Prisen for at Espersen (måske) kan gå frem i popularitet er en ustabil regering og en atomkrig med Dansk folkeparti. Og at styre en politisk offensiv med bølger af nye udspil er altid yderst risikabelt. Men hun har ikke andet valg.
Espersen har travlt, meget travlt. Målingerne er ikke flyttet sig nævneværdigt siden hun kom til som formand for Det konservative folkeparti. Til tonerne af enorme forventninger fra det politisk bagland, som i denne weekend er samlet for at gøre status. Og der var den eneste grund til at vælge en ny formand – flere stemmer.

Politik er en svær metier

Det er ikke nogen nem mission, som Espersen har givet sig selv. Sagen er, at offensive udspil i politik altid er behæftet en uhyre risiko. I Espersens tilfælde har bygen af politiske udspil omkring alt fra offentligt ansatte til burkaer ikke virket. K-lederen har den korrekte analyse, at der skal noget andet til at profilere partiet end det evige krav om skattelettelser. Dels er den sag ekspederet med forårets skattereform og dels må og skal hun finde et politisk spor, som hun kan profilere partiet på og tiltrække en bredere gruppe af vælgere.
Frustrationen vil ikke være synlig pÃ¥ overfladen i weekendens landsmøde. Men vækker man de 1000 delegerede klokken tre natten mellem lørdag og søndag (hvis de altsÃ¥ er gÃ¥et i seng?) og spørger dem om de er tilfredse med resultatet af Espersens første Ã¥r i formandsstolen, vil svaret være ‘Nej’. Ikke at Espersen ikke har kæmpet. Ikke at hun ikke er en anden end Bendtsen. Ikke at hun ikke spiller lige op med Løkke – ja i denne tid ligefrem overgÃ¥r ham, nÃ¥r det handler om at svinge fanen offentligt pÃ¥ vegne af regeringen. Men det er ikke nok. Der er nemlig ikke flere konservative folketingsmedlemmer pÃ¥ vej ind i tinget af den grund.
Espersen vil blive ved med at profilere partiet i øst og vest. Flere selvstændige udspil er pÃ¥ vej. Det er ikke noget Venstre ser særligt mildt pÃ¥, men helt ærligt, Løkkes parti har ikke noget at lade nogen høre. Da Poul Schlüter var statsminister i 1980′erne regering med Venstre optrÃ¥dte sidstnævnte mere som oppositionsparti end som regeringsparti.

Ustabil VK-regering

Problemet er derfor, at VK-regeringen vil have Espersen ræsende rundt, som en flue i en flaske, med nye politiske balloner her, der og alle vegne, indtil fremgangen er synlig. Sker det først senere har vi reelt opskriften på en politisk ustabilitet uden ende.
Og så er vi fremme ved hovedproblemet: manglen på tid. Der er cirka 1½-2 år tilbage inden næste valgkamp skydes i gang. Der er ikke sket noget i det første år, hvorfor der skal ske så meget desto mere i det næste. Ellers vil panikken ramme det konservative parti.
Og lad os kigge lidt pÃ¥ substansen: Det konservative udlændingeudspil. De konservative har spillet ud med et langt integrationsudspil. Men som da S og SF spillede ud med et tilsvarende for cirka et Ã¥r siden, er det kun et enkelt eller to forslag der hænger ved. For S og SF var det hÃ¥ndslaget om at fastholde 24-Ã¥rs regelen og tilknytningskravet efter næste valg. For de konservative er det Burkaforslaget, der hænger ved. SÃ¥dan fungerer medierne. Og læg sÃ¥ til, at Espersen med sit og Naser Khaders burkaprogram hidser Dansk Folkeparti op i en sjælden grad. Ikke alene fordi at de økser løs pÃ¥ Kjærsgaard territorium. Men ogsÃ¥ fordi Kjærsgaard er rasende over, at den skærpede udlændingeprofil hos K mÃ¥ske skræmmer vælgere ud af VKO blokken og over mod de Radikale. ‘Seeberg-klonerne’, for hvem ‘Nok er Nok’ for længst er blevet en del af den daglige bordbøn. Espersen skal nu stÃ¥ fast overfor Kjærsgaard af to grunde: dels fordi Kjærsgaard vil spise hende til morgenmad, hvis hun forstÃ¥r, at Espersen bakker tilbage nÃ¥r DF siger bøh til hende. Og dels fordi at det konservative landsrÃ¥d næppe vil finde deres nye leder særlig mandhaftig, sÃ¥fremt hun lægger ud med et knæfald for Kjærsgaard. SÃ¥ langt sÃ¥ godt. Eneste problem er bare, at historien viser, at DF kan gøre livet sÃ¥ uendelig surt for de konservative, hvorfor det netto er en bedre situation ikke at være i krig med Kjærgaard.
Tilsvarende i spørgsmålet om at slippe de offentligt ansatte mere løs. Der er mange partier, som gerne vil fiske dem ind i folden. Venstre, som er et kommunalpolitisk sværvægter parti – i alt fald frem til den ventede barbering ved det kommende kommunalvalg – vil gøre sit for at sikre en kommuneprofil a la den Espersen lægger op til. Og sådan kan man blive ved.
Konklusionen er der derfor, at Espersen nok gør det rigtige, men prisen er en ustabil regering og et langt fra garanteret positivt resultat. Et resultat, der må og skal vise sig inden hun betræder talerstolen på det konservative landsmøde om et år. Espersen har travlt, meget travlt.
————————————————————

Kære bloggere

Tak for alle de gode input.

Så er der landsmøder i farvandet. Espersen lægger for i denne weekend.

Kan hun overhovedet nå at komme frem til bedre tal, nu da der ikke er sket noget i det seneste år.

Selv om I ikke sympatiserer med hende, prøv og funder over hvad hun skal gøre herfra for at lykkes? Det er ikke en nem opgave, givet økonomiens begrænsninger, og at hun trods alt ikke kan være alt for illoyal overfor Løkke.

Burkasagen er død nu. Det var et flop. Eller var den? Har det alligevel markeret K som mere hardliner?

Lad høre, tak igen

alt godt

PEM