Kanonen er nu ensidigt rettet ind pÃ¥ at smadre S-SF alternativet. Ved at nægte og udgøre et alternativt flertal for Thorning, sikrer Kjærsgaard at prisen pÃ¥ den radikale mandater eksploderer. Med alt den usikkerhed som det medfører…

Ugens – måske årets – vigtigste politiske udtalelse faldt for et par dage siden. I et tilforladeligt landsmøde optaksinterview til vores avis udtalte Pia Kjærsgaard, at Dansk Folkeparti aldrig vil agere parlamentarisk grundlag for en S-SF regering. Udtalelsen har to monumentale konsekvenser. For det første bringer det de radikales stemmer i spil som helt afgørende, hvis S-SF ikke har et flertal alene med Enhedslisten.

For det andet står det klart, at Kjærsgaard ikke anser det for politisk muligt, at bevare troværdigheden overfor sine vælgere, såfremt hun sidder i samme stue som SF. Der er simpelthen for langt. Søvndals og S-toppens hede drømme om et alternativt flertal til de radikale, som har fået den kolde skulder indenfor skat- og udlændingepolitikken, er dermed blevet til et mareridt.

Løkke satser på klimaet

I denne tid ser vi ikke meget til statsministeren. Jo nÃ¥r han træder op pÃ¥ diverse podier med stats- og regeringschefer fra andre lande. Løkke er klimaramt. Uanset hvad han ønsker at foretage sig politisk herhjemme, er opgaven med klimatopmødet ved at æde hans kalender. Den almindelige stammedans om hvem der skal betale regningen for at forhindre FN’s klimapanels dommedagsscenarium i at blive til virkelighed, er i fuld gang.

Og de store lande mødes i denne uge i New York, til endnu en armlægning herom. En armlægning som ikke afsluttes før den sidste nat på klimatopmødet i København. Med ved bordet i FN sidder Danmarks statsminister Lars Løkke.

Men Løkke følger med i dansk politik via nettet og via efterretninger fra medarbejdere. Og han har forstået signalet fra Kjærsgaard. Ikke kun at hun satser fuldtonet på ham. Hvad skulle hun ellers gøre? Det er hun bundet, efter årene med Fogh. Men signalet til S og SF om, at hun vælter deres regering, hvis hun kan komme til det, er en klar opmuntring for den i tiden lidt (for?) anonyme statsminister.

Kjærsgaards dramatisk klare melding sætter fokus på Thorning-Schmidts nu totale afhængighed af Vestager og hendes ophidsede radikale tropper. Så længe de radikale holdes uden for døren når det handler om skat og udlændinge, kan VKO køre en klassisk kampagne på usikkerheden om hvad oppositionens politik i grunden handler om? Løkke burde sende Kjærsgaard en kasse Barolo.

Og Margrethe Vestager – hvis parti næppe kan komme længere væk fra Dansk Folkeparti – burde også sende en kasse Barolo til Kjærgaard, som tak for at hun entydigt bringer hendes mandater tilbage til dansk politik. Situationen viser, at i politik kan hjælpen komme fra hvor man mindst venter det, hvis motiverne falder i hak. I sin tale til Dansk Folkepartis landsmøde tog DF-lederen fat i kraven på især Søvndal, i en sådan grad, at hvis ikke dette er et wakeup call for S-SF strategerne, da kan intet vække dem: De røde kan ikke regne med Dansk Folkeparti.

DF satser (også) på klimaet

Med vanlig sans for at føre sig frem pÃ¥ en kritisk holdning til problemer, som sÃ¥kaldte ‘almindelige danskere’ i den grad finder abstrakte, har Dansk Folkeparti nu udnævnt sig selv som ‘Rasmus modsat’ pÃ¥ klimasagen. PÃ¥ samme vis som i EU-spørgsmÃ¥let. Imens Løkke rejser jorden rundt for at undgÃ¥ en katastrofe i København til december, undsiger hans parlamentariske grundlag ham totalt, og kalder klimasagen for hysterisk.  Hvorfor det?

Tja, blandt Løkkes vælgere skal der nok være en vis opbakning til at DF’s klimalinje. Vi husker alle den vantro hvormed mange venstrefolk modtog Anders Fogh Rasmussens tale til Venstres landsmødet for et Ã¥r siden, hvor han som formand pludselig blev grønnere end frøen Kaj. Ikke underligt at partiet igen og igen – via miljøminister Troels Lund Poulsen – lurepasser nÃ¥r det kommer til at bedre miljøsituationen hos de landmænd, som ved brug af gødning sikrer lukningen af den ene grundvandsbrønd efter den anden. DF kan skære endnu en lille skive af Venstre.

Det er blevet trivielt og lidt kedeligt at konstatere, at Dansk Folkeparti nok er det skarpest profilerede parti i tinget. Dets fremgang taler sit eget tydelige sprog, hinsides diskussion. Med citater i Kjærsgaards tale fra bl.a. salige Edward Kennedy og arbejderbevægelsens helligste faner – ‘Gør din pligt og kræv din ret’ – er symbolikken ikke til at tage fejl af. Kjærsgaard har startet sin valgkamp.

Fjenden er nu ikke længere de konservative, men entydigt S-SF alliancen. Og uanset hvor hÃ¥bløst VK-regeringen i øvrigt opfører sig fra nu af, vil hun behandle dem pænt, for ikke at skyde sig selv i foden. Overskriften hedder ‘Sammenhold du’. Stemmerne pÃ¥ Centerpubben i Hundige skal sikres, ogsÃ¥ selv om det gavner fjenden over dem alle: De radikale Venstre.

———————————————————-

Kære seje bloggere

Tak for alle jeres indlæg. Nu er vi tilbage på hard core Christiansborg politik - valgkamp. DF har holdt landsmøde, og det er spændende at se hvad Kjærsgaard gør - og ikke gør.

Hun smadrer løs på de røde. Hun giver Vestager magten tilbage, vel vidende, at det sætter lus i skinpelsen. Kjærsgaard vil VKO, thats it!

Og hun undlader at kritisere farcen med V og K i den seneste uger, burkashowet og hvad har vi. Det er ikke tilfældig. Hun er bange. Bange for at gøre ondt værre, hvilket siger ikke så lidt om situationen i VKO.

Nå, hvad harI derude? Af kloge bemærkninger? Hvad skal Thorning gøre? Har Kjærsgaard lagt den rigtige plan?

alt godt

PEM