USA’s militær mener, at fiaskoen truer i Afghanistan. Skal Løkke vælge mellem flere tropper og en klima-aftale?

Det er ikke alene ‘Jægerbogen’, som har sendt chokbølger gennem Forsvarsministeriet pÃ¥ det sidste. For fÃ¥ dage siden lækkedes en fortrolig vurdering fra general Stanley McCrystal – USA’s øverste i Afghanistan – om krigen i Afghanistan, til avisen Washington Post.

Situationen i Afghanistan ender i fiasko uden flere soldater, var generalens deprimerende budskab. ‘Murphys lov’ syntes dermed at være kommet totalt i spil omkring ikke alene Afghanistan, Obamas præsidentembede, mulighederne for at fÃ¥ en klimaaftale og i sidste ende dermed ogsÃ¥ statsminister Lars Løkke Rasmussens politiske efterÃ¥r.

Ny bog af Bertel Heulin

I sin nye bog – Krig og fred i det 21. Ã¥rhundrede (som kan anbefales, forlaget Samfundslitteratur) – skriver professor i sikkerhedspolitik, Bertil Heulin, bl.a. : 1) Det danske militær har ikke længere blot en fredsbevarende men ogsÃ¥ en fredsskabende funktion. 2) Den nye situation efter den kolde krig gør, at militæret nu er gearet ind til internationale situationer, snarere end lokale. En pointe ‘Jægerbogen’ senest til fulde bekræfter. 3) Danmark stÃ¥r forsvarspolitisk friere end nogensinde før, ogsÃ¥ fordi befolkningen stiller fÃ¥ krav.

Lad os dvæle ved den tredje pointe. Den sidste del af pointen syntes ganske vist. Men om politikerne herhjemme stÃ¥r sÃ¥ frit, som Heulin pÃ¥stÃ¥r, er til diskussion. I USA har pressen friere adgang til krige. NÃ¥r amerikanske medier – som Herbert Pundik sÃ¥ rigtigt pointerede i lørdags – skÃ¥nselsløst afdækker den stigende kaotiske situation i Afghanistan, lægges der et yderligere pres pÃ¥ præsident Obamas’ efterhÃ¥nden trængte administration.

Alene Irakkrigen, Afghanistankrigen, sundhedsreform, OL til Chicago og det globale klimatopmøde udgør en forholdsvis fyldt tallerken, selv for en mand med en glubende appetit på at løse monumentale problemer.
I Danmark rammes Løkke nu af General McCrystals nye melding på to måder. Dels er en presset Obama mere tilbøjelig til at gå på kompromis med sit globale lederskab omkring klimatopmødet, end en Obama med et vist overskud. Obama kan næppe sælge til sine vælgere, at amerikanerne skal betale det hele.

Skal amerikanerne betale deres del af klimagildet skal de have kompensation på andre områder. Afghanistan? Hvis generalen har ret omkring Afghanistan vil telefonen derfor snart ringe i Løkkes kontor. Obama har brug for flere tropper. Danmark har hidtil været duks. Men såfremt Obama nu tvinger andre lande til at sende flere soldater, skal Danmark da også geare op? Og så er vi tilbage til professor Heulins påstand om, at Løkke selv kan vælge. Kan han det, såfremt Danmarks rolle som duks og klimatopmødet tages som gidsel?
——————————————————————————

Kære bloggere

Tak for alle jeres bidrag.

Et lille personligt  analytisk efterbidrag til analysen ovenfor.

Så er vi fremme ved Afghanistan igen. Den sag bliver stadig mere betændt. Ikke fordi vi ikke alle ved, at det er en svær opgave at løse - i Helmand og i den nordlige del af landet - men fordi der er stor forskel på hvad vi hører herhjemme og hvad de (amerikanske) aviser rapporterer fra landet. Og nu lækagen af generalen McCrystals vurdering.

Som uddybet i Financial Times i går, så mener McCrystal at vi inden for ET ÅR skal bøffe op på mængden af soldater i Afghanistan, såfremt vi vil undgå at tabe til Taleban. Gentager, såfremt vi vil undgå at tabe til Taleban. Det er rystende læsning, som naturligvis ryster Obamas administration - og måske den danske ligeså?

Det sidste er usikkert. Taler man med forsvarspolitikere og regeringsmedlemmer hedder det sig, at ‘det jo ogsÃ¥ var lidt træls i Irak, inden det senere gik godt’. Kors i skuret. Her er vi under 12 mÃ¥neder fra, at en flok toyota pickup truck kørende ekstremister endnu engang overtager lndet med alt den gru og menneskeforagt de styrede landet med inden 2001. OG sÃ¥ snakker danske politikere om at tage det roligt. Og sammenligner med Irak.

Her bliver Mogensen koldsvedende nervøs. Af to grunde.

For det første fordi de danske politikere får deres informationer fra det danske forsvar. Det er forsvaret, som leverer efterretninger om tingenes reelle tilstand i Afghanistan. Der er en enorm diskrepans imellem hvad de danske politikere mener og det McCrystal siger. Hvem tror I på? I det lys skal forsvarschef Tim Sloths brev til landets chefredaktører om Jægerbogen naturligvis læses. Han styrer informationsstrømmen, og gør det faretruende nidkært.

For det andet vil jeg komme med en bekendelse. I min tid som embedsmand i den danske centraladministration (Finansministeriet og Statsministeriet) har jeg naturligvis været med til, og set pÃ¥, ikke sÃ¥ lidt ‘administrativ monkeybusiness’. Der har været skjulte dagordener, der har været bespænd for at fremme egne sager osv. Men jeg har aldrig oplevet at embedsmænd bevidst undlod at følge lovens bogstav og i øvrigt ikke havde ærlige intensioner og motiver til at gøre det de nu mÃ¥tte gøre. Læg hertil, at jeg som hovedregel har set det som mit job at køle ophidsede journalister ned, nÃ¥r de endnu engang ser et stort farligt komplot udtænkt af mindre ærlige embedsmænd. Fantasierne i pressen stÃ¥r sjældent mÃ¥l med dagligdagens lidt kedelige ordentlighed i danske ministerier.

Sagt lige ud: jeg har i Ã¥rene altid haft en monumental tillid til den danske embedsmand. Indtil sagen om ‘Jægerbogen’ startede.

For første gang er jeg kommet i tvivl om intensionerne hos vore embedsmænd - in casu det danske militær. Jeg er usikker på deres realitetsopfattelse. Jeg er usikker på om de ser verden, som den bør ses, jf. dækningen af Afghanistan i andre landes medier. Derfor var jeg dybt chokeret, da jeg hørte om forsvarschefens generelle anmodning til pressen om ikke at skrive om Jægersoldatens bog. Uden at pege på hvad som er problemet. Den form for kontrol med informationerne om den danske militære indsats og resultater klæder hverken forsvaret, den dansk embedsstand eller vores demokrati. Og den gør som sagt mig som borger bange, nervøs - og yderst skeptisk fremover.

Tag det som en billig efterrationalisering eller en tag det som det passer jer. Jeg er ligeglad. Men fakta er, at sÃ¥fremt Politiken ikke havde reageret som vi gjorde pÃ¥ forsvarschefens brev, ville jeg have overvejet min stilling her pÃ¥ bladet. Det kan aldrig blive en forsvarschefs opgave at vurdere hvilke bøger der skrives. Han kan rette i dem, hvis der er enkeltpassager han mener er direkte hemmelige. Fra min tid i især Statsministeriet, hvor vi dengang var engageret i krigen i Bosnien (Nyrup og jeg besøgte bl.a. Camp Valhalla), har jeg dog lært, at ‘ganske meget’ er hemmeligt i forsvaret. Hvorfor jeg ikke som sÃ¥dan undrer mig over, at forsvaret kan fÃ¥ øje pÃ¥ utroligt meget ‘hemmeligt’ i Jægersoldatens bog. Men forsvaret kendte ikke deres besøgelsestid i sagen om Jægerbogen. De havde chancen.

Nu er vi altså i en situation hvor hele den amerikanske kongres er i oprør over de dårlige udsigter fra den ansvarlige general. Imens tumler politikerne herhjemme rundt - som i et bedre provinsteater - og læser rapporter fra det danske forsvar og tror at det går fornuftigt, om endt vi måske er lidt pressede. For mig er det præcis DER, at pressens rolle kommer ind, at afdække for befolkningen, hvordan tingene reelt hænger sammen når vi er i krig. Når det går godt - og når det går skidt.

Deesværre fremgår det så langt, at pressen er bedre stillet i andre lande end i Danmark, hvorfor jeg håber, at sagen mod Politiken ender med en afgørelse i retssystemet ved en domstol. Det her handler ikke om Politiken eller Tøger Seidenfaden. Vi (forsvaret, pressen, offentligheden) har akut brug for at tage et tjek på grænserne for ytringsfriheden, så de svarer til den tid vi lever i.

Bizart nok og til eftertanke for dette lille lands politikere, fremsætter Obama i dag lovgivning, som gør det vanskeligere at hemmeligstemple materiale i landets efterretningstjenester, og dermed forhindre pressen i at skrive herom. Vi er tydeligvis på vej i en helt anden retning herhjemme.

Obama skaber mere åbenhed

Ja, det var en analyse af situationen om forsvarets arbejde pt. Og Afhanistan. Hvad tænker I?

alt godt

PEM

ps.

Jeg vil gerne her hylde Thomas Rathsack for at have skrevet bogen. Med forsvarets reaktioner og generelle adfærd in mente mener jeg, at den er nødvendig for vores demokrati og udviklingen heraf. Og det er en god bog. Læs den og døm selv.