SF er ikke som S plaget af en næsten hadefuld fortid med de radikale. Søvndal kan presse på for en alliance med R.

I gårsdagens udgave ad Dagbladet Børsen kom SF-leder Villy Søvndal til at erklære sin villighed til at se på en ændring af efterlønnen. Børsen havde dog ikke været på gaden i mere end et par timer før, at den melding var dementeret. Efter at have skabt skræk og rædsel i S-ledelsen, er Søvndal nu tilbage i folden.

Det hele var – på en måde – en misforståelse. Der er dog interessante elementer i Søvndals uheldige interview.

Dels er SF klar til at diskutere en arbejdsmarkedsreform og dels er SF måske langsomt ved at indse, at de radikale skal fanges ind, eventuelt via samme, før det kan lykkes at komme i regering.

Søvndals erkendelse omkring de radikale bringer ham tilbage i rollen som brobygger i oppositionen. En rolle, som koldkrigen mellem S-SF og Vestager ellers ikke senest har levnet meget plads.

SF og troværdigheden

Som Socialdemokraterne i 1980′erne, efter Anker Jørgensen æraen, kæmpede indædt med at opbygge økonomisk troværdighed, kæmper SF hÃ¥rd for at fremstÃ¥ som et parti der faktisk vil tage ansvar.

Men ind imellem forivrer Søvndal sig. Således tabte Thorning-Schmidt givet aftenkaffen på gulvet, da det allerede var mandag aften Søvndals udtalelse rygtedes. S-lederen har lige satsen hele bondegården ind på, at smide de radikale uden for døren for at sikre troværdighed om skatte- og udlændingepolitikken.

Og så skal hun gudhjælpemig høre Søvndal trække spøgelset over dem alle – efterlønnen – ud af skabet. Weekendens meningsmåling i borgerligt favør viste, at den slags er der bare ikke råd til. Derfor løb SF 100 meter  baglæns hækkeløb.

Men interviewet med Søvndal afdækker – efterløn eller ej – at han måske har forstået, at utroværdigheden lurer lige om hjørnet, såfremt S-SF alliancen ikke har et troværdigt svar klar på udfordringerne på arbejdsmarkedet. Sagt lige ud, er der brug for at vi alle arbejder mere, hvis velfærden skal finansieres fremover. Derfor, når problemet atter kommer kørende for fuldt blus på den anden side af krisen, må Søvndal være parat, eller miste økonomisk troværdighed.

I SF-ledelsen er de klar over, at begrebet ‘arbejdsmarkedsreformer’ klinger dejligt i radikale ører.

SF’erne er ligesÃ¥ pinligt klar over, at drømmen om en tur i regering hænger tæt sammen med, at de radikale er bundet op. Ellers kan fjerde valg i træk tabes grundet simpel utryghed hos vælgerne. Og et SF, uden Socialdemokraternes mange Ã¥rs udmarvende samarbejde med de radikale i bagagen, kan meget vel være de første til at forstÃ¥, at Vestager derfor skal have indflydelse alligevel.

Søvndal syntes på trods af efterlønsbrøleren nu nærmest at have taget teten i S-SF alliancen, genopstået som han er, i sin gamle rolle som brobygger.

————————————————————-

Kære Bloggere

Ja, sÃ¥ er Søvndal pÃ¥ spil igen. Om ballonen var frivillig eller ej fÃ¥r vi aldrig at vide. Det lykkedes hele SF’s spinhold at fÃ¥ diverse medier til at hoppe pÃ¥, at det var Børsen som havde vinklet for skarpt. Det var den slags manøvrer jeg i gamle dage i Statsministeriet ville have godtet mig lidt over, nÃ¥r jeg fik nogen til at tro det samme, om noget vi havde sagt. Men som sagt, det fÃ¥r vi aldrig at vide.

Til gengæld er det uhyre væsentligt at SF har forstået, at de ikke kan komme til magten med de radikale hængende og dingle rasende derude på fløjen. Ikke mindst fordi det ikke er sandsynligt, at S forstår dette. Der syntes at være for meget ondt blod.

Dermed illustrerer SF sit politiske overblik og sin målrettethed (læs: villighed til at sluge kameler). Om det vil lykkes SF at mase på med at de radikale alligevel skal have noget af det de ikke må få - for det er der det nødvendigvis må ende - ved vi ikke.

Hvad skal de radikale have og hvornår?

Skal S-ledelsen smide gammelt nag og frustration over bord (de radikale har altid været besværlige og vil altid være det….) og bryde løftet og give dem indflydelse pÃ¥ skat og udlændingepolitikken? Der er alligevel ikke mange vælgere, som mener at de ikke under alle omstændigheder fÃ¥r den indflydelse til sidst.

Tak for jeres utrættelige og gode bidrag

PEM