Fyringen af forsvarschefen var ventet. Og den absolut lavest hængende frugt i vejen frem mod en genskabt tillid til forsvaret. Gade har nok købt sig tid og har fortsat opbakning. Men hvor længe? For at rydde op forsvarets indavlede organisation svarer til at vaske trapper: man starter fra oven.

Indtil i går holdt forsvarsminister Søren Gade på mystisk vis hånden over sin forsvarschef. En forsvarschef, som i modsætning til den fyrede rigspolitichef, Torsten Hesselbjerg, præsiderede over en organisation, som i ond tro har udført (formentligt strafbare) gerninger, som ifølge forsvarschefen egne officielle udtalelser kan skade soldaterne i Afghanistan. Oversættelsen af Jægerbogen til arabisk var ikke bare den berømte dråbe, men snarere et helt badekar. Bundlinjen er nu, at Gade med fyringen af Sloth måske har købt sig tid indtil auditørrapporten foreligger. Men Tilbage står fortsat to brændende spørgsmål: 1) hvem ellers skal hentes ud af systemet, som en direkte konsekvens af det skete og 2) er Søren Gade manden der renser ud i forsvaret? Svaret er 1) formentlig flere og 2) nej.

Hvem flere skal ud?

Næppe nogen har det præcise svar pÃ¥, hvad der skal til for at genoprette tilliden til forsvaret. Men langt mere end forsvarschefens afgang skal til. Forventningen til auditørrapporten er, at en stribe personer ud over kommunikations- og itchefen , har været involveret i produktionen og udbredelsen af ‘araberbogen’. NÃ¥r auditørerne har tjekket alle ‘de elektroniske fodspor’ i forsvarskommandoens pc udstyr, vil dette komme for en dag.
Den største bekymring over auditørernes arbejde har hidtil været, om de var uafhængige eller ej. Med forsvarschef Tim Sloth Jørgensens afgang må man konkludere, at de muligvis fortsat er inhabile, fordi de er en del af det militære system, men alt andet lige noget mindre, når de ikke længere risikerer at fælde deres øverste chef. Han er ude. Tilbage står nu en bekymring for, at auditørernes arbejde sender spor i retning af forsvarsministerens civile stab, som ikke er en del af undersøgelsen. Tør de det? Det svarer til at sætte politiet til at gennemføre en undersøgelse, der potentielt kan vælte deres øverste chef – Justitsministeren. Teoretisk en naturlig del af auditørernes, ellers politiets, arbejde, i praksis en meget svær sag at håndtere. For hvad om ministeren bliver voldsomt anskudt men alligevel overlever?
Derfor er der brug for en undersøgelse af hele systemet – militær som civil – som gennemføres af personer uden tilknytning til forsvaret. Men der er vi endnu ikke. Udkommer auditørerne med flere hard core anklager, kan dette blive næste krav imod forsvarsministeren.
Kigger man pÃ¥ den civile del af systemet ledes dette som bekendt af departementschef Lars Findsen. Det var Findsen som lidt for spindoctorivrigt gav Søren Gade et praj om den arabiske oversættelse efter orienteringen af Udenrigspolitisk nævn for godt en uge siden. At Findsen skulle være vidende om fabrikationsstedet for ‘Araberbogen’, eller at den var maskinoversat og derfor ikke sÃ¥ farlig som man kunne frygte, er næppe sandsynlig.

Findsens karriere tog fart da han midt i 1990′erne var ministersekretær i Justitsministeriet. PÃ¥ samme tidspunkt var undertegnede ministersekretær i Finansministeriet. Vi voksede som embedsmænd op i en sand em af læren fra Tamilsagen, der kun fÃ¥ Ã¥r tidligere havde væltet Schlüter regeringen. Hvis nogen ved hvor grænsen mellem god og ond tro gÃ¥r er det departementschef Lars Findsen. Derfor vil det overraske hvis Gades nærmeste embedssystem (hans særlige presserÃ¥dgiver undtaget) har gjort sig skyldig i andet end at stole lidt for blindt pÃ¥ det, som kommer fra Forsvarskommandoen. Hvad naturligvis kan være slemt nok. Hvilket bringer os til det næste spørgsmÃ¥l.

Kan Gade rydde op?

I dagens avis foreslår den radikale Niels Helveg Pedersen at man dropper adskillelsen mellem den civile og militære del af Forsvarsministeriet. Som man eksempelvis har det i USA. Helveg har den pointe, at tiden nu er moden til at se på den helt store organisationsudvikling af forsvaret. Væk med indavl. Skodderne skal slås op ud mod verden. Det mest skræmmende i sagen er fortsat – helt uafhængigt af forsvarschefens afgang – at organisationen kan fremavle højtstående medarbejdere, hvis dømmekraft er så himmelråbende ringe.
Man skal ikke være organisationskonsulent i international topklasse for at forstå, at Gade får det svært. Han har i fem år været en del af systemet. Han er selv berørt af skandalen idet den skete på hans vagt. Han har sågar sagt i et TV-program, at han har ansvaret, hvis vi kommer til der hvor vi er nu. Og han har tabt pondus. Det bliver aldrig det samme. Og læg hertil, at vi endnu ikke ved om han bliver berørt af verserende undersøgelser.
Hvis man sad i Statsminister Lars Løkke Rasmussens stol må konklusionen være den, at fyringen af Tim Sloth Jørgensen er den absolut lavest hængende frugt, som kan plukkes. Men at der fortsat er uendelig lang vej tilbage før at tilliden til forsvaret er genoprettet. Gade kan næppe levere den vare idet han, som alle sine forgængere, for længst er blevet ædt af systemet.

At skabe en kulturrevolution i forsvaret svarer til at vaske trapper: Man starter fra oven.

—————————————————————

Kære bloggere

Tak for jeres indlæg. Gode.

Så er der sket det som alle ventede: exit forsvarschefen. Personligt er han nok ked af, at hele Jægerbogssagen startede. Men vi andre kan da glæde os over, at det sætter fokus på et system, som i uendeligt mange år har trængt til frisk vand i kummerne.

Derfor er sagen langt fra slut. OG Gade bør i egen interesse gå også for at give plads til en ny, som ikke er så inficeret og som kan starte på en frisk. Det trænger forsvaret til.

Hvad mener I skal gøres herfra og hvad er jeres vurdering af hvad som vil ske herfra?

alt godt og tak

PEM