Løkke har ikke ligefrem præsteret en intellektuel højdespringer. Men Løkke giver fanden i, om diverse kommentatorer finder hans tale visionær. Derimod er fokus stenhårdt på, at den enkelte vælgers bekymringer i hverdagen tages alvorligt. For det er dem der afgør, om Løkke fortsat sidder i stolen efter valgdagen.

Løkke beviser, at han er pinlig klar over, at næste valg ikke vindes gennem de to altdominerende emner for efteråret: klima og krise. Med talen gik han på den grovest tænkelige strandhugst ind over midten, når det handlede om velfærd, og trak med kirurgisk præcision linjerne yderligere hårdt op omkring de velkendte emner, der splitter opposition og regering.

Løkke er ikke tilbage i politik med brask og bram, men snarere tilbage med taktisk snusfornuftig tale. Statsministeren ved, at den almindelige vælger har sin egen lille hverdag i tankerne, når hun står i boksen.

Løkke og Maren

Skal man dømme efter hvilke emner, der målt efter relevans burde fylde det meste af talen, måtte valget nødvendigvis falde på klimaproblemerne og den skrantende økonomi. Men det var ikke det kriterium, som statsministeren havde valgt at lægge ned over sin åbningstale. Og med god grund.

Overliggeren for statsministerens tale var en kynisk og – set med hans øjne – politisk klog vurdering af, hvad ‘Maren i Bøllebyovre’ tænker, nÃ¥r hun om maksimalt to Ã¥r, stÃ¥r i valgboksen. Og nej, Maren tænker ikke pÃ¥ nationaløkonomiske detaljer, sÃ¥som statsunderskud eller en presset eksport. Den mere abstrakte sammenhæng er, nÃ¥r man skruer en tale sammen i Statsministeriet, langt mindre vigtig at tale om, end den konkrete del af den økonomiske nedtur, som Maren kan rammes af.

Maren tænker blandt andet på, at hendes børns chance for at blive arbejdsløse nu er blevet en del højere end de var for et år siden. I økonomisk krisetider, er indsatsen imod ungdomsarbejdsløsheden helt central. Ikke kun fordi krisen rammer her først og hårdest, fordi alle os med erfaring på arbejdsmarkedet lynhurtigt kommer forrest i køen til de få job. Men også fordi en ledig ung trækker utroligt mange misfornøjede stemmer med sig ind i stemmeboksen.

Maren tænker ligeledes på om hendes pårørende får en god behandling på sygehuset. Løkke ved, at alene demografiens udvikling – vi bliver flere ældre – gør, at den løbende effektivisering af sundhedssektoren langt fra er nok til at klare den øgede efterspørgsel efter moderne sygdomsbehandlinger. Der skal investeres såfremt vi bare ønsker at blive på samme niveau. Og der skal investeres rigtigt meget, såfremt vi ønsker at gå frem i behandlingskvalitet på landets sygehuse.

Og Løkke ved, at et sygehusvæsen i synlig nedgang kan vælte regeringer (Nyrup-regeringen var ved at falde herpå i 1998). Regeringen har investeret meget gennem tiden, og da ingen af os kan overskue hele sundhedsvæsenet og dets arbejde, er det afgørende at Maren forstår, at der bliver brugt stadig flere penge på affæren. Og at hun reelt mærker dette, når hun eller andre familiemedlemmer bliver syge.

Maren er muligvis offentlig ansat. Hvis hun er, har Løkke set chancen for at gøre hende glad to gange i ét hug – kommunalvalget og folketingsvalget. At slippe det offentlige løs fra regelrytteriet har fÃ¥et Maren til at glæde sig. Er der snak om noget blandt offentligt ansatte er det ‘papirtigeren’, som brøler dagen lang. SÃ¥ meget for at tage vinden ud af den røde bloks sejl, endnu vigtigere er at markere uenigheden.

Den hårde linje trækkes op

Maren er bange for at gÃ¥ pÃ¥ gaden i disse Ã¥r. Og ikke kun hvis hun bor pÃ¥ Nørrebro eller pÃ¥ ‘gÃ¥rden’, som de unge beboere kalder betonslummet i TaastrupgÃ¥rd. Løkke ved, at en stadig større del af retsopfattelsen hænger pÃ¥ indtrykket af bandekrigen. Og at den er totalt ude af kontrol. Derfor mÃ¥ og skal talen bruges til at give indtryk af, at regeringen handler.

Kriminel lavalder er det potente politiske omdrejningspunkt men også de mere bløde initiativer fra Ungdomskommissionen skal bestyrke Maren i, at der findes en slags plan. De sidste tre valg er mere eller mindre afgjort på udlændingepolitikken. Løkke ved, at denne betyder meget for Maren –og alliancepartneren Dansk folkeparti – hvorfor han også ved, at den betyder meget for hans genvalg. Der loves et serviceeftersyn, som kan forstås som en blankocheck til Kjærsgaard om at hitte på nye salgbare stramninger op til næste valg.

I debatten torsdag vil oppositionen kritisere, at børnechecken tages fra forældre med børn uden for uddannelsessystemet. Men Løkke ved, at disse børns forældre næppe vil stemme pÃ¥ regeringen alligevel. At de fanges ind af det socialminister Ellemann har beskrevet som ‘fattigdom har intet med penge at gøre’. Pligtafsnittene pÃ¥ klima, vækstforum, krisen og Grønland er ikke af større politisk betydning.

Det er det nære som tæller – når Maren fra Bølleby Ovre står i boksen.

Og at gøre hende glad er langt vigtigere for statsministeren på denne dag, end at diverse politiske kommentatorer finder ham visionær.

——————————————————-

Kære bloggere

Ja ja, så er folketingsåret skudt i gang. Løkkes tales kritiseres som vanligt fra alle sider.

Men jeg tror han står sig ved linjen. Let forståelige ting, der optager danskerne. Det abstrakte er faktisk farligt at behandle, når man er toppolitiker - og kræver et usædvanligt overblik og visioner at formidle godt.

Hvad tror I der sker torsdag i debatten? Hvad vil oppositionen spille på?

Og i øvrigt, det gÃ¥r af h……. til med oppositionen hvis man skal tro meningsmÃ¥lingerne. Hvad skal den gøre?

alt godt

PEM