Den nye EU traktat er godt nyt for tilhængere af et stærkere EU i en stadig mere international politisk verden. Men for Løkke er det ensbetydende med endnu større vanskeligheder med at komme af med forbeholdene og Danmarks nuværende, næsten kun symbolske, medlemskab af unionen.

Hvis man er EU-tilhænger, er der umiddelbart grund til massiv frustration over den langmodighed, hvormed igangsættelsen af den nye traktat sker. Endelig har Irland stemt JA, hvorefter Tjekkiets ultra liberale præsident, Vaclav Klaus – jeg havde nær sagt ‘vanen tro’ – truer med at blokere for traktatens videre færd. Kravene til EU-samarbejdet vil kun stige i de kommende Ã¥rtier. EU udgør den største økonomi i verden, men har ingen entydig ledelse, sÃ¥ unionen kan spille sin naturlige rolle i det stadig tættere internationalt samarbejde, hvor globale finanskriser nu koordineres og styres pÃ¥ fÃ¥ globale (G20–)møder, mellem verdens lande.

Men hastigheden imod en mere handlekraftigt union er faktisk ret høj, hvis man tager i betragtning, at EU kun har omkring halvtreds Ã¥r pÃ¥ banen…

Spørgsmålet er om ikke netop fodslæbere som Vaclav Klaus, Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal, via deres fodslæberi er med til at gøre EU mere demokratisk og holdbart i det lange løb. Dette ændrer dog ikke ved, at statsminister Lars Løkke Rasmussen, dagen efter klimatopmødet, vågner op til et mareridt af en EU hårdknude i Danmark, hvor udsigten til at integrere Danmark yderligere, er stadig mere begrænset.

Løkkes EU-problem vokser

Det er ikke altid sjovt at være Lars. Nu skal han – kort efter at han er blevet regeringschef – bruge måneder på at bakse en (måske allerede taberdømt) klimaaftale igennem. Såfremt vi antager, at Obama og kineserne alligevel redder Løkkes – og klodens – skind i 11 time, vågner Løkke op til friske internationale problemer på EU fronten.

For imens vi, som vanlig, trisser rundt i Danmark og glemmer alt om EU imellem valgene til Europarparlamentet og traktatafstemninger, kører unionstoget lige nu af sted syd for grænsen.

Selv om den tjekkiske præsident – og stærk tilhænger af en total fri markedsøkonomi – er modstander af EU, vil han næppe kunne opretholde sin blokering imod traktaten ret længe. Hvad han da også senest har signaleret i en lokal tjekkisk avis.

Når Klaus signerer traktaten starter processen med at vælge en præsident for EU, en udenrigsminister og i det hele taget, en mere slagkraftig ledelse af unionen.

Når Løkke i en kort pause, mellem studier af klimanotater og friske gysertal om udviklingen i statens finanser, sidder alene på sit kontor og funderer over fremtiden, kan tilværelsen let syntes lidt tung. Bjerget som Løkke skal bestige, efter at den nye EU traktat er trådt i kraft, er vokset.

Løkke har to dilemmaer:
1) Jo mere unionen kan fungere som en topstyret international enhed, jo større bliver Dansk Folkepartis platform for at skabe skræk og rædsel imod EU. Vi sÃ¥ senest til EU parlamentsvalget, hvordan partiet gik voldsomt frem pÃ¥ tanker om genetablering af skilderhuse ved grænsen osv. Hidtil har VKO flertallet kunne enes om at være uenige om EU projektet. Den melodi kan man mÃ¥ske ogsÃ¥ køre herfra, men Løkkes tilhængerpolitik stÃ¥r til at miste yderligere fodfæste, nÃ¥r ‘unionsmonsteret’ vokser. Hvilket bringer os til dilemma nummer to.

2) NÃ¥r unionen yderligere samler sig efter den nye traktat, vil en fuldbyrdet tilknytning i EU, i Løkkes øjne, blive vigtigere end aldrig før. Politik handler om at være til stede nÃ¥r beslutninger træffes. I dag er Danmark sat uden for døren i stort set alle væsentlige spørgsmÃ¥l, pÃ¥ grund af vores fire forbehold. Ikke mindst Euroforbeholdet er den store indflydelsesdræber, idet Danmark har knyttet kronen til Euroen uden at havde den mindste indflydelse pÃ¥ om den skal styrkes eller svækkes i den løbende økonomiske udvikling. Og finanskrisen har skræmt alle økonomer fra vid og sans da det stod klart, hvor sÃ¥rbar Danmarks valuta – og dermed Danmarks økonomi – er, nÃ¥r vi ikke er med i den ’sikre havn’ omkring Eurosamarbejdet.

Nye folkeafstemninger?

Det siger sig selv, at Løkke tænker sig grumme om, inden han udskriver endnu en folkeafstemning om danske forbehold. Ikke mindst en afstemning om Euroen, som er selve symbolet pÃ¥ den øgede integration, vil skabe noget der minder om et politisk profileringsparadis for Dansk Folkeparti. Den konflikt med støttepartiet har Løkke næppe brug for pÃ¥ denne side af et valg. Og desuden er SF’s Villy Søvndal fortsat Euro-fodslæber.
Kendsgerningen er, at Danmarks – og dermed Løkkes – politiske indflydelse i EU svækkes markant, når traktaten sættes i kraft med dens indbyggede øgede integration. Og mulighederne for at gøre noget ved sagen lokalt i Danmark mindskes tilsvarende.

Danske EU tilhængerne kan i denne tid glæde sig over, at EU snart står en tand mere samlet i arbejdet med at deltage i løsningen af verdens problemer.

Det kan hverken Klaus eller Kjærsgaard forhindre. Men samtidig må danske EU-tilhængere gribes af tristesse over, at udsigten til andet end det nuværende næsten symbolske danske medlemskab af unionen, er vigende. Løkke er udenrigspolitisk på vej fra asken til ilden

—————————————————————————-

Kære bloggere

Det er selvsagt interessant hvad som sker omkring klimatopmødet. Meget interessant. Men det betyder ikke at vi skal glemme, at verden bevæger sig videre på andre områder. Og EU. Vejen er nu NÆSTEN ryddet for at den nye traktat, eller grundlov træder i kraft.

Skal Danmark undgå at miste yderligere indflydelse, nu da EU samler sig yderligere som en enhed, skal vi af med forbeholdene.

Og det bliver ikke let, at de grunde analysen nævner. HvornÃ¥r er det bedste tidspunkt for nye afstemninger? Hvordan skal Løkke overtale Søvndal til at gÃ¥ med i den alt afgørende Euroafstemning. Og skal man i kampagnen afsløre, at vi egentlig ikke er med i sÃ¥ farlig meget af EU’s aktiviteter som landet ligger i dag?

Hvad synes I.

Tak for gode indlæg.

alt godt

PEM