En kedelig økonomirapport fra de økonomiske vismænd er nøglen til at forstå status for ikke bare dansk økonomi lige nu, men også Lars Løkkes muligheder for at gå forrest, når det kommer til at bruge penge i klimasagen. Løkkes problem: han er flad.

Det Økonomiske Råds Formandskab (Vismændene) udkom i ugen med en dyster prognose om dansk økonomi. På alle måder understreger prognosen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen principielt står overfor de præcis samme udfordringer som præsident Obama, når det kommer til at sætte en stor pose penge af til at finansiere den klimaindsats, som statsministeren proklamerer skal starte allerede i 2010.

Presset på Løkke bliver ikke mindre af, at Nationalbanken – iklædt strammerkustyme – erklærer sig lodret uenig med vismændene når det kommer til den økonomiske strategi, idet banken er dybt bekymret over den flerårige eksplosion i de offentlige udgifter. Sagt lige ud: dansk økonomis elendige forfatning mindsker Løkkes klimaråderum.

Krigen mellem økonomerne
Alle økonomer er enige om, at krisen ser ud til at lette, men hvordan vi slipper billigst muligt i Danmark – og vender tilbage til ‘Happy days’ situationen fra sidste Ã¥r – er der voldsom uenighed om. Den politiske diskussion om, hvorvidt der skal sættes mere gang i hjulene, ved at fremrykke flere offentlige investeringer (oppositionens standpunkt) eller snarere holdes igen, genfinder man hos økonomerne.

Vismændene anbefaler at fremrykke flere investeringer for yderligere 10 milliarder i 2010. Og måske også i 2011, for at forhindre en økonomisk nedsmeltning, som det bliver svært at rejse sig fra. Hertil svarer Nationalbanken følgende: Forslaget vil udskyde tilpasningen og forlænge den periode med forholdsvis høj ledighed, som Formandskabet så rigtigt selv påpeger, vi står overfor.

En afkodning af økonomsproget afslører, at denne tilforladelige sætning dækker over en skånselsløs kritik af vismændenes økonomiske anbefalinger til regeringen. Nationalbanken anser det for direkte hasarderet at brænde flere penge af nu. Det vil forværre tilliden til dansk økonomi grundet gigantisk underskud på de offentlige finanser. Og det vil udsætte det tidspunkt, hvor vores lønninger atter er konkurrencedygtige.

Det vil nok være en tilsnigelse og påstå, at Nationalbanken angler efter at få flere venner. Med kritikken lægger de sig ud med regeringen, idet Løkke påstår, at det netop er hans ansvarlige økonomiske politik i de gode tider, der gør, at Danmark står så godt rustet til at bekæmpe krisen.

Løkke taler om overskuddet på statens finanser i årene før krisen, men Nationalbanken taler om de alt for høje lønstigninger, som vi har bevilget os selv i de gode tider. Og som er dræbende for fremgangen nu. Vi kan ikke konkurrere. Regeringen skulle have sikret langt lavere lønstigninger i de gode tider. Bl.a. skulle den have brugt færre penge i stat og kommuner, og dermed dæmpet den økonomiske gang i gaden, der har presset lønningerne op i hele samfundet.

Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har næppe heller Nationalbanken med i deres aftenbøn. De satser næsten hele deres politiske butik på at bekæmpe ledigheden ved at sætte mere gang i hjulene, som vismændene foreslår. At Nationalbanken mener, at de med deres forslag kun gør ondt værre for de ledige, må føles som en mavepumper i Mikkel Kessler klassen.

Yderligere kan Socialdemokraterne og SF lade sig tirre af det lille ord ‘forholdsvis’ i bankens kommentar overfor. Nationalbanken anser det som en nødvendighed med en vis arbejdsløshed, for af den vej atter at fÃ¥ lønniveauet banket ned, sÃ¥ vi igen kan sælge vores varer til udlandet. Og banken kan have en pointe med, at sÃ¥fremt Danmark slipper med en maksimal ledighed omkring 170.000 i et par Ã¥r, er vi denne gang sluppet langt billigere end ved tidligere økonomiske nedture.

Løkke har ingen penge til klima
Så er vi tilbage ved klimaet. Danmarks rolle er senest vokset fra blot at være vicevært. Men det ændrer ikke ved, at Løkke i forhandlingerne med EU-kolleger og Obama må skæve til, hvad han selv kan investere i sagen fra 2010 og frem. Løkke er flad. Nationalbanken er dybt bekymret for ny statslig gældstiftelse og lønniveauet. Læg hertil, at vismændene peger på fire grunde til, at Danmarks økonomi kan udvikle sig værre end ventet: 1) ledigheden og de faldene boligpriser kan få os danskere til at bruge færre penge og derved stoppe opsvinget, 2) landene omkring Danmark er også nødt til at spare på deres finanslove, hvilket vil betyde mindre gang i hjulene globalt, 3) der kan være en lille kreditklemme i finanssektoren, så virksomheder ikke kan få lån og 4) pengepolitikken vil normaliseres, læs: renterne stiger igen.

Klimatopmødet betyder bl.a., at de rige lande skal betale til de fattige. Det er som bekendt kun lommeuld der kommer af ingenting, og ved dagens ende skal pengene falde. USA’s præsident Obama er derfor ikke helt alene, nÃ¥r det kommer til at afveje, hvad han kan gÃ¥ med til i klimasagen, pÃ¥ bekostning af yderligere økonomisk nedtur for hans vælgere. Løkke er lige bag ved ham, med nøjagtig de samme problemer.

—————————————————————

Kære bloggere

Det er en gyser, den seneste vismandsrapport. Der er ikke penge til ret meget. Og Løkke skal med den ene hånd forhandle en stram finanslov med DF og med den anden kræve, at han selv og hans udenlandske kolleger tager spenderbukserne på i klimasagen. Det hænger naturligvis ikke sammen.

Som JP i dag skriver, advarer landets socialchefer imod at vi kan få mere velfærd. De anbefaler ligefrem hattedamementalitetens tilbagetog. Der er bare ikke råd til at servicere de mange ældre, som kommer.  Og i det klima skal Løkke sætte penge af til at betale de fattige lande. For at redde klimaet.

Det hele koger ned til om han skal redde klimaet eller velfærden over de næste år. Det er da godt, at der ikke er nogen som har sagt at politik skal være nemt.

Hvad syns I er vigtigst? Og er det et enten/eller?

tak for bidrag

PEM