Med mindre end en uge til kommunalvalget har jeg sat Frank Jensen (S), Birthe Skaarup (DF) og Pia Allerslev (V) i stævne og kræver svar på vegne af vælgerne.  I dag udfordrer jeg Frank Jensen (S)

Kære Frank,

Tak for dit svar

Det er sjovt, jeg og min familie flyttede i 2002 fra København, hvor vi ellers havde en dejlig lejlighed i Kronprinsensgade (tre blokke fra Café Sommersko), til Gentofte fordi min kone nægtede at bo i en by, hvor man ikke kunne få pasning før efter 18 måneder. Vi ventede nummer to barn og min kone fik dengang svaret på pladsanvisningen ’regler jo var regler og at det jo var hendes egen skyld at hun var blevet gravid’. Så købte vi hus i Gentofte og vores skattekroner er siden gået i Hans Tofts’ kasse. Jeg skriver dette fordi jeg tror, at vi ikke er de eneste der har haft de oplevelser med kommunen. Hverken i 2002 eller nu.

Så dine løfter på børneområdet betyder ikke så lidt. Derfor borer vi lidt videre.  Du skriver, at pengene er der. Penge, som skal sørge for, at pressede forældre i København nu endelig kan se frem til at få passet deres små puslinger. Men hvis pengene er der, hvorfor – uden at du personligt skal hænges op på det - er der så ikke gjort noget tidligere?

Jeg spørger dig direkte i mit første brev hvornår forældre kan forvente, at få løst problemet med pasningen. Du danser lidt om den varme grød og skriver noget i retning af, at det seje arbejde starter efter nytår.

Er det så korrekt forstået, at forældre – hvis de sætter kryds ved Frank den 17. - i København fra januar 2010 kan regne med, at de ikke længere skal inddrage ferie, trække på bedsteforældre og private ordninger?

At de fra denne dato får pasning inden for 12 måneder forholdsvis tæt på deres bolig.?

Hvis ikke, hvilke datoer går du så med?

Det er jeg sikker på, at rigtige mange forældre i København vil sætte pris på – så tak for det!

Alt godt

PEM

Kære Peter,

Tak for dit svar, hvor du meget rammende og ud fra personlige erfaringer beskriver, hvordan familierne oplever en svigtende pasningsgaranti.

Du og din kone ville gerne blive boende, men udsigten til ventetider på mere end halvandet år fik jer på andre tanker. Du nævner selv de skatteindtægter, som Københavns Kommune på den måde mister.

Det, der ærgrer mig mest ved din historie, er at det går stik i mod den by og det byliv, vi vil have i København. Vi vil ikke kun være en by for unge studerende og velhavende pensionister. Vi vil være en børnefamilie storby. Det er livet med de mange børn og børnefamilier, som for mig er det helt særlige ved København. Og så nytter det ikke, hvis vi ikke har de tilbud, som travle børnefamilier efterspørger.

Derfor fylder børnene så meget i min valgkamp!

Pengene er der. Det handler om, at vi skal træffe de svære valg og prioritere, så børnefamilierne kan finde sig tilrette i vores by. Jeg ved godt, at der de seneste fire år er brugt rigtig mange penge på pasning, men med udsigt til stigende børnetal i kommunen de kommende år, så vil vi også fremover skulle investere. Det komme vi ikke udenom.

Du spørger senere i dit brev, om de københavnske forældre kan forvente, at jeg kan effektuere min reelle pasningsgaranti pr. 1.1.2010. Det kan jeg ikke. Vi løser kun problemet ved at bygge flere daginstitutioner, og det tager tid at bygge nyt. Mit mål er, at vi inden for den kommende valgperiode skal have løst problemet. Men de københavnske forældre kan ikke regne med, at alle problemer er løst fra dag ét.

Det jeg kan gøre fra dag ét, er at tage arbejdshandskerne på, og øjeblikkeligt sætte gang i byggeriet af nye, fleksible daginstitutioner, så forældrene hurtigere kan komme til. Vi skal samle Borgerrepræsentationens partier om en langsigtet børneplan, som skal sikre tid til børnene i daginstitutionerne, og undgå nogle af de ”hovsa-initiativer”, som desværre tidligere har præget børneområdet i København. Og vi skal nidkært holde øje med, at vi når vores mål.

Gode hilsner,

Frank

PS. Jeg skulle hilse fra en af mine frivillige, som håber, at du nød den croissant og flyer, du fik på Vesterport Station den anden dag