I princippet kan Løkke bryde grundloven, så længe Dansk Folkeparti bakker op. Sagen her er ingen undtagelse.

Rigsrevisor Henrik Otbo er en modig mand. Statsministeren anklages igen for at have givet de private sygehuse alt for gode priser for deres ydelser tilbage i 2006. Dokumentationen vender vi tilbage til. Sagens alvor taget i betragtning er de politiske konsekvenser uendelig små. Skal statsministeren have en næse eller det, der er værre, kræver det et flertal.

Den kolde konklusion er helt enkelt, at et flertal herfor kun kan skaffes med Dansk Folkepartis hjælp. Og det kommer ikke til at ske, idet en kritik af statsministeren vil være en trussel imod Kjærsgaard selv og hele VKO-projektet. Og dermed en gigantisk julegave i utide til oppositionen.

Har Rigsrevisor ret?

Rigsrevisor har lavet et nyt notat til Folketingets statsrevisorer, efter at diverse parter i sagen har kommenteret på hans første udkast. Og Rigsrevisor fastholder kritikken af Løkke. Dokumentationen i Rigsrevisors seneste notat er krystalklar:

1) Der fandtes allerede en aftale med en lille gruppe privathospitaler dengang i 2006, som sikrede lavere priser, da Løkke greb ind og gav en højere pris. Den aftale kunne have været brugt til at presse prisen for hele sektoren.

2) Sundhedsministeriet konkluderede selv dengang, at der var et marked. En konklusion, ministeriet dog fik galt i halsen, da det gik op for embedsmændene, hvor meget den pressede ministeren.

3) Regionerne demonstrerede Rigsrevisors pointe til fulde, da de i perioden, hvor det frie sygehusvalg var suspenderet, forhandlede sig frem til langt lavere priser. Læg hertil, at priserne for 2009 er reduceret med 17 procent, og at oplægget til priserne for 2010 er en yderligere reduktion på 10-30 procent.

Løkkes vej ud af suppedasen

Uha da, må man sige i Statsministeriet. Hvordan kringler vi os lige ud af den? En sundhedsminister kan skiftes ud. Men det kan en statsminister ikke, medmindre han får et nyt job i udlandet.

Statsministeren ved, at ikke mange vælgere læser Rigsrevisors glimrende pædagogiske notat.

Derfor er der mulighed for en ‘ hans ord imod mit ord’-situation. Løkke erklærer, at han ikke brød loven. Det er Rigsrevisor enig i. Rigsrevisors kritik gÃ¥r pÃ¥, at han brød sin pligt til at passe pÃ¥ borgernes penge. Løkke vil pÃ¥stÃ¥, at der ikke ville have været nok kapacitet, havde han ikke givet dem penge. Men næppe nogen privathospitaler havde afvist en lidt ringere aftale og drejet nøglen om? Statsministeren ved, at han er beskyttet af Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard kommer og gÃ¥r med Løkke. Derfor fÃ¥r Rigsrevisor - selv om han har ret - og oppositionen en pose nødder at tygge pÃ¥. Der er gÃ¥et storpolitik i sagen.

Uha da, må man sige i Statsministeriet.

PEM