Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

Derfor udskriver Løkke ikke et chokvalg nu

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På Christiansborg er stadig flere i oppositionen af den opfattelse, at Løkke trykker på valgknappen efter nytår. Men det ville være uklogt af flere grunde - men særligt én. Regeringens seneste økonomiske redegørelse giver svaret: En gentagelse af 1994-valget ligger lige for.

Lægger man øret til gangene på Christiansborg, summer det af bekymring for et folketingsvalg i utide.
Imens medlemmerne af regeringen og dens partier snakker om, hvem der skal ind og ud af varmen ved den kommende store regeringsrokade, som ventes efter nytår, går man op i noget helt andet i oppositionen: Udskriver Løkke et chokvalg til foråret? Det gør Løkke ikke, selv om det kunne friste at blive herre i eget hus.
Selv om statsministeren klarer sig godt i sit nye job, er alene risikoen ved at trykke på knappen for høj.

Risikoen for at tabe magten til S-leder Thorning-Schmidt ved et uheld - og dermed tabe halvandet år i rollen som statsminister - gør, at Løkke vil om på den anden side af den økonomiske krise, før han går til vælgerne for at få fornyet sit mandat.

Løkkes grunde til et valg nu
Når flere centrale aktører i oppositionen bekymrer sig om et snarligt valg, skyldes det den umiddelbart gunstige situation, som regeringen af fem grunde står i lige nu.

1) Løkke kom, om ikke tørskoet, så dog i land med blot en lille våd sok ved det nyligt overståede kommunalvalg, der blot bekræftede de aktuelle megatrends i dansk politik, nemlig at SF og DF går frem.

2) Løkke kommer forventeligt gennem klimatopmødet med en fornuftig aftale, som måske ikke redder verden på langt sigt, men som gennemfører konkret handling allerede de næste år.

3) Løkke står foran et år, hvor skattelettelserne antager nærmest eksplosiv karakter, hvilket betyder, at de, som stadig har et job, vil begynde at se sig om efter nye spændende ting at købe. Nationen gik næsten i panik i lørdags, da der i en avis stod, at alene med skattelettelsen kan man snildt have penge nok til at afdrage lån i et nyt sommerhus. Løkke sætter med sin fi-nanslov gang i hjulene i en grad, som - ifølge Finansministeriet - sætter endnu mere gang i hjulene end selv den plan, som Nyrupregeringen lancerede i 1993-1994 for at kickstarte økonomien. Jeg husker - som menig fuldmægtig i Finansministeriet dengang - planen som særdeles igangsættende, hvilket siger ikke så lidt om finansloven for 2010.

4) Med den ventede store regeringsomdannelse kan Løkke sætte nye folk ind, som i højere grad er hans egne. Og han kan luge ud i dem, som i den grad skuffer, f. eks. socialminister Karen Ellemann, der med sine meget lidt empatiske udtalelser om de fattiges vilkår er meget langt fra at tage sin egen stol med til ministerbordet.

5) Måske vigtigst, så står meningsmålingerne lige nu i regeringens favør. På trods af et uroligt efterår med burkasnublerier, bandekrig og vækst i ledigheden fører VKO i flere målinger. Oppositionen burde føre tårnhøjt.
Men læg mærke til, at de fem grunde formentlig alle fortsat vil gælde i 2011, når valgperioden udløber.

Økonomien, dumme
Regeringen skriver følgende i sin seneste økonomiske redegørelse for dansk økonomi: »ventes ledigheden at stige med aftagende styrke frem mod slutningen af 2010, hvor den antages at nå 160.000 personer ( 5 ½ pct. af arbejdsstyrken) for derefter langsomt at begynde at aftage«. Det mejsles her ud i sten, at Løkke har to reelle valgmuligheder. Enten kan han udskrive et valg nu, hvor ledigheden ikke er så høj, men endnu temmelig ude af kontrol.

Eller han kan udskrive valget, når ledighedskurven er knækket i 2011. Som den økonomiske udvikling går lige nu - ikke mindst med gårsdagens positive beskæftigelsesmeldinger fra præsident Obamas økonomiske troldmand, Lawrence Summers, in mente - taler alt for, at Løkke roligt kan forvente et knæk i ledighedskurven i 2010.
I 1994 vandt SR-regeringen tilsvarende valget på en knækket ledighedskurve. Parallellen til 1994, som trækkes klart op i den seneste Budgetoversigt fra Finansministeriet, tyder fornuftigt nok på, at man tænker efter den samme model. At tage et valg på den anden side af krisen, hvor det atter går fremad. Og læg mærke til, at et valg efter en ledighed, der topper på sølle 5 en halv procent, er en kæmpe fordel. Ideelt set kan Løkke sejle ind i 2011-valgkampen som manden, der ikke alene forhindrede en økonomisk megakrise, men også som ham, der har vist, hvordan man atter skaber fremdrift i økonomien.

Vi vil herfra høre Løkke og finansministeren ligefrem underspille positive økonomiske tegn. Bl. a. fordi det herfra gælder om at gøre præstationen med at få økonomien tilbage på højkant så stor som mulig.
Grunden til, at Løkke ikke udskriver valg nu, er derfor den enkle: Eftersom ethvert valg kan tabes ved et uheld, hvorfor så risikere at miste halvandet år ved magten, når situationen, man potentielt kan opnå senere, er bedre end den, man har nu? Den seneste økonomiske redegørelse giver svaret.

Vi er på vej imod en gentagelse af 1994-situationen.

————————————————————————————

Kære bloggere

Tja, valg eller ikke valg. Hvisnoget kan sætte gang i ‘borgen’ er det netop dette spørgsmÃ¥l.

Men det er susende svært at trykke påknappen, når man sidder i stolen. Tre uger efter kan det hele være forbi - hvis valgkampen kører skævt. Det ved man vist kun, hvis man har været på de kanter.

Derfor er det altid langt lettere for os kandestøbere at sidde her udenfor murene og ‘udskrive valg’ i tide og utide.

Hva syns I, og tak for gode indlæg…

Du bør i forlængelse af dette læse mine tidligere analyser:

Ægte økonomisk krise om fem år

Løkkes drømmetale var ren afledning

Tænker Løkke kun på Maren

alt godt

PEM

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Mogensens analyse

Peter Mogensen kaster lys over dansk og international politik

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

25. aug 2011 kl. 10.59

Farvel til Politiken-uniformen

9. aug 2011 kl. 15.39

Kraka er i luften – nu venter det hårde arbejde

5. jul 2011 kl. 12.38

Hede sommerdrømme

Se alle indlæg

 

Støttekalender 2011: "Familier med kræftramte børn"

Køb kalenderen her og læs mere ved at trykke på billedet.
Her kan du læse mere om "Familier med kræftramte børn": http://www.fmkb.dk/

 
 

Følg Mogensen på Facebook

facebook

 
 

Mogensen på tv

Se Mogensen på Politiken.tv HER


Se den nyeste Mogensen og Kristiansen


Se den nyeste Tirsdagsanalyse

 
 

Interview med Peter Mogensen

Læs her et interview med Peter Mogensen, bragt i Kristeligt Dagblad 24. september 2010.


 
 

Mogensen med guitar

Se Peter Mogensen underholde en fyldt rådhusplads til fordel for Kirkeasyl HER

 
 

Dødvande

Peter Mogensen har ført en politisk dagbog i 2007-2008, hvor landet fik et nyt parti og et valg. Læs hans analyse af hvordan det er kommet dertil, at dansk politik står stille.

Læs mere på nedenstående links.

Uddrag

Debat

Anmeldelser