Talen blev en fæl skuffelse for dem, som håbede på et politisk program, der ville give statsministeren sin egen politik og klare profil. Løkke valgte at spille sikkert og fortælle hvor god verden i grunden udvikler sig, med ham ved roret. Men talen er langt fra uden politiske risici. Læser Løkke situationen forkert, kan Thorning-Schmidt lade champagnepropperne springe atter engang.

Der er to vigtige taler om året for en statsminister. To taler, hvor han har banen alene. Åbningstalen i oktober og – nytårstalen. Den sidste er den sværeste at skrive. Man kan bruge den til alt eller intet. Statsministerens første nytårstale var en tour de force i hvor godt verden – trods alt – ser ud. De konkrete politiske udspil var reelt valgt fra.

Løkkes logik er følgende: jo flere konkrete initiativer i talen, jo flere erkendte problemer, som han skal bakse med. Og en ny statsminister, på vej ind i en valgkamp, ønsker så få problemer som overhovedet muligt. Derfor nøjedes statsministeren med at give sin version af, hvor god verden i grunden er, med ham og VK-regeringen ved roret, forstås. Fornuftigt nok.

Men Løkkes version er særdeles optimistisk. Og skønmaleriet har en pris. Hvis økonomien, Afghanistan, Klimasagen, bandekrigen og ‘kampen mod kineserne’ udvikler sig negativt kan den umiddelbart tilforladelige, tryghedsskabende – og lidt kedelige – tale, let gÃ¥ hen og udvikle sig til et mareridt af en gavebod til oppositionen.

Nytårstale eller propaganda?

Statsministeren er for første gang optimist med hensyn til økonomiens tilstand. De positive BNP tal fra tredje kvartal ranker forståeligt ryggen. På den ene side kan man sagtens forstå, at han ved den først givne lejlighed gerne vil være den, der tager palmerne for at have bragt Danmark ind på et mere positivt spor.

Risikoen for et massivt tilbagefald til en dyb langvarig recession er efterhånden lille. Men hvad om det alligevel sker? Lidt kynisk betragtet er det bedste som oppositionen kan gøre, at håbe på at statsministeren er for optimistisk, for tidligt.
Krigen i Afghanistan vælger Løkke ligesÃ¥ at turnere (mÃ¥ske lidt for) optimistisk. De nye styrker fra USA og andre lande vil snart kunne sikre at ‘drengene’ kommer hjem fra Helmand provinsen.

Atter tager han en stor chance, for der meget lang vej tilbage for at dette lykkes. Og sker det ikke, vil det kunne bruges imod ham. Volden i Afghanistan og ikke mindst Pakistan er eskalerende. Så sent i som i går blev 25 dræbt ved et volleyball stævne i Pakistan. Løkke skylder general McCrystal – den øverstkommanderende amerikaner i Afghanistan – en fast plads i sin aftenbøn fra nu af. Oppositionen kan med fordel skærpe kanten til regeringen på Afghanistan krigen. Og behøver ikke dele Løkkes optimisme.
Bandekrigen, forstår man på talen, er stort set klaret. Den politiske risiko ved den udtalelse, lader vi blot stå her til læserens egen vurdering.

Denne skribent slæbte i år familien til Rom for at holde nytår. Da min ældste datter hørte om pavevalgene i det Sixtinske kapel, hvor døren mures til indtil der kommer hvid røg ud, som tegn på at en ny pave er fundet, faldt følgende spørgsmål promte: far, hvorfor gjorde de ikke bare det samme under klimatopmødet? Øhh, det er der givet mange, som gerne vil vide.

Løkkes udlægning af klimaresultatet som ‘formentligt ok’, men dog lidt værre end ventet, er forstÃ¥elig. Han skal naturligvis bruge alle de chancer han fÃ¥r til at justere det indtryk af fiasko, som med held er kommunikeret af hans modstandere. Men sÃ¥fremt det ikke gÃ¥r, som han hÃ¥ber, og landene ikke skriver noget særligt i aftalens bilag om alt det de vil gøre pÃ¥ CO2 omrÃ¥det, kan oppositionen for alvor fÃ¥ gaflen i ham.

Løkkes talte mest konkret om folkeskolen, hvilket altid er politisk klogt. Det er der, at stemmerne er. Men statsministerens store satsning pÃ¥ uddannelse – i ‘kampen’ mod kineserne – kandiderer ogsÃ¥ til at give bagslag. Ja, det er da godt, at de yngste børn kan læse. Men lige nu – kan oppositionen hævde – er det ogsÃ¥ kvaliteten af ingeniører og andre akademiske esser, der skal bringe dette lille land videre.

Løkkes drøm blev glemt

Endnu værre er der ikke skrevet en vismandsrapport i nyere tid, som ikke kritiserer regeringen for at undlade at sikre flere hænder til arbejdsmarkedet. Vi taber snarere til kineserne fordi vi danskere ikke er nok timer på arbejdsmarkedet.

Logikken er den, at uden nok af os i arbejde, har vi ikke råd til at gøre alt det, som vi vil. Ikke råd til at opfylde Løkkes drøm for Danmark i 2020. Ikke råd til at uddanne den højtuddannede arbejdskraft, som virksomhederne må og skal have, hvis de skal konkurrere med Kina.

Læg hertil, at vi risikerer at få en - ikke bedre - men ringere sygehussektor (og anden offentlig service), fordi der snart mangler alle typer af arbejdskraft samt skattekroner til at finansiere den. En kendsgerning, som er i strid med Løkkes udsagn om, at samfundet skal være der med en hjælpende hånd.
Man forstÃ¥r imidlertid godt mandens prioritering. Depressive krav om en senere pensionsalder, mindre dagpengeperiode mv. gÃ¥r totalt pÃ¥ tværs af talens positive hovedbudskab om, at ‘det gÃ¥r i grunden meget godt med Løkke ved roret’.

Men her løber han atter en risiko for at blive overhalet af virkeligheden. Ikke at oppositionen vil kræve reformer. Det vil den ikke. Men hvis nationalindkomsten og dermed servicen falder, koster det stemmer – før eller siden.
Alle valg – og fravalg - i enhver tale er forbundet med risici. Løkkes nytårstale er ingen undtagelse. Det er lykkedes statsministeren at skrive en – umiddelbart sikker og tryghedsskabende – nytårstale. De som håbede på en konkret politisk plan blev fælt skuffede.

Fraværet heraf koster ham givet politisk profil men begrænser – optisk – antallet af samfundsproblemer, som han skal løse. Læser man tæt, har han imidlertid taget en del chancer, som potentielt åbner en ladeport af gode muligheder for oppositionen.

Nytårstalen er og bliver altid årets sværeste tale.

———————————————————————

Kære bloggere

Tja, der er kun én ting man er optaget af når man sidder i Statsministeriet og skal skrive en nytårstale: At den flyver godt ind hos vælgerne. Hos JER!!

Og råvarerne er den historie, som er tæt på. Den historie man selv har ansvaret for. Og de resultater som kan svinges op til at være en succes. Det er fair nok. Sådan må det være i politik.

Har selv haft fornøjelsen af at bakse med tre nytårstaler i sin tid. Det er svært. Det er hulens svært. Og i sidste ende er det statsministerens egne indfald og politiske prioritering, som skal slå igennem.

Derfor er Løkkes tale ikke en handlingskatalog i forhold til alle de problemer han vil løse. Det er en reusltatoversigt som skal skabe tryghed.

Spørgsmålet er: Gør den det?

Hvad syns I?

alt godt

PEM

PS: Læs mine tidligere analyser:

Satsede Løkke rigtigt?

Derfor udskriver Løkke ikke et chokvalg nu

Løkkes drømmetale var ren afledning