Kære venner,

d. 31 december blev der i Fyns Stifttidende bragt et interview med mig hvor jeg ser tilbage på det sidste årti. Jeg bringer her interviewet så I kan læse mine analyser. God læselyst!

PEM

Da politik blev til pælesidning

Årtusindets første årti: Udenrigspolitik var først og fremmest det, der påvirkede danskernes indenrigspolitiske holdninger i det første årti i det nye årtusinde Den økonomiske brumbasse flyver videre, mens politikerne gør som strudsen og stikker hovedet i jorden - og håber det bedste

Det kan godt være, at vi har brugt de seneste 10 år til at bygge velfærden op inden for vores egen matrikel, men det er dét, der er sket uden for landets grænser, der har sat dagsordenen på den politiske scene i kongeriget.

Tilbageblikket bliver kastet af Peter Mogensen , der selv tog hul på det nye årtusinde ved at stoppe som en af de første politiske spindoktorer til at blive kommentator i både avis og på tv.

I dag sidder han i et hjørne af Politikens hus og binder forklaringer på politikernes handlinger. Og på vores, danskernes.

-Det har været maskeradens årti, siger han.

-PÃ¥ den politiske scene har det hele tiden handlet om at skulle finde en grimasse, der kunne passe.

Og søgt at skjule, hvad der gemte sig bag ved den -uanset om det handlede om det ene eller det andet af de to store politiske emner: Den økonomiske solstrålehistorie eller den værdipolitiske kernedebat.

Og stående på ringsiden til den politiske arena, undrer han sig nu over de samme to ting: -Man skal ikke have læst mange år på økonomistudiet for at undre sig over, hvor længe den her brumbasse kan blive ved med at flyve, siger han.

Fra sidelinjen har han også kunnet konstatere, at den større velstand og medfølgende frihed ikke har gjort os mere tolerante eller hævet vore udsyn nævneværdigt.

Vi får mere, men vi giver ikke mere -og vi vil i øvrigt heller ikke ændre på den måde, det kører på.

Politikerne gør som strudsen og stikker hovedet i jorden.

Det blev også årtiet, hvor vi erkendte, at Danmark er et lille land, der følger USA i tykt og tyndt, lyder det fra Peter Mogensen .

-Selv om vi puster os op og snakker politik med ” de store”, æder vi uden at blinke, at Obama ændrer Afghanistan-strategi en uge efter, at Per Stig Møller lige har pÃ¥peget, at vi holder fast i den. Vi har forstÃ¥et, at vi ligger lunt under den amerikanske tøffel og bilder os ind, at vi er trygge her. Det er ogsÃ¥ derfor, vi bliver ved at gøre, som vi plejer, siger han.

Læs min analyse af Afghanistan: Hvad skal det nytte i Afghanistan?

Det ukendte udefra

De tre vigtigste påvirkninger i dansk politik er ifølge Mogensen uden tvivl den 11. september, Irakkrigen og kølvandet på den og til sidst finanskrisen.

Især 11. september har præget vores allesammens tænkning, mener han.

-Hele verdensordenen skiftede, da vi så tårnene i New York styrte i grus. Fra da af skiftede det overordnede politiske emne til at blive et kæmpeopgør mellem den vestlige verden og islamister, siger han.

Stregen i sandet trækker spor langt ind i dansk politik. I gamle dage var det betalingsbalancen, arbejdsløsheden, man snakkede om. I dag er det udlændinge-og værdipolitikken.

Tal kan ikke slås med bomber.

Og når de falder, kan man enten vælge at stikke halen mellem benene eller gå til kamp. Men ikke i Danmark. Her valgte politikerne ifølge Peter Mogensen begge dele.

-Vi har valgt at give Anders Fogh Rasmussen mandat til at gå ind i Irak uden FN-mandat. Vi er med i Afghanistan. Vi er med i frontlinjen på alle de aktioner, der har været i den muslimske verden, så mandatet fra den danske befolkning har i princippet været ubegrænset, konstaterer han.

Retorikken har også hele tiden været direkte.

-Det er for vores egen skyld, vi er i Helmand. Det er ikke kun for at gøre noget godt derude, men det er for at forhindre, at de laver nye terrorreder, der senere kan bombe løs på Nørreport Station. Det har været argumentet, og selv om der er en vis kynisme i det, tror jeg sådan set at danskerne har købt det, siger han.

Lidt ironisk er det sÃ¥, at vi alle sammen sidder i sofaen og følger med i serien om Blekingegadebanden pÃ¥ tv. Her er jo netop tale om folk, der støttede terror som politisk middel til at fÃ¥ sine synspunkter igennem, men den tankegang fra 70′ erne er jo helt væk. Efter 11. september 2001 er der nultolerance pÃ¥ det punkt, siger han.

Muhammed-tegningerne

Råheden ude i verden smittede af på den hjemlige andedam. -De, der så en politisk karrierevej i vælgerkorpsets bekymring over hvor mange, vi kan klare at være i landet af anden etnisk herkomst for at kunne få dem integreret ordentligt -og det var der nogen, der gjorde, og hun hedder Kjærsgaard -kunne skubbe på en udvikling, der allerede var i gang.

Toget kørte jo. Så kan man spørge sig selv, om de politikere, der brugte det, skubbede på udviklingen, eller om de bare brugte det dygtigt, siger Peter Mogensen .

Var det hønen eller ægget, der kom først? Kommentatoren mener, der er tale om en interaktiv proces, der fører hele samfundets holdning et andet sted hen, end den var.

Muhammed-tegningerne er et godt eksempel.

-Jeg føler mig helt overbevist om, at Flemming Rose ( kulturredaktør pÃ¥ Jyllands-Posten, som valgte at lade tegningerne trykke, red.) fik skubbet vores allesammens forhold til ytringsfriheden. Førhen sagde man ” hvorfor yppe kiv med nogen bare for at gøre det?”. Men hver gang der har været en lejlighed til det, har medierne genoptrykt tegningerne. SÃ¥dan fungerer medierne jo. Man kan heller ikke have et brev liggende fra en forsvarschef, der siger, at man ikke mÃ¥ trykke den her bog, for sÃ¥ trykker man den jo af principielle grunde.

Man kan bare ikke have sådan et brev liggende, siger han.

Muhammed-krisen

Den første Muhammed-krise var et wake up-call. Vi anede ikke, at det kunne have så voldsomme konsekvenser at tegne profeten, og Peter Mogensen mener, at det vigtigste spørgsmål i løbet af det seneste årti er, om vi nu agerer anderledes på grund af denne nye viden. Sagen har om noget rykket ved os i det her årti, fordi det er gået op for os, at det ikke er gratis at mene sådan noget.

-Én lære kunne være: Skal vi provokere nogen, skal vi ikke gøre det for sjovs skyld. Folk døde faktisk af det her under demonstrationer i Mellemøsten. Én anden lære er de konsekvenser, det har ført med sig; for et år siden skulle besøgende jo ikke hentes i døren her i Politikens Hus. Den slags bliver vi nødt til at leve med i dag, siger Peter Mogensen .

Han mener ikke, at danskerne -politikere som borgere -er blevet mere racistiske i de seneste 10 år.

-Pointen er, at det, der er comme il faut at sige om udlændinge i dag, kunne man ikke sige for 10 år siden. Grænsen er rykket for den offentlige diskussion og for hvilke ord, man kan bruge. For 10 år siden var man et skidt menneske, hvis man udtalte sig kritisk om folk af anden etnisk herkomst, siger han.

Opløsning på rød stue

Mens årtiets skrappere tone passede bedre til Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard, kom den til at koste gamle diskussionspartier som De Radikale og Socialdemokraterne vælgere.

-I stedet for at sige: ” Jeg gør karriere som god politiker ved at kunne mit stof og detaljerne”, siger politikerne nu: ” Jeg gør karriere som politiker ved at kunne nogle gode onelinere”, konstaterer Peter Mogensen .

Og derved mister vi kontakten til detaljerne i politikken. I gamle dage reagerede politikerne på Nationalbankens udtalelser, men sådan er det ikke længere. Og slet ikke venstrefløjen, der mærker at fagbevægelsen er under pres og kæmper for at holde på medlemmerne, tør tage fat på de store nødvendige reformer.

-I første omgang blev Fogh reddet af finanskrisen, for dansk økonomi var allerede inden ved at køre af sporet, siger Peter Mogensen .

Efter 10 Ã¥r med fantastisk udvikling og masser af muligheder og en generation, der ikke havde problemer med at fÃ¥ job, var lønningerne for høje og konkurrenceevnen for lille. Og sÃ¥ er det rart som politiker at kunne pege uden for landet og sige: ” Finanskrise”.

-I anden omgang var det klogt af Fogh at checke ud og overlade aben til de øvrige politikere, men vi kan ikke blive ved at lade være med at se problemerne i øjnene -de økonomiske og de arbejdsmæssige, for vi mangler stadig arbejdskraft. Og da det var i det her årti, vi havde velstanden, var det også i denne periode, vi burde have taget fat på reformerne for at bevare den, siger Peter Mogensen .

Læs min analyse: Ægte økonomisk krise om fem år

I stedet for ansvarlighed mener han, at der i dette årti har været en form for pælesidningskonkurrence blandt politikerne, som handlede om at kunne blivende siddende længst.

Den første, der siger, at vi bliver nødt til at stramme økonomisk, falder ned, så det er der ingen, der tør. At have det godt har bare fået os til at lukke os om os selv, og Peter Mogensen tror ikke, krisen vil ændre os fundamentalt inden næste valg om to år.

-Men jeg vil heller ikke afskrive Socialdemokraterne. Det er de tit blevet, og de er altid kommet tilbage, siger han.

Læs til sidst mine egne nytårsbekendelser om hvor jeg tog fejl i dansk politik i 2009: En kommentators nytårsbekendelser