Som altid dominerer VKO debatten totalt, når terroren stikker hovedet frem. Bliver en S-SF regering anderledes?

Hånden på hjertet, så kunne Pia Kjærsgaards nye år næppe - rent politisk - have startet bedre end med overfaldet på muhammedtegneren Kurt Westergaard. Politik handler om at diskutere egne mærkesager frem for andres mærkesager. Og det gør Kjærsgaard nu på fjerde døgn. Oppositionen må håbe på, at sagen ikke længere har potentiale til at fremme Kjærsgaards dagsorden så meget som tidligere, men med nye terrorreder skydende op som padehatte – senest Yemen og Somalia – er der ikke meget håb forude.

Læs min tidligere analyse: Terrordebatten kan lamme oppositionen

Hvor er fronten?

Lige nu diskuterer politikerne om og hvor der skal strammes i kølvandet på økseoverfaldet. Med søvngængeragtig sikkerhed er Dansk Folkeparti ude og kræve nye stramninger, så PET kan smide folk ud af landet nærmest præventivt, hvis de er kendte islamister. Dansk Folkeparti er mestre i at opfinde nye stramninger.

De konservative er imod, idet det er ‘handlinger’, der skal være grundlaget for udvisning. Venstre er i splid med sig selv. En minister, som mener at det hele allerede er i lovgivningen. En politisk ordfører, som mener der skal strammes og menige venstre gruppemedlemmer, som er mere forsigtige.

SÃ¥ rollefordelingen i VKO er intakt. Alt er ved det gamle. Som en del af stammedansen skal det hele ende med, at Dansk Folkeparti fÃ¥r et lille trofæ til ‘Amagerhylden’. Den har integrationsministeren allerede luftet i form af en stramning af udvisningsmulighederne for personer, som rent faktisk har foretaget en kriminel handling. Der lander det nok for denne gang.

Men først, når sagen er malket så politisk tør, som en afghansk ørken.

Der kan godt gå lidt tid.

Oppositionen har atter udtur

Oppositionen har det svært. Der er ikke enighed om meget andet, end at overfaldet pÃ¥ Kurt Westergaard var forkasteligt. Langt den dominerende del af debatten sidder VKO pÃ¥. Skal oppositionen ud for alvor, kræver det standpunkter, som indikerer hvad en S-SF regering vil gøre anderledes. I formandskontorerne hos S og SF tænker man, at det blot gælder om at vente, indtil sagen driver over. Som sædvanlig. Frem for at udvikle en ny juridisk kompliceret ‘terrorpolitik’. Men ingen strategi kunne være mere ubegavet. For et Ã¥r siden troede vi, at vi i Afghanistan kan forhindre den ekstreme islamismes fremmarch pÃ¥ vore breddegrader. Siden er Yemen og Somalia sprunget ud som Al Qaeda terrorreder, i tillæg til muslimer i Chicago.

Det bliver kun værre. Danmark er med muhammedtegningerne sikret en plads øverst på hadelisten, hvorfor Pia Kjærsgaard og VK-regeringen roligt kan imødese alen lange diskussioner om islam og terror, også i årene fremover. Og det kan afgøre næste valg. Oppositionen mangler en politik.
——————————————————————-

Kære bloggere

Ja, så er vi igang igen. Med terror og udlændingedebatten. En gammel kending.

Jeg tror det fortsat er en afgørende faktor i dansk politik, at VKO jævnligt kan flashe deres overherredømme på dette emne. Og sikre sig, at vælgerne ved hvem der er hårdest.

Men to spørgsmål til jer:

1) Hvor stor er effekten heraf? Kan emnet vinde det fjerde valg i træk?

2) Hvad skal være komponenterne i oppositionens terrorpolitik, hvis Helle T. og Villy får den gode idé, at sætte sig sammen og formulere en.

tak for gode bidrag

alt godt

PEM