Både inden og uden for euroområdet er der fæle nye eksempler på, hvad der sker, hvis et land ikke har styr på sin økonomi. Fremover bliver der råbt vagt i gevær langt tidligere, når et land kommer i krise. Og der bliver ingen kære mor fra andre lande. Løkke bør diskutere dansk økonomi på længere sigt for at redde velfærden.

Der sker noget rigtigt spændende to steder i Europa i disse dage.  Grækenland kæmper med arme og ben for at overbevise de øvrige medlemmer af euroen om, at regeringen nok skal klare den massive økonomiske krise, som plager landet. Og på Island nægter præsidenten at underskrive en lov, som sikrer, at blandt andet Storbritannien får tilbagebetalt de penge, som regeringen dér har udbetalt til briter, som har tabt formuer i den islandske nedtur. Midt i finanskrisen er det interessant at studere, hvad der sker med lande, som ikke opfører sig økonomisk ansvarligt.

Fremtiden handler - også herhjemme - kun om én ting: orden i pengesagerne.

Læs min tidligere analyse: Ægte økonomisk krise om fem år

Grækenland får ingen hjælp

Siden januar 2001 har Grækenland været med i euroen. Det betyder, at der er forbundne kar mellem Grækenlands økonomi og de øvrige eurolandes økonomi.

Når et euroland har store økonomiske problemer, svækker det tilliden på flere måder, hvilket fører til tre ting:

1) Der møder alvorlige mænd med sideskilning op i mørke jakkesæt og med regnemaskiner under armene. De ankom i forgårs til det græske finansministerium.
De kommer fra ECB, Den Europæiske Centralbank. De har magt til at få adgang til alle detaljer om, hvad grækerne vil gøre for at rette op på det økonomiske morads. Og de har magt til at rejse hjem til Frankfurt i Tyskland og meddele, at grækerne slet ikke har en troværdig plan. Sker det, vil Grækenland blive lagt i økonomisk benlås af de øvrige eurolande.

2) Præcis som da banksystemet gik ned for lidt over et år siden, sidder politikerne i eurolandene tilbage med dilemmaet om, hvorvidt man skal redde Grækenland i egen interesse eller ej. Altså såfremt grækerne ikke selv redder kastanjerne ud af ilden. Den diskussion er for længst gået i gang, og så langt er der ingen, som mener, at de øvrige EU-lande skal bløde en dråbe for Grækenland.
Grækenlands kollaps er endnu ikke en kendsgerning - eksempelvis hævder den græske regering, at den uhørt heroisk vil nedbringe statsunderskuddet fra 12 procent af BNP til 3 procent allerede i 2012 - hvorfor EUpolitikerne ikke for alvor har kniven på struben. Men de er bange for at få det.
‘ Kollapser Akropolis’, giver det et økonomisk smæk til Grækenland, men ogsÃ¥ lidt til de øvrige eurolande. Og endnu værre: De politiske omkostninger vil være monumentale for EU som helhed, idet eurosamarbejdet fylder sÃ¥ vanvittigt meget. Sagt lige ud: Grækenland vil blive sat under administration af EU og eventuelt IMF og tvunget til at indføre hÃ¥rde nedskæringer - med en eksplosion i arbejdsløsheden til følge.

3) I kølvandet pÃ¥ den græske katastrofe vil der komme en diskussion om, hvordan man forhindrer, at en sÃ¥ slap økonomisk politik gentages i et andet euroland. Diskussionen er i gang. Lissabontraktaten, EU’s nye grundlov, giver kommissionen bedre muligheder for at rÃ¥be vagt i gevær, nÃ¥r et lands offentlige finanser gÃ¥r grassat. Det drøftes endda, hvordan man kan udvide overvÃ¥gningsfokus fra landenes offentlige regnskaber til hele den samlede økonomi. AltsÃ¥ mÃ¥le pÃ¥ bÃ¥de statsunderskud og betalingsbalance.

Island vil ikke betale

Island er ikke med i EU eller euroen. I Island har vi en nation, som vitterlig er gået fallit. Vi kender alle historien om de islandske fantaster, der pludselig ejede det halve af Europa. Som nævnt ovenfor vil landet ikke vedstå sin gæld. Island vil risikere international isolation ( evig fallit), og det siger lidt om, hvor desperat situationen er på øen.

Der er ingen tvivl om, at Danmark i dag er langt fra både Grækenland og Island.

Men der er heller ingen tvivl om, at uden reformer, der sikrer, at vi producerer mere med færre hænder, vil vores statsunderskud bare vokse. Hidtil har de danske politikere siddet på pæle og nægtet at anerkende problemet.
Det Radikale Venstre fremlagde i går et program, der afskaffer efterlønnen, strammer dagpengeregler og andet, der kan presse folk til at søge job som gale.

Det fÃ¥r ikke R’s popularitet til at stige i S og SF. Men debatten presser sig pÃ¥. Regeringen vil ikke høre tale om problemet.

Læs min tidligere analyse: Hjort og Pia K. vil hellere tale sygehuse end økonomi

Den luner sig vedvarende ved dansk økonomis sÃ¥kaldte ‘ gode tilstand’. Men hvor længe? I gÃ¥r sagde finansministeren nej til flere penge til kommunerne.  Det kommer han til at sige rigtig mange gange fremover, ogsÃ¥ nÃ¥r krisen er forbi, hvis ikke han og Løkke tager finansieringen af velfærden alvorligt. Og bare rolig, vælgerne skal nok reagere, om ikke andet nÃ¥r mændene i sorte jakkesæt har været her.

________________________________________

Kære bloggere

Ak ja, emnet er sådan det velkendte omkring behovet for reformer, der sikrer at vi kan finansiere vores velfærd i fremtiden. Og at det haster at tage fat.
De to kroge der er brugt er de kriser, Grækenland og Island befinder sig i. To helt forskellige cases, men begge værd at studere.

En af analysens konklusioner er, at vi skal være grumme forsigtige med at få de gamle ubalancer i økonomien gjort permanente. Efter finanskrisen er tolerance på kapitalmarkederne mindre og dermed er landenes kreditværdighed (læs: rentespænd til de laveste renter) mere udsate. Det koster aktivitet i økonomien, det koster job, hvis vi ikke passer på.

Hvd er jeres vurdering af det som skal gøres og timingen for hvornår vi skal gøre det. Det politiske er, at såfremt man handler rettidigt, er det ikke dem som gennemførte stramninger og ændringer, som nyder godt af det. Som med klimasagen får det tidens politikere til at slæbe fødderne.

En lille parentes om Island. Analysen skriver at Island ikke vil vedstå sin gæld. Formelt siger finansministeren at man vil vedstå sin gæld, men man er ærgelig over de vilkår, man skal betale tilbage på. Den kolde sanhed er, at islændingene ikke har noget valg. De kan vælge mellem at betale det som ligger eller blive hindret yderligere bistand. Man kan ikke låne penge af sin bank, sige man vil betale tilbage, men kun hvis der ændres på renter og andre vilkår. Tror nogen, at den bank vil give flere lån? Det er Islands problem, uanset folkeafstemninger m.v.
Derfor har de fleste tolket Islands folkeafsteming som en uvilje til at betale tilbage, og i mine øjne med rette. Og denne analyse. Vi ser.

alt godt
PEM