Selvom vi flere steder i verden kan læse om positive økonomiske nøgletal  - i Danmark vækst i tredje kvartal - skal vi ikke juble for tidligt. Paul Krugman skriver i New York Times, at det var præcis, hvad amerikanerne gjorde i 1937, da de troede sig ude af depressionen. Roosevaelt og nationalbanken strammede således finanspolitikken og bang så var USA ikke ude af, men tilbage i krisen.

Læs artiklen her: That 1937 feeling

Det Krugman vil sige er, at USA i dag står overfor at begå samme fejl. Enkelte positive nøgletal betyder ikke, at vi er ude af krisen. Det illustreres fint af, at Danmarks vækst i tredje kvartal ikke førte til, at arbejdsløsheden faldt. Ledigheden steg igen i november, så nu er på næsten 123.000.

I artiklen argumenter Krugman ligeledes for, at de gode år før finanskrisen i USA var båret af privatforbrug og boligboble. Det kan delvist overføres på Danmark, hvor det ikke mindst var den øge friværdi, der fik privatforbruget til at stige.

Men der sker ikke en friværdistigning igen lige med det første. Ligesom det er usandsynligt, at man får folk til at forbruge på samme niveau som før krisen. Krugman argumenterer således for, at de enkelte positive tal ikke skal tages for mere end de er - USA er ikke på vej til vedvarende bedring.

Men hvordan opfatter I situationen i Danmark? Er vi færdige med at bekæmpe krisen nu og her? Skal vi heller kaste os over de langsigtede mål eller det to sider af samme sag?

Alt godt

PEM