Annonce
Annonce

Flertallets magt forhindrer undersøgelser

tekst 25 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

s_ren_gade_bliver_a_415798y

ANBEFALING: Det er ingen hemmelighed, at den nuværende regering ikke bryder sig om dybdegående undersøgelser af deres politiske arbejde. Måske årsagen skal findes i tidligere tiders stormfulde undersøgelser af fx. Tamilsagen, som medførte den daværende regerings afgang.

Noget tyder på, at et flertal på Christiansborg kan forhindre og være bagstopper for igangsættelse af undersøgelser om det politiske flertals politiske arbejde. Er det legitimt og skader det i grunden ikke demokratiet?

Information bragte i weekenden en interessant i artikel som går mere i dybden med den nye trend. Artiklen konkluderer, at i Danmark er retspolitikken indrettet på en sådan måde, at “forbrydelser skal efterforskes og straffes hårdt. Men har forbryderen et flertal i Folketinget bag sig, er der en stor chance for, at han slipper for straf”. Ifølge Christoffer Guldbrandsen, er det netop det, der er ved at ske i Søren Gades Forsvarsministerium. Her er forsvarsministerens mest betroede medarbejder, spindoktor Jacob Winther, under mistanke for at lække dybt fortrolige oplysninger til pressen om en hemmelig mission til Irak i 2007.
Læs min egen analyse: Søren Espersen beskytter et “Stein Bagger” ministerium?

Men som trenden er lige nu ser regeringen og Dansk Folkeparti ingen grund til at iværksætte en uvildig undersøgelse så sagen kan efterforskes i bund.

Læs artiklen fra Information

Er det danske demokrati på vej ud på et sidespor? Er det okay at flertallet kan sætte sig i vejen for så vigtige sager som den nuværende med Søren Gade, Irak-krigen, lovbrud i beskæftigelsesministeriet samt en række andre sager?
Eller gælder et demokratisk flertal altid – også selvom det er udemokratisk?

Alt godt,

PEM

PS: Husk, at du kan følge mig på Facebook

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 25
Af Tom Romdal 10:28 8. FEB

Det er et sidespor. Det er uhyggeligt at VKO kan sende danske soldater til slagtning i Mellemøsten uden på nogen måde at skulle stå til ansvar for hvilken måde det foregår på - i dette tilfælde har man forøget risikoen for jægersoldaterne betydeligt fordi man absolut skulle prale med det overfor vælgerne.

Og frustrerende at man som borger i 2010 overhovedet ikke kan få opklaret sådan en sag, hvor toppen af hierarkiet i forsvaret/ministeriet har melet sin egen kage og så bagefter siger: "nå, men det vidste alle og enhver jo på det tidspunkt". Og ærgerligt, at vore medier ikke kan få hånd om sagen - senest fik DR åbenbart vredet armen om i går.

Af Peter Hansen 11:16 8. FEB

Det siger sig selv at demokratiets rolle ikke kan vaere at beskytte et parlamentarisk flertals gerninger. Det burde ikke vaere op til folketinget at beslutte om de selv skal undersoeges og (evt) retsforfoelges. Den situation hvor DF holder haanden over kammeraternes (evt) forbrydelser for at sikre deres egen magt er fuldkommen uholdbar og dybt problematisk.

Det burde vaere muligt at finde en loesning, saa et parlamentarisk mindretal paa den ene side ikke i tide og utide kan "drille" regeringen med undersoegelser o.l., men det minimale flertal paa den anden side ikke har de facto legal immunitet og kan goere som det passer dem, fordi de ved at de selv beslutter om det skal have konsekvenser.

Det er ikke meningen med demokratiet (selv om det ofte bliver misforstaaet saadan) at 49 % kan staa i et hjoerne og skrige sig haese uden at der er "noget at komme efter".

Af Ole H 11:25 8. FEB

Det mest uhyggelige er at Christoffer Guldbrandsen kan fremsætte fuldstændigt udokumenterede påstande, og så blive betragtet som en hæderlig journalist og kilde.
Det til trods for Guldbrandsen personlige fejde med den anklagede.
Det udemokratiske er at presse hopper på en vogn hvor man understøtter en påstnad uden at afkræve nogen form for dokumentation - og politiken har da taget et lederskab i journalistisk uredelighed i denne sag - på linie med da kong Thøger tilsidesatte danske soldaters liv ved sin solo udgivelse af materiale som domstolene senere fandt klassificerende.

Man undersøger jo sagen i forsvarministeriet med dem som er bedst til at undersøge kriminelle forhold, nemlig politiet og anklagemyndigheden.

Af A.Jensen 11:45 8. FEB

Ole H.@
Nu er det ikke fordi at jeg altid skal angribe dig, sådan er det ikke.

Men det du skriver står i skærende kontrast til virkeligheden.

Mener du i ramme alvor at politiet har bare et gran
af mulighed, for at opklare det omtalte læk efter tre år?
Hør lige her, regeringspartierne har været ude med, at der er flere hundrede som havde den viden at Jægersoldaterne skulle til Iraq.
K-V-DF medlemmer af udenrigspolitisk nævn har været ude med, at de var informeret før mødet i nævnet.
Og så til sidst, politiet har afsat 1 MAND til sagen.
Helt ærlig synes du selv at det tyder på at man VIL
have opklare denne sag.
Når man sætter de væbnede styrker liv på spil, tangerer det landsforræderri.
Ifølge forsvaret er det sagens kerne.

Venlig hilsen
A.Jensen

Af Ole H 12:28 8. FEB

A. Jensen
Jeg er beæret over den interesse mine ydmyge indlæg afføder og vil naturligvis gerne uddybe mine synspunkter

Jeg mener at dem der har størst sandsynlighed for at afsløre sagen er politi og anklagemyndighed. Hvis der er behov for flere ressourcer til at løse denne sag så er jeg sikker på at politiet finder dem - der er vist en vis interesse fra regeringens side at få afsløret at Guldbrandsen lyver.

Jeg tror ikke at advokatundersøgelser der normalt kun omhandler en tilbundsgående granskning af dokumenter eller en dommer undersøgelse som kun afholdes en gang i hvert årti er de bedste midler til at afdække sagen.

Jeg tror dem der hverdag afdækker krimminelle forhold er bedst til det - de kan støttes af It eksperter, efterretningsfolk og mange andre - og fordelen er at de har allerede de rigtige beføjelser til at afhøre og aflytte parterne.

For øvrigt spændende at det nu viser sig at Guldbradsen angivelige dokumentation er et lydklip af en samtale mellem andenhånds forlydner - han er i sandhed en stor journalist.

Af Tom Romdal 12:37 8. FEB

@ Ole H:
Det står jo klart at en politiundersøgelse vil ikke finde "landsforræderen", som dermed går fri som det hele tiden har været planlagt. Skal vi bare være ligeglade med det?

Af A.Jensen 12:58 8. FEB

Ole H. @
Nu skal jeg afsløre en ting for dig og det er, jeg har med vilje ikke nævnt ordet/navnet Guldbrandsen.
Og jeg var helt sikker på, at hvis du ville svare på mit indlæg, ville du bruge navnet Guldbrandsen.

I mine øjne er Guldbrandsen i denne sag fuldstændig ligegyldig.
Denne sag handler ikke om Guldbrandsen, men om regeringen og hvorfor de ville beskylde oppositionen for Læk i forbindelse med udenrigspolitisk nævns møde.
Jeg påstår at lækken er udført for at bruge det til at udstille S-SF-R-Ø for utroværdighed.
Og det blev de så også af flere af regeringens medlemmer efter mødet.
Jeg mener at Per Stig Møller har været ude med en undskyldning til feks. Mogens Lykketoft.
Hvorfor skulle han undskylde, det er fordi han ved at lækken ikke kom fra oppositionen.
Uheldigvis kom TV2 til at spørge Mogens Lykketoft om
hans kommentar til at Jægersoldaterne skulle udsendes til IRAQ, inden mødet i nævnet.
Hvem er så under anklage for at kunne være "LÆKAGEN"
Jeg nævner i flæng. Jægerkorpset, Hærens operative kommando, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet,
Regeringen samt Dansk Folkeparti.
Alle dem jeg her har nævnt er ikke indstillet på at sagen skal opklares.
Derfor skal sagen lide en stille død.

Venlig hilsen
A.Jensen

Af KW 13:30 8. FEB

Det er dybt problematisk at kontrollen med de respektive ministerier kan sættes fuldstændigt ud af spil! At LLR blot kunne afvise kritik fra rigsrevisionen er en ting, men ligefrem at obstruere en sag om informationsbrist og potentielt landsforræderi er perverst og hører ingen steder hjemme. Vi har alle krav på en opklaring.
Nu må alle resourcer sættes ind på at afdække sandheden OMGÅENDE!

Af Mikkel M 14:12 8. FEB

Som artiklen i Information oplyser, så har vi i Danmark ikke en egentlig forfatningsdomstol, hvorfor sager om forfatningsstridig, grundlovsstridig, lov eller praksis i den offentlige forvaltning behandles af de almindelige domstole. En foranstaltning, der i udgangspunktet fungerer udmærket. Men desværre også en foranstaltning, der ikke løser det demokratiske underskud bestående i, at et politisk mindretal ikke kan få indsigt i en siddende regerings embedsførelse.

Vi har dog en særlig institution, ombudsmanden, der har bemyndigelse til at tage sager op af egen drift og som fungerer uafhængigt af folketinget. Jeg er lidt usikker på, om hans myndighed også omfatter eventuelle ulovligheder begået af ministerium, embedsværket eller forvaltning. Jeg er endvidere også lidt usikker på, hvorvidt ombudsmanden kan føre sager, der involverer lov om ministres ansvarlighed.

Kunne en styrkelse, og eventuel udvidelse, af ombudmandens myndighed ikke være en løsning på problemet med at varetage et parlamentarisk mindretals muligheder for at føre kontrol med udøvelsen af regeringsmagten?

I forbindelse med den aktuelle sag om en mulig læk i Forsvarsministeriet, så fremgår det af § 2 i lov om ministres ansvarlighd, at den borgerlige straffelovs almindelige del også finder anvendelse for ministres embedsførelse.

Jævnfør straffeloven vil §§ 108, stk.1 og 2; 109; 110, stk. 2; 125.1; 152, stk. 1-3; 152d, stk.3 samt § 23, lov om medvirken, således kunne finde anvendelse i ovennævnte sag. En del af de nævnte paragraffer beskæftiger sig med rigets sikkerhed, mens andre sigter mod videregivlse af fortrolige oplysninger.

Uanset politisk ståhed og sympatier, så bør det være klart for enhver, at sagen om en mulig lækage i Forsvarsministeriet ikke er simpel og ukompliceret, Der er begået en åbenlys ulovlighed, der har medført at danske soldaters liv er blevet bragt i unødig fare. At denne forbrydelse så er blevet begået i krigstid, er kun med til at skærpe alvoren i forbrydelsen.

Ingen regering, hverken rød eller blå, har råd til at have denne sag hængende over hovedet. Det er mig en gåde, hvorfor man ikke straks har iværksat en undersøgelse.

Af HBW 14:21 8. FEB

Nej det er ikke OK. Der bør være en regel og det kommer også, at hvis et vist mindretal på f.ek. 2/3 af en opposition ønsker en undersøgelse, så skal den iværksættes uanset, hvem der sidder på magten. Det der sker nu og er sket siden 2001 er skadeligt for demokratiet. Og derfor sejler alt jo. Hvis der havde været brede flertal, som det er normalt i DK tidligere, så ville man også sammen finde frem til brede løsninger, fordi man lyttede til hinanden og sammen gjorde det som var bedst for landet. Nu gør man det som er bedst for halvdelen af landets vælgere og endda mindre end det. Gade gate, Hjort lovbrud og irak er sager som skal undersøges, på samme vis " den hemmeligekrig" om udleveringen af fanger til USA, der er så meget Shitder har fået lov at passere under VKO at man føler sig afmægtig og så skriver nogle aviser at kun Løkke kan redde os, har de sat deres hjerner på stand by.
Demokratiet skal følges men der bør være regler så mindretal kan få deres rettigheder efterprøvet eller lovbrud retsforfulgt. jeg fatter ikke man ikke selv sørger for at blive renset i VKO.

Af HBW 14:32 8. FEB

Læste i berlingeren lørdag, at en pens. forsvarschef fortalte i debatindlæg at der max kan være 5 personer der har kendt til den sag. Fordi 1. forsvaret sikkerhdsclearer selv sine folk. og kommer der en lækage der, vil auditørkorpset straks komme på banen.
2. Hvis Gade selv har informeret flere, 3 medlemmer før S og SF i udenrigspolitisk nævn, har han også et problem, som bør undersøges.
TV 2 og JP har været feje de kendte kilden, siger de, men lod alligevel VKo og Per Stieg anklage og svine Lykketoft og Holger K til som landsforræddere. selv om de vidste det var løgn. Føj for to medier.
Jakob Winter kan blot komme med sin stævning, så lægges alt frem, hvorfor gør han ikke det.
Det Gade har gjort er idiotisk, han siger pludselig at mange hundreder vidste det før udenrigspolitisk nævn, passer det må han gå som forsvarsminister nu, undersøgelse eller ej. han er ikke sin opgave voksen mere der overhovedet.

Af Mikkel M 14:40 8. FEB

For lige at holde debatten på sporet, kunne det være rart med lidt flere kommentarer på behovet for en decideret forfatningsdomstol, konsekvenser for parlamentarismen samt den danske ombudsmand-model.

Af Zim 14:48 8. FEB

Jeg synes det er godt at Mogensen holder fast i, at sagen er af principiel art! Og ikke et spørgsmål om nogens tak for sidst!
Til det principielle i sagen hører osse at at nyhedsmediet TV2 lod sig fodre!
Desuden er der højst sandsynligt mange flere historier at fortælle om forsvaret og forsvarsministeriet!

Af hansen 23:59 8. FEB

HBW: Jeg er endnu engang totalt helt og aldeles enig med dig. Du beskriver sagens kerne for uanset, om det er Winther, der har lækket, så er det her en betændt sag, som forlængst skulle have været undersøgt af Gade og Co. Tv2 er et uetisk populistisk medie, der vil gøre Alt, selv være tavs om falske anklager, for at overleve! Det er en ualmindelig uskøn, udemokratisk alliance VKO har med Tv2.

Af Zim 02:09 9. FEB

Krigspropagandaen, Jægerne: Danmarks elitesoldater, sendt her til aften på TV 2 er endnu et eksempel på den usunde alliance!

Af Zim@ 22:49 9. FEB

Jacob Winther skulle nu efter 14 dage ha´ anlagt injuriesag!

Af Mathiasen 06:41 10. FEB

Løkke Rasmussen har ret i en ting: Der mangler kun et lig og en rygende revolver, så er intrigen i forsvarsministeriet komplet. Det er fantastisk, hvad der er foregået. Her er tale om spindoktorer, som bliver fanget af deres eget opspind, spidsfindige juridiske procedurer, hemmeligt distribuerede båndoptagelser, en politisk ordfører som sender en journalist til afspadsering, og et skarpt modsætningsforhold mellem to mænd, som repræsenterer statsmagten og pressen, om intet mindre en afsendelse af et elitekorps til en krig i et fjernt land, altså kongerigets deltagelse i verdenspolitikken. Her mangler egentlig kun nogle kvindfolk, som ser ud til at kunne tænde hvadsomhelst, og galleriet til en knaldroman er fuldendt.

Efter i dagevis at have annonceret et sagsanlæg har Jacob Winthers juridiske rådgivere fundet en paragraf, som gør det muligt at bede politiet tage sig af sagen. Var Winther pletfri kunne han bare anlægge en almindelig retssag, men den har han afstået fra. I almindeligt omdømme er manden dømt, men hvad er der på båndet? Regeringen holder vejret og håber, at Guldbrandsen bliver klædt af.

Samlingen af mikrofonholdere på statsministerens pressemøde må antages at trække vejret, men ellers lod pressen på tirsdagens pressemøde som om, at den er uvidende om det gigantiske totalteater, der i øjeblikket spiller på Forsvarsministeriet. Der var ingen spørgsmål, og underskuddet på 100 mia. er udsat til næste uge. Vi venter.

Af hansen 07:12 10. FEB

Det er kvalmende at et flertal kan forhindre en så alvorlig anklage i at blive undersøgt ordentligt.
Socialdemokratiet var/er? præget af kammerateri og pamperi, men er det ikke nøjagtig det man ser i Gades ministerium lige nu? Det er dybt krænkende for min retsbevidsthed!

Af Zim 00:13 13. FEB

Aviser, TV2 og DR synes alle at kende sagens sammenhæng! (Hør Christian Nissen i Deadline!)Og cirkulerer lydfilen - samtidig med at den ligger i plummerbox? Sikke noget hykleri! Og Winther har ikke sagsøgt Guldbrandsen!
Hvornår lægger PEM filen her? Hæ! Eller én eller anden på You Tube!

Af bjørn jespersen 12:22 13. FEB

- kombinationen af blokpolitik og at det kræver et bondetings-flertal at starte en undersøgelse er åbentlyst farlig.
Den eneste grund til, at den systemfejl ikke har skabt meget alvorlige problemer tidligere, er fraværet af lignende fasttømrede flertalskonstellationer før 2001.

Frygten for at hvis et mindretal kan kræve undersøgelser, vil det blive misbrugt, er ikke en gyldig grund til at afvise at etablere sådan en sikring i vores system. Det er en udfordring til udformningen af den nye regel.

...og så længe den nuværende flertalskonstellation fastholder en afvisning, og oppositionen dermed står magtesløs, er der ikke andre tilbage end medierne til at skabe og fastholde et pres på det punkt.

Af L.B.R. 13:37 13. FEB

Efterhånden som sagen skrider frem bliver det mere og mere speget og min fantasi ruller med, mon ikke det er Søren Gade selv der har lækket til Rasmus Tantholdt under bordet i Iraq???

Af HBW 14:13 13. FEB

Zim@ DR tidligere dir. udtalte på deadline i går at sagen er nu så betændt og så højt placeret politisk at offentligheden har krav på et svar og en undersøgelse. Tamilsagen var vand i forhold. Ansvaret for alt hvad der er sket indtil nu både med jægerbog og lækage påhviler " far her" Søren Gade uanset hvor meget og hvor lidt han ved og har vidst. Hans troværdighed er væk. Han kan ikke fortsætte som minister i forsvaret eller andre steder i denne omgang. Løkke burde som øverste chef i regeringen p.t.
kræve at sagen afsluttes og synderen findes og undersøgelse ske. Måske har Gade sagt til Winther som altså er hans budbringer, ring lige til Tandholdt og sig de er på vej osv. og så er det lækket før hensigten. Sagen lugter blot fordi den ikke undersøges af vildig advokat. Oppositonen kunne gå sammen med løsgængerne og LA og kræve den undersøgelse uden om DF. Så havde de et flertal.
Sagen svækker regeringen. og den er svækket i forvejen jeg tror ikke de overlever den sag sammen med alle de andre sager.Min næse siger valg ultimo 2010. Folk er også begyndt at sige ud med skattestoppet, osv.

Af Zim 18:31 13. FEB

Jeg gentager mig selv! Jeg ved det!
Jeg tror de fleste er overbevist om at historien er som den er fortalt i Ekko og refereret i Berlingske! Pol bragte historien uden navne, fordi kilderne som Pol altså hævder at ha´! ikke vil stå frem! Og historien har længe været kendt! og fortalt som et ex på de syge tilstande i forskommandoen og forsvarsministeriet!
Da jeg så "Alting bliver godt igen", tænkte jeg på en anden historie som osse mangler at blive fortalt!

Af HBW 09:01 15. FEB

21 søndag d. 14.2.10 gav et nyt billede af fakta. NU skal der en undersøgelse hverken Gade, Winther eller Løkke kan fortsat leve med mistanken.

Bo Reimer skal have ros for klar udsendelse på sober vis. DR når det er bedst.

Af Chante Housholder 19:01 21. JUL

You have brought up a very superb details, appreciate it for the post.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Mogensens analyse

Peter Mogensen kaster lys over dansk og international politik

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

25. aug 2011 kl. 10.59

Farvel til Politiken-uniformen

9. aug 2011 kl. 15.39

Kraka er i luften – nu venter det hårde arbejde

5. jul 2011 kl. 12.38

Hede sommerdrømme

Se alle indlæg

 

Støttekalender 2011: "Familier med kræftramte børn"

Køb kalenderen her og læs mere ved at trykke på billedet.
Her kan du læse mere om "Familier med kræftramte børn": http://www.fmkb.dk/

 
 

Følg Mogensen på Facebook

facebook

 
 

Mogensen på tv

Se Mogensen på Politiken.tv HER


Se den nyeste Mogensen og Kristiansen


Se den nyeste Tirsdagsanalyse

 
 

Interview med Peter Mogensen

Læs her et interview med Peter Mogensen, bragt i Kristeligt Dagblad 24. september 2010.


 
 

Mogensen med guitar

Se Peter Mogensen underholde en fyldt rådhusplads til fordel for Kirkeasyl HER

 
 

Dødvande

Peter Mogensen har ført en politisk dagbog i 2007-2008, hvor landet fik et nyt parti og et valg. Læs hans analyse af hvordan det er kommet dertil, at dansk politik står stille.

Læs mere på nedenstående links.

Uddrag

Debat

Anmeldelser