ANBEFALING: En statsminister skal sætter sig mål på sit lands vegne. Lars Løkke gjorde det med sin drømmetale på venstres landsmøde og flere følger sikkert når det nye regeringsgrundlag offentliggøres. Men hvordan går det egentlig med regeringens 2010-mål - 13 målsætninger for Danmark i 2010 som regeringen beskrev i deres forrige regeringsgrundlag fra 2005? I følge information, der støtter sig til en 3F gennemgang af målene, står det sløjt til. Faktisk er det kun et enkelt af målene der er blevet indfriet.

Læs artiklen i Information

Regerings 2010-mÃ¥lsætninger dækker sig ind under overskrifter som “uddannelser i verdensklasse” og “Danmark som førende videnssamfund”. Hvilket er overskrifter der ligeledes er at finde i regeringsgrundlaget for 2007. Ikke desto mindre har man ikke nÃ¥et de konkrete mÃ¥l indenfor hver af overskrifterne. Der er f.eks. kommet færre praktikpladser, større frafald fra erhvervsuddannelserne samt færre der tagen en ungdomsuddannelse.

I artiklen erkender Venstres finansordfører Tina Nedergaard da også, at det er slået fejl med en række af målsætningerne, men undskylder sig med den uforudsete finanskris.

“Men da vi lavede regeringsgrundlaget for fem Ã¥r siden, var der ingen, der kunne forestille sig, at vi kom ud i den værste krise siden Anden Verdenskrig”.

I følge professor fra CBS Ove K. Pedersen illustrerer situationen med de uindfriede mål, at kontraktpolitikken er død. Han har forståelse for, at de overordnede målsætninger kan være nyttige når regeringsapparatet skal dirigeres på lang sigt, men omvendt hævder han at krisen betyder, at de mister deres værdi.

“Kontraktpolitikken ligger der stadig som et museumsredskab, som nogen synes, det er vigtigt at have i montren. Men det er svært at se, om det overhovedet er realistisk at opstille mÃ¥lsætninger med sÃ¥ langsigtet perspektiv, nÃ¥r man nu ser, at regeringen i betydelig grad ikke har kontrol over omgivelserne. Dermed er kontraktpolitik blevet til symbolpolitik,” udtaler han.

Hvad mener I er det seriøst, relevant og realistisk af en regering at fremsætte så langsigtede mål når den økonomiske udvikling i høj grad styres af Washington og Frankfurt og ikke på Christiansborg? Er kontraktpolitikken udelukkende symbolpolitik eller kan den rent faktisk fortælle vælgerne hvad regeringen vil?

Alt godt

PEM

PS: Husk, at du kan følge mig på Facebook