Engang kunne politikere leve ét liv i pressen og ét i ‘ privaten’. Det løb er kørt. Vælgerne forlanger i dag kendskab til ‘ hele pakken’. Konen, manden og børnene. Selv om det stadig er tabubelagt, foretages en kynisk vurdering af, hvor meget statsministerkandidaterne skal give af sig selv, frem til valget. Hvor Løkke har brudt nye grænser, mangler Thorning at rykke. Men det kommer. Af én simpel grund: Det virker!

I den seneste uge har den britiske premierminister endnu en gang måttet kæmpe for sit omdømme og politiske liv. Den evigt forpinte Gordon Brown anklages nu for at være en tyran over for sine ansatte, med et temperament, der lejlighedsvis bringer ham helt ud af kontrol.

Angrebet pÃ¥ hans personlighed kom, lige efter at han højest utraditionelt havde givet et ‘ føleinterview’ om privatmennesket Brown. Blandt andet om tabet af sit ti dage gamle barn. Hans hustru Sarah er ligesÃ¥ en del af hans iscenesatte menneskeliggørelse. I Danmark er tendensen - som i Storbritannien - at hvis du vil magten, mÃ¥ du give stadig mere af dig selv - og af din familie.

Statsministeren har taget skridt, som ikke er set før. S-leder Thorning-Schmidt har så langt været mere gammeldags i sin tilgang og har holdt familien ude af medierne. Meget taler for, at hun kommer til at revidere den linje, når valgkampen spidser til.

Søren Gades ‘piger’

Hvis der er nogen, som ikke skal eksponeres, sÃ¥ er det mine piger. Nogenlunde sÃ¥dan var holdningen hos tidligere forsvarsminister Søren Gade ( V), da han tiltrÃ¥dte som minister. Det holdt, lige indtil han kom i politiske problemer. Da sagen om ‘ Jægerbogen’ kørte pÃ¥ sit højeste, faldt hans berømte udtalelse om, at han havde talt med sine piger om, at han mÃ¥ske tog bussen hjem i stedet for ministerbilen. Og den weekend, hvor han var mest klemt, blev samværet med pigerne brugt som en undskyldning for, at han ikke ville tage telefonen, nÃ¥r journalisterne ringede. Det viste sig imidlertid, at Gade var pÃ¥ jagt i Skotland.

Gade opdagede, hvor effektfuld ‘ familiekortet’ er, nÃ¥r der skal tankes goodwill i vælgerkorpset. Den erkendelse stÃ¥r han ikke alene med.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen ( S) havde af gode grunde ikke mulighed for at vælge, om hans kone - Lone Dybkjær - skulle vises frem eller ej. Dybkjær var som politiker allerede offentligt eje. Men resten af familien var ikke til offentlig beskuelse. Præcis som Poul Schlüter ( K) før ham også holdt sit privatliv for sig selv. Det var kun, da han blev gift, eller da pressen gravede skandaler op omkring hans huskøb, at facaden faldt.

Dansemusen Annemette

Fogh ( V) trak ikke ‘ Annemette-kortet’. Sandheden er, at det havde han ikke brug for for at genvinde magten. Da Anders Fogh Rasmussens kone efter Ã¥r i total anonymitet meldte sig ind i offentligheden, fik de fleste et chok. OgsÃ¥ undertegnede.

Det kunne kun gå galt. I den ene mere vanvittige danseseance efter den anden lukkede Annemette op for, hvem hun er. Og dermed åbnede hun ( en anelse) for, hvem Fogh er. Det satte nye grænser for, hvad en politikers hustru kan bruges til. Den nuværende statsminister har fulgt op og udvidet.

De fleste ved, at han er en kompetent politiker. Der kan man blot kigge på hans cv. Men tilliden til hans karakter kan blive udslagsgivende. Løkke blev statsminister i kølvandet på en karakterdræbende sag om rod i bilagene. Da han for alvor var presset efter sin familietur til Tenerife for nylig, sendte han sin kone ud for at forsvare sig. Det var godt nok aldrig set før.

Signalet var klart: Statsministeren er en mand, som er gift med en yderst selvstændig kvinde. Lidt det samme signal, som Bill Clinton sendte, da han blev valgt som præsident første gang, at ved at stemme pÃ¥ ham, kunne man fÃ¥ ‘ to for én’, ham selv og Hillary. Hvad han i øvrigt ikke slap godt fra sidenhen.

Hele Løkkes transformation fra impulsiv finansminister til seriøs og familieglad statsmand fra Græsted, bygger på at åbne døren - om ikke til hjemmet - så til familien. Løkke bruger sin søn i sine taler og sin hustru i kriser. Hvilket bringer os frem til valgkampen.

En valgkamp er den største krise, som en toppolitiker skal håndtere. Alle våben skal i brug. Når vælgerne skal vurdere, hvem der er bedst til at håndtere den økonomiske krise, er det ikke - som tidligere - alene de to frontfigurers argumenter, som afgør sagen. I dag er mediebilledet fyldt med realitystjerner, studieværter og andre personager, som lever af at eksponere de mest intime dele af sig selv. Vælgerne vænnes til det, og grænserne for, hvad danskerne ser som privat, er flyttet markant. Og det bliver kun værre. Det er derfor et meget dårligt råd at give en statsministerkandidat - eller enhver anden politiker - at lukke helt af for privaten.

Når valgkampen udskrives, beslutter begge kandidater, hvor meget de vil give. Hverken Løkke eller Thorning-Schmidt går nogen stor fremtid i møde, hvis de taber. Det bliver nådesløst. Og bare vent, jo mere panik før lukketid der kommer, jo mere vil de åbne for. Af én simpel grund: Det virker.

Thorning-Schmidt har sÃ¥ langt ikke eksponeret sig selv og sin mand. Det kan være lidt vanskeligere for en mandlig ægtefælle, idet der kan gÃ¥ ‘ tøffelhelt’ i sagen. Men der er ingen vej uden om, hvis hun vil magten.

Tilbage til London: Interessant nok har nyheden om Browns temperament skabt en byge af opbakning. Nu er han ikke længere et talende jakkesæt. Nu er han pludselig en ‘ politiker med passion’. Fra at have været dømt ude, siden han fik magten, er hans genvalg nu inden for rækkevidde.

Du må give stadig mere af dig selv.

Alt godt,

PEM