Det mener i hvert fald samfundsforsker Johannes Andersen fra Ã…lborg Universitet. Under overskriften “En regering i opposition til sig selv” revser Andersen regerings politiske grundlag - 2020 mÃ¥lene. Han karakteriserer det politiske program som en oversigt over regeringens egne undladelsessynder, der mangler den klare vision Anders Fogh i sin tid fik danskerne til at associere sig med.

En af Johannes Andersens væsentligste anker mod regeringens politiske program er, at det er bÃ¥ret af et luftigt alment “vi”, der viser at regeringen har svært ved at fremsætte en konkret vision for fremtidens Danmark. Ligesom Johannes Andersen mener, at det viser fÃ¥ ideer om fremdrift hos regeringens centrale strateger.

I følge Andersen medfører det luftige og lidet konkrete i regeringens udspil, at koblingen mellem viden, vækst, velfærd og velstand sammen med et disciplinerende fællesskab, der skal sikre den enkeltes frihed i forskellige former, er for abstrakt tænkt.  Hvorimod Fogh med skattestop og frit valg på en række begrænsede områder var langt bedre til at gøre de politiske visioner klarere for vælgerne.

Johannes Andersen er opmærksom pÃ¥, at de 10 konkrete mÃ¥l modsvarer det luftige, men han mener, at de i stedet for at hjælpe regeringen fortæller en historie om, at der gÃ¥r rigtig dÃ¥rligt i Danmark lige nu pÃ¥ sundheds-, miljø-, arbejdsudbudsomrÃ¥det osv. Det er netop i forlængelse heraf Andersen stiller det retoriske spørgsmÃ¥l “hvem er det, der har siddet med regeringsmagten i den periode, hvor de ovennævnte ting er blevet sÃ¥ problematiske, som tingene tilsyneladende er?“. Svaret er selvfølgelig regeringen, der kommer til at lyde som om, den stÃ¥r i opposition til sig selv.

Men har Johannes Andersen ret i sin kritik? Og burde han ikke tage mere højde for, at vi befinder os midt i en finanskrise? Holder analysen eller er den for banal?

Hvad mener I, er regeringens politiske grundlag mest af alt abstrakte pejlemærker, der forsøger at fortælle, at der en fremtid for Danmark? kommer regeringen til at lyde som oppositionen til sig selv? Og hvad har oppositionen at gøre godt med i alt det her?

Alt godt
PEM