Meget er sket i Danmark siden vi sidst havde en partiformand på udenrigsministerposten. Udenrigspolitikken fylder meget mindre i den offentlige debat og er ikke længere en afgørende politisk skillelinje, hvorfor det heller ikke er den politiske slagmark det har været. I forlængelse heraf har udenrigsministeriet mistet betydning og størrelse i forhold til statsministeriet. Denne ændring afspejles også ved internationale forhandlinger og topmøder, hvor de afgørende aftaler i højere og højere grad bliver indgået af statslederne. Det har medført flere gniderier mellem de to ministerier og deres embedsmænd.

Der er således udsigt til, at udenrigsområdet kan blive den nye kampplads for Lars Løkke og Lene Espersens, der med regeringsrokaden og det nye arbejdsprogram har styrket deres ellers anspændte forhold. Det mener i hvert fald professor i statskundskab Tim Knudsen, der udtaler følgende til Information

“Bekymrende er det jo, at Lene Espersen ofte vil markere sig som partiformand i stedet for som minister. Samtidig mÃ¥ vi konstatere, at Løkke ikke har ret meget international erfaring og ikke gjorde en god figur pÃ¥ klimatopmødet. SÃ¥ jeg forstÃ¥r godt, at nogle ser pÃ¥ fremtiden pÃ¥ dette omrÃ¥de med bekymring.”

Hvorvidt der opstår rivalisering mellem Løkke og Lene kommer meget an på statsministerens kontrolbehov. Et behov der både under Fogh og Nyrup skinnede meget i igennem. Også Lene Espersens personlige profil og engagement bliver afgørende. Det kan vise sig meget afgørende for Lene Espersen position i forhold til Løkke, hvilke af de udenrigspolitiske kontakter hun har fået overdraget fra Per Stig som formår hun at holde fast i, udvikle og udbygge. En opgave, der ikke er helt så lige til, som det umiddelbart lyder, hvis man tro en tidligere mand på posten Mogens Lykketoft:

“Per Stig havde en erfaring, et netværk og en viden, som Lene Espersen ikke uden viden kan overtage. De personlige bekendtskaber er noget, man opbygger over tid.”
En sidste ting, der bliver påpeget i Information er, at Lene Espersen kan blive en gevinst for udenrigsministeriet fordi hun i højere grad en Per Stig Møller, selv kan diktere den udenrigspolitiske linje og ikke på samme måde skal have signaler fra oven. Samtidig kan Lene Espersen være med til at hive større bevillinger hjem til udenrigsministeriet grundet en større profilering og opmærksomhed på ministeriet. Således er der i hvert fald større mulighed for nogle glade medarbejdere på Asiatisk Plads. Vil du læse hele artiklen i Information så klik her: Lene og Løkke har rigtig gode chancer for at blive uvenner

Tror I, at Espersen nye ministerpost styrker eller svækker hende i forhold til Løkke? Og hvad det vælgermæssige som ovenstående slet ikke er inde på. Kan de Konservative med Lene som udenrigsminister bryde 10%´s grænsen?

Alt godt

PEM