Et strammerudspil fra VKO er ikke en nyhed. De kommer løbende. Det nye er, at det seneste - med Søvndal i frit fald - presser S-SF maksimalt. Wake up call’et fra Holbergskolen udvider alt andet lige ikke Søvndals spillerum, nÃ¥r han skal finde fælles fodslag med S. Men uden enighed er valget tabt.

Det er vigtigt med en fast og klar politik, der gør op med politisk slendrian før 2001′. SÃ¥dan falder ordene i den nye udlændingeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Ud over, at det mÃ¥ have været en særlig oplevelse for Integrationsministeriets martrede embedsmænd at svinge den type dybt politiserende sætninger, indvarsler hele udspillet mÃ¥ske en ny tid i dansk politik. Her gik vi alle og troede, at det hele handlede om økonomi. Og sÃ¥ denne udladning af stramninger, som skal forklare enhver, som tvivler pÃ¥ VKO, at det kan have grumme stygge konsekvenser at sætte sit kryds ‘ forkert’ ved det kommende valg.

VKO’s analyse af situationen er rigtig.

MÃ¥ske de ikke fÃ¥r undermineret det ubehagelige tema om økonomi totalt, hvor rød og blÃ¥ blok sÃ¥ langt spiller nogenlunde lige op. Men med et SF i frit fald og et S, der i stadig større grad bliver nervøs for at sige andet end ‘ ja og amen’ til udlændingepolitiske stramninger, er kimen lagt til en splittelse mellem Thorning-Schmidt og Villy Søvndal. De røde vil gøre alt for at ‘ holde masken’, vise en tilstræbt enighed, mens de hÃ¥ber, at det hele gÃ¥r over. Men den gÃ¥r ikke, Granberg.
VKO-udspillet minder os alle om, at det bliver svært for den røde blok, uden konsekvenser, at dukke sig i denne sag, helt frem til valgdagen.

En Kjærsgaard special

De seneste måneder med økonomien på hoveddagsordenen har ikke været Pia Kjærsgaards kop te. Tiden har været det nærmeste, partiet er kommet på en politisk ørkenvandring. Der er ikke nogle gode nyheder i økonomien for Kjærsgaard.

Det er statsministeren, og ikke hende, som får kreditten af at iscenesætte sig selv, som den store leder, der redder nationen. Kjærsgaard taber luft.

Og hvis nogen tror, at der ikke er tænkt yderst nøje over timingen i denne nye ‘ udlændingeaftale’, tager de fejl. Meget i politik sker tilfældigt, men ikke offentliggørelsen af politiske aftaler.
Læser man aftalen, er der kun tale om stramninger. PÃ¥ nær ét forhold, nemlig hvornÃ¥r man kan fÃ¥ tildelt permanent ophold i Danmark. Den grænse flyttes nu til 4 Ã¥r, forudsat at den pÃ¥gældende har optjent et tilfredsstillende antal point, der tildeles som belønning for ‘ god integration’. Med andre ord er der tale om et kraftigt og ensidigt politisk signal til vælgerne om, at der er forskel pÃ¥ rød og blÃ¥ blok.

Vi gentager: ‘ Det er vigtigt med en fast og klar politik, der gør op med politisk slendrian før 2001′.

Det er storpolitik. Med aftalen håber VKO at pille ved mindst tre forhold:

1) Alle ved, at forskellen på rød og blå blok ikke har været alt for stor på det seneste.

Rød blok fører. Med bekymring har man konstateret, at Dansk Folkepartis mulighed for at ‘ slæbe sin egen stol med til bordet’ er mindsket kraftigt, nÃ¥r vi taler økonomi. Partiets styrke er udlændingepolitikken. Ikke alene dens indhold, som de færreste vælgere kender i detaljer, men evnen til hele tiden at minde dem om, at ‘ slendrianen før 2001′ kun er et enkelt kryds væk. Denne aftale minder alle om, hvem der har det politiske ejerskab til udlændingepolitikken.

2) Udspillet har fået en første lidt mudret modtagelse i den røde blok. Noget skidt, noget godt. Og det tror da pokker.

VKO ved, at tilslutningen til SF er ude i et frit fald, fordi Søvndal blev en tand for DF-agtigmed sin berømte udtalelse om kvindemødet på Holbergskolen.

Lige nu er partiet sindssygt sårbar over for ethvert strammerforslag på udlændingeområdet.
Godt set. Et SF på vej ned er en udvikling, som VKO gerne vil understøtte. Man vil næppe miste mange penge, hvis man væddede sin pensionsopsparing på, at S-leder Thorning-Schmidt, godt støttet af den politiske ordfører Henrik Sass Larsen, vil følge VKO udspillet så langt til dørs som muligt.

Frygten for at tabe fjerde valg i træk på dette emne er altid nærværende. En ny splittelse mellem S og SF om udlændingepolitikken kan blive fatal.

3) Mange tror, at det bliver økonomien, der vil dominere næste valgkamp.
Det gør jeg ogsÃ¥. Men det er næppe VKO’s hensigt, at udlændingespørgsmÃ¥let skal være det dominerende tema. Det er alt rigeligt, at emnet indgÃ¥r i paletten af valgkampsemner. Det handler om at genopbygge en kant til oppositionen, og det handler om at signalere, at der er mere, hvor det kommer fra.

S og SF skal tænke sig om

Udspillet er alene forhandlet mellem VKO. Det er et ‘ angrebs-’ og ikke et ‘ fredsskabende’ politisk udspil. Selvfølgelig koordinerer Thorning-Schmidt og Søvndal tæt. Men Søvndals rÃ¥derum er mindsket siden sagen om Holbergskolen. Et ‘ wake up call’ fra baglandet, som han selv kalder det.

Han kan ikke gÃ¥ sÃ¥ langt, som han kunne før, i koordineringen med S. Og gÃ¥r de ikke langt nok, vil VKO herefter tale om ‘ deres vej’ og ‘ vores vej’.

De to partier har set faren. Som kræfter i SF mindende mig om i går, har man klogt koordineret sine svar så langt.

Hvad skal lederne af S og SF gøre? Mindst to ting. A) Punkt for punkt blive enige om et fælles standpunkt, som de vil slÃ¥s for. B) Mase pÃ¥ med at sætte ‘ økonomien’ pÃ¥ dagsordenen igen.

Udlændingespøgelset er tilbage.

Alt godt,

PEM