Magistrater er udøvende magt i de nævnte kommuner. Rådmændene er cheferne i magistraterne, som har alt for meget magt i forhold til, hvad det demokratiske valgte byråd har. Rådmændenes magt overstiger betydeligt deres parti indflydelse, som de ville have haft, hvis sagerne skulle afgøres i bystyret alene. Det er klart et gode for demokratiet i de store kommuner, hvis rådmændene mister deres magt. Konklusionen er, at for demokratiets bedste skrottes magistraterne.

»Problemet er sådan nogle som Søren Pind (V) i København, der har kastet med mudder og ikke villet rette ind efter, hvad borgerrepræsentationen siger. Problemet er ikke styreformen, men København,«

Udover at det er et karaktermord på Pind (et af en lang række som han såmænd nok overlever..) så er jeg lidt usikker på hvad Røde Henning fra Aalborg mener her.

1. Rettede Pind som borgmester (udvalgsformand)sig ikke efter BR-flertallet?

Det er der vist ikke nogen eksempler på. Det er vist ikke til diskussion.

2. Var Pind altid i mindretal i sit udvalg? Nej tværtimod. Han samlede faktisk ofte brede flertal ligefra Enhedslisten til Konservative.

3. Førte han en retorisk konfrontatorisk linje mod Jens Kramer Mikkelsen? Ja det gjorde ham. Og samtidig lavede en bunke aftaler herunder flere budgetforlig med overborgmesteren.

Hvad menes der egentlig med udsagnet? Og hvorfor kom det med i Politikens artikel? Var det fordi det var et fedt citat med kant? Og så evnede journalisterne ikke at spørge ind til meningen, fordi de reelt ikke aner en brik om emnet? Ville et svar have afsløret at Henning faktisk ikke har nogen særlig viden om københavnsk politik for fem-ti år siden, da Pind var aktiv i København?

Og sidst? Hvordan kan det være at Peter Mogensen, som normalt holder et højt niveau - ikke forholder sig lidt kritisk til når en bykonge i Aalborg - som aldrig har set skyggen af opposition - udtaler sig om historiske politiske forhold i København, som han helt tydeligt ikke har noget begreb om?

Undskyld det var Informations artikel. Men det gør jo ikke sagen bedre.

Jeg er i øvrigt enig i at Politiken holder et højt niveau i deres dækning af Københavns Rådhus.

Artiklen fra Information er et elendigt stykke journalistik. Der mangler både grundig research og en ordentlig analyse af fordele og ulemper ved de kommunale styresystemer i de store byer og de øvrige kommuner. Og hertil kommer, at der ikke identificeres nogle klare problemer, som kunne tænkes at være forbundet med eksempelvis styreformen i København. Hvad er det egentlig Ritt Bjerregaard oplevede som problematisk, og hvordan er disse problemer forbundet med styreformen. Det giver artiklen ingen bud på. Og hvorfor blandes alt det sludder med Søren Pind ind i sagen?

Alt i alt et elendigt grundlag for en diskussion som sikkert er både relevant og nødvendig.

Jeg ville anbefale, at Peter Mogensen sætter et par dage af til at researche og skrive en ordentlig analyse.

Storbyernes styreform, magistratssystemet, har jo været diskuteret i mange år. Der har været talt for og imod. Nu er det jo dog ikke mere helt det gamle magistratsstyre, med rådmænd, som en slags vice-borgmestre, men en udvandet form, en såkaldt udvalgsstyreform. Magistratsformen har jo sine rødder helt tilbage i tiden omkring Enevælden – hvor de demokratiske systemer slet ikke var kendt.
Jeg røber jo lidt om min lidt fremskredne alder med, at fortælle om, at jeg helt tilbage i begyndelsen af 1970-erne, som ungt menneske, med mod og friske idéer, deltog i flere studiekredse om omlægning af Københavns Kommunes styre – i Urban Hansens regeringstid. Bemærk ordet regeringstid, da over-borgmestre på den tid simpelthen var bykonger, med stor magt, og som endvidere tiltog sig mere magt end loven faktisk tillod. Magistratsborgmestrene var også meget fyrsteagtige, og tiltog sig en stor magt. Enevælden, som skabte magistratssystemet i København, var i stor grad i brug fortsat helt op i vores tid.
Den gang - når medlemmerne af magistraten var udpeget, trådte de faktisk ud af selve borgerrepræsentationen, og tilsvarende antal medlemmer indtrådte. Borgmestrene var en slags særlige embedsmænd i 8 år, dvs. i 2 kommunalvalgsperioder.
Denne gamle ”regeringsform” fik vi da så udskifter med den efterfølgende form, dog stadig magistrats-styre, som så fungerede indtil den nuværende form trådte i kraft, i slutningen af 1990-erne.
Denne nuværende form er i sin faktiske form stadig en udvanding af selve borgerrepræsentationens beslutningsret, og i stor grad lagt over på udvalgenes magt. Faktisk er demokratiet således udvandet i denne særegne form. Det var jo pga. denne udvandede måde, at Søren Pind kunne modarbejde borgerrepræsentationen (– men lad ham nu fortsætte med, atmodsætte sig Folketinget og Regeringen, og blive uvenner med alle organisationer inden for sit nuværende ministerressort – da det jo faktisk fortæller mere om Søren Pinds demokratiopfattelse, end om systemerne??!!)
Der er ingen tvivl om, at det ville give et meget mere overskueligt, og meget mere gennemsigtigt styre af byen, hvis de sidste allersidste rester af dette ”oldtusse gamle” renæssancestyre system blev afskaffet, og magten blev, på demokratisk vis, lagt i borgerrepræsentationen, som ”byrådet” i København jo kaldes. Men dette giver jo ikke garanti for et bredt demokratisk styre, da der jo i mange kommuner, med et almindeligt kommunalstyre, opstår flertals-blokpolitik, som vi desværre ser Folketinget. (Jeg kalder ikke blokpolitik for demokrati!)
Et demokratisk anlagt kommunalstyresystem ville uomtvisteligt også spare mange penge for de københavnske borgere.

Personligt synes jeg ikke, at det er en skindiskussion, som det benævnes, efter Roger Buch, i blogop-lægget.
Lad os dog snarest muligt få ændret styret i København, så demokratiet endelig, efter 161 år med Grundloven, også formelt indføres i hovedstaden. Jeg vil ikke udtale mig om de andre større byer, men det ligner nok København i problematikken.

- Der må lige være plads til en lille historie, en sandfærdig anekdote, om overborgmestrenes magtposition før hen, eller i hvert fald deres egen opfattelse deraf, støttet af opfattelsen af demokrati i partierne. Fra en af studiekredsene skulle vi forelægge vores forslag på et større weekendmøde, i Folkets Hus, hvor også bykongen, daværende overborgmester Urban Hansen var tilstede. I min ungdoms vovemod fremlagde jeg, på gruppens vegne vores forslag, om væsentlige ændringer af det ældgamle udemokratiske magistratssystem, nærmest hen mod afskaffelse af magistratsystemet. Der røg ikke ”finker af panden” - det var velvalgte planlagte ord og forslag – på en pæn og høflig måde. Men mit indlæg blev dog taget meget ilde op af ”kong” Ur ban; hvorved jeg blev direkte irettesat - fik en ”skideballe”, og stærkt kritiseret for mit ungdommelige vovemod - at tale sådan til ”kongen”. Man skulle dengang lære respekt - demokrati var der sandelig ikke tale om. Magten var hos dem, der allerede var valgt.
I sidelokalet, men med fløjdørene åbne, sad daværende statsminister Krag og Per Hækkerup. De kaldte på mig, og vi drak en pilsner, meden de begge, meget humoristisk, fortalte mg, at jeg ikke skulle tage mig af den ”skideballe” jeg havde fået af Urban Hansen – det var jo rigtigt, hvad jeg havde sagt, og et godt forslag, men jeg ”havde sagt mere til Urban, end selv partiformanden turde”. Man ser jo faktisk noget af det samme i serien Krøniken, hvor den unge folketingsmand skal ”holde sin kæft” – og blive i baggrunden, og indordne sig.
Kort tid efter meldte jeg mig ud af Socialdemokratiet, efter forslag fra flere, og andre hændelser. Man skulle lære respekt, men jeg havde åbenbart misforstået det hele, og troede på, at der var demokrati og ytringsfrihed. Jeg har ikke været medlem der siden, men jeg ved alligevel, at tid og sæder er skiftet.

Til spørgsmålet i oplægget: Svar, gentaget fra ovenstående - Ja, resterne af magistratssystemet har udspillet sin rolle, og bør afskaffes snarest muligt, med begrundelse om demokrati, åbenhed, gennemsigtighed, bedre forståelse hos borgerne om styret, bedre brug af kommuneskatterne og besparelser bredt.

SA Nielsen Tak for et vældigt godt indlæg.

@Sanielsen

Kan du komme med ét eksempel på at Søren Pind har "modarbejdet borgerrepræsentationen". Hvad det så end består i.

Søren Pind har i hele sin tid som Borgmester været en partikriger, og end ikke særlig god Borgmester.
Han har aldrig været en medspiller.
Hvis man kan huske tilbage blev han overrasket over at der ved juletid blev snevejr,og han lagde hele København i snekaos, fordi han ikke havde fået sneberedskabet på plads.
Manglende rettidig omhu.
Jeg husker haqn undskyldte mange gange.
Venlig hilsen
A.Jensen