Alle pÃ¥ Christiansborg holder vejret. Den afgørende økonomiske plan fra S-SF er pÃ¥ vej. Det er Thornings og Søvndals afgørende eksamen. De vil sikre velfærden og sveder over finansieringen. Ministeriernes regnedrenge stÃ¥r klar. Kritikken er givet. Derfor: hold øje med brugen af ‘funny money’. BÃ¥de regeringen og oppositionen betjener sig (klogt nok) af dem. Men er S-SF planen for løst funderet, ryger troværdigheden.

Alle står de klar i startblokken. Hver en muskel er spændt til bristepunktet. Regnemaskinerne er olierede og klar til blive sat på overarbejde. Det er embedsmændene i de økonomiske ministerier, som vi her taler om. Finansministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet og Skatteministeriet. I det sekund, at den længe ventede S-SF plan lander, lader ministeriernes respektive ministre fanen falde, som tegn på, at nu skal der regnes. Nu skal S-SF planen hudflettes, vrides, fortolkes, forudsættes og skæres ud i små let forståelige strimler, som ministrene kan servere for vælgerne i bedste sendetid.

Nu er hævnen inden for række. Alt for længe oppositionen haft frit løb med kritikken af regeringens plan. Det står pinagtigt klart, at hvis S-SF ikke kommer med et oplæg, som er forholdsvist realistisk (det behøver ikke være helt realistisk, hvad vi vender tilbage til..) vil Thorning-Schmidts og Søvndals renommé som seriøse udfordrere til regeringsmagten tage varig skade.

Debatten om økonomien er nu sÃ¥ vild og voldsom, at S-SF gør grumme klogt i at udkomme med mere end ti siders løse overvejelser efter pÃ¥ske. Der er simpelthen gÃ¥et ‘Velfærd’ i den.

Kommunerne tuder igen

Der er visse fikspunkter, som S-SF mÃ¥ iagttage, nÃ¥r de svedende bakser med deres økonomiske plan. For det første skal den leve op til, at Danmark klarer EU’s konvergenskrav. Som oppositionen har spillet det indtil nu, er der ingen vej uden ud. Den kunne tidligere have afsløret regeringen i bluf omkring at dansk økonomi, pÃ¥ den side, nu skal pÃ¥ en monster hestekur, og pÃ¥ den anden side, er ‘best in class’ i Europa, som finansminister Claus Hjort Frederiksen sÃ¥ uselvisk udtrykker det. Mindre end en hestekur kunne være en vej at gÃ¥ i de næste par Ã¥r, men løbet er kørt for det standpunkt nu. Thorning-Schmidt mÃ¥ kradse penge ind, svarende til regeringens estimat af underskuddet.For det andet skal finansieringen af de penge, som S-SF vil give kommunerne til velfærd ud over hvad regeringen lover, være finansieret forholdsvist konkret.

Det er klogt, at de tilbyder kommunerne mere idet Thorning-Schmidts dagsorden om at velfærden er truet ellers ikke kunne flyve. Og der er medvind hos landets kommuner i flere mÃ¥neder endnu, kulminerende i juni med en økonomiaftale for 2011 mellem regeringen og Kommunernes landsforening. Trøjborg, KL’s nye formand, har lanceret spøgelset om brugerbetaling. Vi har hørt om fyringer (helt rimelige i øvrigt da børnetallet falder, men det lyder ikke godt) af folkeskolelærere osv. ‘KL kampagnen’ vil blive ved, og S-SF udspillet skal ride maksimalt pÃ¥ dens kritik af regeringens strammerpolitik. Regeringen er fanget her, af sin pligt til at holde igen som forhandlingspart overfor det altid umættelige ‘kommunedyr’.

Men millionærskatten og lidt afgifter pÃ¥ cigaretter og slik kommer ikke til at fÃ¥ ‘S-SF planen’ op at flyve. De penge er brugt flere gange og vil aldrig overleve en tur gennem embedsmændenes regnemaskiner. Hvilket bringer os frem til S-SF’s hovedbrud nummer ét.

Hvad er en skat?

Hvem skal rammes? Hvem skal holde for, nÃ¥r velfærden skal sikres? Bruddet med skattestoppet blev i den grad gentaget i sidste, hvorfor valget i princippet er frit. Og dog. Skruer Thorning-Schmidt for voldsomt, kan hun fÃ¥ ballade. Kynisk betragtet, skal hun og Villy kun lige samle penge nok ind, sÃ¥ de kan argumentere for at de er der. Det kan altsÃ¥ godt delvist være ‘Funny money’. Som regeringens spareplan til kommunerne fra i fredags. Den handlede om at kommunerne skal lære af hinanden pÃ¥ tværs. Jo, det var præcis det, som Anders Foghs højtprofilerede ‘Kvalitetsreform’ handlede om op til valget i 2007. Enten er der intet kommet ud heraf, eller ogsÃ¥ er det en trepattet ko, at regeringen trækker af stalden. Sygefraværet skal ligeledes nedbringes.

Alle regeringer siden 1970′erne har lanceret sygefraværet, som en lækker mulig indtægtskilde, for den generer ingen. Men den er et fatamorgana. Det er aldrig lykkedes at reducere sygefraværet afgørende. Det er funny money, sÃ¥ det klasker, men i debatten gÃ¥r den hver gang. Derfor kan S-SF malke cigaretafgifterne og millionærerne i et vist omfang. Men skal de finde 5-10 nye milliarder til kommunerne og staten, skal der mere til. Boligskatterne er næppe i spil. Personskatter for andre end Peter Straarup fra Danske bank er næppe heller i spil. Finansskatter pÃ¥ værdipapirhandler, som ingen kan gennemskue, kan brugers lidt, hvad S da allerede ogsÃ¥ rejser rundt med.

Virksomhederne, der plejer at holde for, kan i denne krise holde til mindre end ellers, idet Thorning-Schmidt vil blive beskyldt for at smadre deres konkurrencevilkår.

Alle holder vejret

Indtil opsvinget endegyldigt er vendt tilbage, må S-SF cheferne køre skånselsløst på, at regeringen nedbryder velfærden. Men de er også nødt til at tage ansvar og det gør man kun, hvis noget mærker det, når man kradser penge ind. Men hvem og hvor meget? Det spørgsmål skal besvares entydigt, hvis Thorning-Schmidt og Søvndal skal overleve politisk, når først regeringen tager halsbåndet af ministeriernes regnedrenge.

Alt godt,

PEM