Det kan lige være der kom gang i debatten, da Horsens-borgmester Jan Trøjborg (S), nyudnævnt formand for Kommunernes Landsforening, begyndte at diskutere muligheden for, at de rigeste pensionister selv skal betale nogle velfærdsydelser. Hverken regeringen eller socialdemokraterne pÃ¥ Christiansborg var dog særligt forhippede pÃ¥ ideen. Men det er nu et relevant spørgsmÃ¥l, hvilket ogsÃ¥ Information har taget fat pÃ¥ under overskriften “Glem klassekampen - nu kommer generationskampen“.

I øjeblikket er ideen, at alle der arbejder glædeligt betaler skat til fordel for velfærdsydelser til børn, ældre, hospitaler mm. fordi de selv har fået betalt skolegang og forventer at, der bliver taget hånd om dem når de selv når pensionsalderen. Denne idé er stadig stærkt dominerende i Danmark, men situationen med et stort antal rige pensionister samt stort pres på de offentlige finanser kan ændre billedet, således at i det indenfor kort tid bliver uundgåeligt at tage huld på diskussionen.

En diskussion der blandt andet drejer sig om, hvorvidt ældre kun skal opfattes og benhandles som økonomisk svage pensionister, der skal have diverse tilskud eller om der skal differentieres i mellem dem. Altså præcis den diskussion Jan Trøjborg forsøgt at starte, men hurtigt blev lukket ned på.

Pointen er altså, at vi i Danmark ikke normalt har diskuteret økonomiske modsætninger på generationsniveau, men det kommer vi til. Det mener i hvert fald professor Ove Kaj Pedersen fra CBS. Han fremhæver, at generationsmodsætningerne bliver en af de største fremtidige konfliktlinjer i Europa. Og tendensen er til at få øje på. Der står i øjeblikket en generation af unge europæere, der er på vej ud til et kriseramt arbejdsmarked, hvorfor mange kan se frem til arbejdsløshed både kort og lang sigt. Dem det lykkes at få job skal imidlertid både betale af på den statsgæld krisen har forværret samt finansiere velfærd for de mange ældre.

Fremtiden kunne sÃ¥ledes tyde pÃ¥ pensionsreformer, der mindsker de unges regning, men samtidig forkorter de ældres otium. Formindskelse af pensionen samt skatter pÃ¥ “mursten” frem for arbejde, hvilket ogsÃ¥ vil ramme de ældre hÃ¥rdest. Men Ove Kaj pÃ¥peger, at det han kalder “den konservative klemme” automatisk vil modarbejde denne udvikling. Klemmen betyder at jo flere vælgere, der nyder godt af velfærdsstaten, jo sværere er det at reformere den.

Det efterlader os med et spørgsmÃ¥l om, hvorvidt man kan forestille sig, at partierne i højere grad end i dag vil forsøge at identificere sig med generationer og om der sÃ¥gar er plads til et parti, der direkte vil forsvare de “yngre generationers interesser”, som vi med stor succes har set Dansk Folkeparti gøre det pÃ¥ ældreomrÃ¥det. Men hverken de “yngre” eller de “ældre” er homogene ens grupper og for langt de flestes vedkommende identificerer de sig i øjeblikket i langt højere grad med en række andre ting en deres generation. Det værende sig uddannelse, kultur, geografi og mange andre sociale tilhørsforhold. Men det kan ændre sig pÃ¥ sigt, hvis forskellene mellem generationer vokser sig større.

Alt god

PEM