Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) afslører, at uligheden steg markant i årene 2001-2007. Desto rigere man var i 2001 desto større relativ indkomstfremgang har man haft frem til 2007, mens de fattigste 10% stort set ingen indkomstfremgang havde. Det er altså blevet betydelig større forskel på rig og fattig i Danmark i årene 2001-2007. Læs analysen her: Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Mange steder sammenfattes den indkomstmæssige ulighed i fordelingsanalyser i den såkaldte Gini-koefficient. Den udtrykkes i et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til at alle har samme indkomst, mens en Gini-koefficient på 100 betyder at hele indkomsten er koncentreret hos én person.

I følge AE´s analyse er Gini-koefficienten vokset fra 21,4 i 2001 til 23,7 i 2007 for de 25-59-årige, hvilket svarer til en stigning på 2,3 point, eller hvad der igen svarer til 10,8 procent. Til sammenligning er den tyske Gini-Koefficient ca. 28, mens den i USA ligger på små 41.

Ã…rsagerne til stigningen i uligheden er selvfølgelig mange, men analysen peger specielt i retning af, at det er “fortjenesten” pÃ¥ ejerboliger og direkte skatter, der har bidraget mest til den stigende ulighed. Specielt pÃ¥ boligomrÃ¥det giver det god mening, da indkomsten herfra primært er gÃ¥et til folk med en i forvejen dyr bolig, som sjældent er at regne blandt de fattigste.

Men også skattestop og skattelettelser i perioden 2001-2007 har øget uligheden. Analysen forsøger at fremskrive udviklingen til 2010, hvor de faldende aktie- og boligpriser hiver uligheden ned af. Mens forårspakke vol. 2, der giver størst skattelettelser til de rigeste i 2010 trækker den modsatte vej.

Den øgede ulighed er selvfølgelig vand på oppositionens mølle. Den er med til at fremstille regeringen, som dem der ikke førte en forsvarlig (omfordelings)politik mens statskassen bugnede og i stedet smed pengene efter skattelettelser til de rigeste.

Det kommer således ikke som nogen overraskelse, at socialdemokratiets socialordfører Mette Frederiksen langer hårdt ud efter regeringens fordelingspolitik, mens den konservative pendant Vivi Kier slår på, at alle trods alt er blevet rigere.

I en lavkonjunktur som den nuværende er ulighedsspørgsmÃ¥let altid mere relevant fordi der skal ‘fordeles nedskæringer’, frem for milde pengegaver, som vi ellers har været vandt til siden 2001. Det bliver spændende at se om ‘fordelingspolitikken’ atter kommer mere i fokus, altsÃ¥, at det kan svare sig for de ‘røde’ at køre en kritik af regeringens ulighedspolitik. Det har det ikke kunnet meget længe, AE’s analyser eller ej…

Alt godt

PEM