Der har længe været talt om forbrugsfesten, der ledte op til finanskrisen. Efterfølgende er det fra flere sider blevet påpeget, at det er privatoptimismen og privatforbruget, der skal hive os ud af krisen. Men de seneste 50 års vækstmotor - middelklassen i Europa og USA - er tynget af gæld og den vil derfor ikke også kunne være fremtidens vækstmotor. Det mener tidligere cheføkonom i Verdensbanken Homi Kharas, der står bag en ny OECD’s rapport, som ugebrevet A4 har fået indsigt i. Læs mere i A4: Ny global middelklasse vil ændre verden

I rapporten spås det, at vi i de kommende årtier vil være vidne til en af de største og mest afgørende ændringer i indkomst- og forbrugsmulighederne for verdens befolkning, som nogensinde har fundet sted.

Udregningerne i OECD´s rapport viser, at der på verdensplan vil ske en eksplosiv stigning i middelklassen over de næste 20 år, således at vi bevæger os fra en global middelklasse på små 2. milliarder til en på knap 5. milliarder.

Stigningen skal specielt findes i Asien, men ogsÃ¥ i Nordafrika og Mellemøsten rykker flere og flere mennesker “op” i middelkassen. Derimod vil billedet i USA og Europa om 20 Ã¥r være stort set det samme som i dag med ca. 1 milliard middelklasse borgere.

Det betyder, at fordelingen af middelklasseborgere og dermed potentielle købestærke forbrugere forskydes fra Vest mod Øst. Det afspejles også i den forventede økonomiske vækst, hvor specielt Kina, Indien, Thailand, Malaysia, Indonesien m.f. står til at storme frem, mens Europa og USA´s økonomiske formåen tynges af den negative demografiske udvikling.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at OECD definerer middelklassen som alle husstande, der, korrigeret for købekraft, har mellem 10 og 100 amerikanske dollars i daglig indkomst per næse. Det svarer til en månedlig indkomst på cirka 1.650 til 16.500 danske kroner per person i husstanden,  dog uden korregering for forskelle i købekraften.

Umiddelbart går verden altså en lys fremtid møde med stor økonomisk og forbedring af levevilkår for rigtig mange mennesker. Men den forudsagte vækst i middelklassen, økonomien og forbruget har konsekvenser. Klimaet bliver påvirket helt enormt, fødevarepriserne risikerer at eksplodere og de globale magtforhold forskydes, hvilket der allerede kan ses en tendens til i FN, WTO, Verdensbanken, IMF osv. Senest illustreret ved COP15, hvor u-landene og specielt Kina spillede en afgørende rolle.

Selv hvis det skulle være ønskeligt får vi imidlertid svært ved at bremse væksten. Og det er ikke her diskussionen skal stå. I stedet skal diskussionen gå på, hvilken type økonomisk vækst vi ønsker. Det kunne f.eks. være velovervejet, fornuftig teknologisk og grøn vækst, der er med til at opretholde det liv på jorden der giver mening for os i Europa og USA samt for den nye globale middelklasse. Det interessante et derfor, hvordan denne type vækst kan sikres i hele verden.

Alt godt

PEM