Søvndal vil have valg. Eller vil han? Et nøgternt blik på tilbuddet fra ham og S viser nok en opposition i fremgang, men stadig med et for tyndt politisk program. Det store økonomiudspil fra S-SF vil vise, om de tør stå for noget afgørende visionært.

SF’s rockstjerne - Villy Søvndal - vil have valg. Lige nu. Det fÃ¥r han ikke. Og han vil vinde valget pÃ¥ at gennemføre offentlige investeringer, snarere end de skattelettelser, som regeringen har lagt op til. Men det store spørgsmÃ¥l er, om S-SF strategien er nok til at vinde valget? Meget kan naturligvis ændres med den store økonomiske plan, som de to partier barsler med.

Men de røde skal arbejde endnu hårdere for at slå en Løkke, selvom han unægtelig også har sit at slås med. Gårsdagens Gallup gav dødt løb mellem blokkene, og Søvndal må fundere over, hvad i himlens navn de røde skal finde på for at få mere kød på benet?.

Planen så langt

Der er ingen tvivl om, at oppositionen er begyndt at fungere bedre som opposition.
Det går fremad - men fra et meget lavt udgangspunkt.

Man er begyndt at kunne huske, at de kommer med politiske udspil: Det ældgamle udspil om udlændinge og integration. Skatteudspillet Fair Forandring.

Og i sidste uge kom sågar et lille udspil på sundhedsområdet. Så langt så godt. Det store dyr i kampen mod Løkkes plagede regering er imidlertid den gammelkendte diskussion om skattelettelser versus velfærd. Og i denne omgang spørgsmålet, om der skal bruges flere eller færre penge for at stimulere det simrende opsving. Lad os lige se, hvad S-SF tilbuddet består af så langt:

1) Flere offentlige investeringer mod at opkræve en anelse flere skatter af millionærer og på sundheds-og finansområdet.
Endvidere skal skattelettelserne på topskatten udskydes på ubestemt tid.

2) Køb af jagerfly udskydes, hvad der næppe har den store finanspolitiske effekt på kort sigt.

3) Den offentlige sektor skal afbureaukratiseres, lidt uklart, hvad der menes hermed.

4) Lille sygehusreform. Der skal indføres en afgift på at udeblive fra hospitalsundersøgelser.De, som er mest syge, skal komme til først. De private hospitaler skal have skrappere økonomiske vilkår.

5) Som Søvndal nævnte i gårsdagens avis, relancerer SF klassikere såsom reduktion af sygefravær, nedbringelse af tiden for studerendes vej gennem uddannelsen og sikring af en højere gennemførelsesprocent på erhvervsuddannelserne.

Er det det, kan man spørge? Ja mere eller mindre. Så langt en lidt tynd kop te.
Naturligvis har SF politik på alle hylder, men en valgkamp handler om alt det, som skal have særlig prioritet. Præcis som den røde bloks kampfælle i Storbritannien - premierminister Gordon Brown - lige har lanceret fem løfter til den britiske befolkning, før han udskriver valg. Browns centrale løfte er - som Løkkes - at nedbringe statsgælden.

Det trænede politiske øje vil zoome ind på ovenstående punkt ét. Økonomien og velfærden. Det er her, at den store forskel til regeringen befinder sig. Resten af punkterne - privathospitalerne og ventetidsgarantien undtaget - vinder man ikke valg på.

Løkke er en presset mand, men..

klassiker. Oppositionen taler ikke om reformer, af frygt for at skræmme vælgerne væk. Den bruger tiden på at kritisere regeringen. Fair nok og der er nok at tage fat på. Hospitalsfyringer, uagtet at de skyldes et meget højt produktivitetsniveau på sygehusene.
Lærerfyringer, uagtet at de skyldes faldende børnetal.Bankdirektørers lønniveau, uagtet at dette  intet fylder i det store arbejde med at sikre finanssektoren mod fremtidige nedbrud.
Disse ‘ ikke-sager’ har til alle tider plaget alle regeringer. Vigtigere er konfrontationen omkring nedskæringer i kommunerne.

Et godt gæt er imidlertid, at regeringen vil afmontere denne flanke ved at give kommunerne penge. Men lige nu ser det ikke godt ud for Løkke. Hans regeringsomdannelse virker endnu ikke, og hans økonomiske hestekur er nok nødvendig, men taktisk aldeles uklog og ude af trit med regeringens praleri om, at Danmarks økonomi er den mest solide i Europa.

På trods af dette horrorbillede for regeringen står blokkene lige. Og så er vi tilbage ved S-SF. Som det er sket i Storbritannien, må S-SF kalkulere med, at vælgernes utilfredshed med regeringen vil falde, når de ikke længere afgiver gratis proteststemmer, men for alvor skal vælge den nye regering.

I den aktuelle situation vil det betyde, at Løkke vil føre på point på vej ind i en valgkamp.
Søvndal krævede valg i et interview i gårsdagens avis. Det kan man godt forstå, at han gør, idet han naturligvis ved, at den største garanti for ikke at få et valg kommer ved, at han kræver det.

Statsministeren vil hellere brække en arm pÃ¥ langs end udskrive valg pÃ¥ Søvndals kommando. Pointen er, at Søvndal ikke har brug for et valg. Søvndals politiske grundlag med S er nok bedre end længe, men stadig for tyndt til at vinde. Der er bare ikke nok kant. Det skal det økonomiske program rÃ¥de bod pÃ¥. Dér skal S-SF vurdere, om man vil foreslÃ¥ visionære reformer, selv om de støder visse vælgergrupper, eller man vil fremføre flere smÃ¥ inferiøre finansieringskilder og sælge dem som det ‘ store bolværk’ imod regeringens nedskæringer?

Alt godt,

PEM