Det først Ã¥r i “stolen” har ikke tilført Lykke Foghs karisma af ufejlbarlighed. Løkke mÃ¥ mere frem pÃ¥ banen, hvis han vil andet end tabe valget pÃ¥ at fremstÃ¥ som en lidt politisk naiv rorgænger, der fantasiløst gennemfører en upopulær hestekur. Han mÃ¥ derfor ud at slÃ¥s, hvilket “Ditte Okman Gate” fortæller os kan blive en meget farlig affære. Vi har nÃ¥et den tid pÃ¥ valgperioden, hvor fejltagelser takseres uhyggeligt dyrt.

Statsministerens 1 års fødselsdag har været lidt atypisk. Han har måttet konkurrere om overskrifterne med Ditte Okman - en nu tidligere ansat pressemedarbejder i Venstres sekretariat. Men tilbage står, at Løkke ikke har fået ros for sit første år. Det håber jeg heller ikke, at han havde forventet. Det er der ingen statsministre, som får, med forgængeren Fogh som en undtagelse. Økonomien reddede ham.

Nu er det mere normale tider, derfor kritikken.

Og det er også sidste udkald for Løkkes egne vælgere til at sende et signal til regeringschefen om deres utilfredshed.

Løkke må imidlertid nu overveje, hvordan han kan sætte sig yderligere tungt i stolen.

Han har reelt to muligheder: Skal han - som hidtil - forsøge at spille rollen som den sikre, stabile rorgænger, der tavst og myndigt styrer kursen uden at tage sig alverden af oppositionens løbende kritik? Eller skal han kaste sig ind i kampen, kritisere oppositionen og selv spille ud med diverse politikforslag? Meget taler for det sidste, men det bliver herfra kun stadig mere risikofyldt.

‘ Ditte Okman Gate’

Vi kommer tilbage til Løkkes strategiske valg, men lad os kort dvæle ved ‘ Ditte OkmanGate’.

Af bemeldte Okmans hjernedøde ( for at blive i Okmans egen jargon) Facebook-kommentarer kan vi lære tre ting: 1) Intet er privat pÃ¥ hverken Facebook eller nettet i det hele taget. Som en klog mand sagde til de unge omkring deres deltagelse i programmet ‘ Paradise Hotel’: Bliv hjemme. Et godt rÃ¥d. De penible tvklip forfølger de unge fremover, nÃ¥r de skal søge job. Det samme gælder de lidt mere lødige netplatforme sÃ¥som Facebook.

Det har ‘ Ditte Okman Gate’ vist. De vil forfølge hende og Venstre, og politiske partier mÃ¥ fremover indse, at deres medarbejdere mÃ¥ styres, ogsÃ¥ nÃ¥r det gælder Facebook.

2) Alt blæses op i medierne fra nu af.

Holdt man, som jeg, en fredelig pÃ¥ske med dertil hørende usystematisk mediebevÃ¥genhed, fyldte ‘ Ditte Okman Gate’ næsten lige sÃ¥ meget som Løkkes fødselsdag. Selv Lene Espersens dybt problematiske skulkeri fra topmødet med Hillary Clinton kunne kun dÃ¥rligt konkurrere med Okman.

Derfor betegnelsen ‘ Ditte Okman Gate’.

Eller ‘ Facebook-skandalen’, som TV 2 News kaldte det. Okmans udgydelser er kun af almen interessante af én grund: Hun var ansat hos Venstre. Okman minder os om, vi nu er i den fase af valgperioden, hvor politikerne mÃ¥ regne med overreaktioner i medierne, hver gang de træder ved siden af. Fejl bliver eksponentielt dyrere herfra og frem til valget i form af dÃ¥rlig presse.

3) Næste valg bliver et ‘ Facebook-valg’.

De partier vinder, som har en aggressiv strategi for brugen af Facebook. Ikke mindst i lyset af, hvor tæt det bliver mellem Løkke og Thorning-Schmidt, kan Facebook-kommunikationen blive udslagsgivende.

Efter Okman, hva’ nu Lars?

Løkke har fået hele turen i påsken. De sædvanlige målinger viser - som sædvanlig - at meget er tilbage at ønske sig fra hans regering.

Løkke er gået tilbage i vælgernes tillid. Thorning-Schmidt har flere fans på Facebook end Løkke.

Kan disse oplysninger overhovedet bruges til noget? Ikke rigtig. Disse målinger er vælgernes chance for at klage, og det er nu engang regeringen, som har ansvaret i modsætning til oppositionen. Intet nyt heri. Vi kan dog med en vis sikkerhed konkludere, at Thorning-Schmidt bliver en reel udfordrer for Løkke til næste valg, hvilket er nyt i forhold til sidste gang imod Fogh. Løkke står svagere end sin forgænger.

Dette forhold, året der gik og ( trods alt) påskens målinger må forståeligt få Løkke i tænkeboks om linjen herfra.

Sikre-eller Chance-Lars?

Alle embedsmænd omkring Løkke vil herfra anbefale ham at fremstÃ¥ som den stabile leder, der støt holder kursen, for at løse Danmarks problemer. Og lade oppositionen ‘ kagle op’, som den nu vil.

Embedsmænd er forsigtige mennesker, der kender til de risici, som er forbundet med offensive politiske udspil. Og de har ret. SpørgsmÃ¥let er bare, om det er et godt rÃ¥d? FÃ¥r det Løkke over ‘ stregen’? Nok skal Løkkes ministre profilere sig, men han skal selv trække for at vinde. Derfor er der en god grund til at kalde ‘ Chance-Lars’ lidt frem. Vælgerne kendte Fogh, før de valgte ham. Løkke har ‘ spildt’ næsten al sin tid pÃ¥ klimatopmødet, hvorfor vælgerne har brug for at lære ham bedre at kende. Det første Ã¥r har ikke ligefrem udstyret ham med ‘ Foghs image’ som en ufejlbarlig leder.

Løkke skal ud og gøre det, han er bedst til - at slås. Han kan ikke lade sig nøje med at vende den anden kind til, imens han gennemfører sin upopulære økonomiske hestekur.

‘ Tage med hjem-lektionen’ fra pÃ¥sken er den enkle, at det herfra er ekstremt dyrt at fejle i politik. Ditte Okman fik i pÃ¥sken næsten samme opmærksomhed som Løkke og Espersen tilsammen. Alle politiske naturkræfter trækker derfor i retning af, at Løkke skal sidde sÃ¥ stille som muligt. For at undgÃ¥ fejl.

Løkke må imidlertid spørge sig selv, om en sådan stenstøttestrategi får ham til at fremstå som et attraktivt - og fortsættende - politisk alternativ? Svaret er nej.

Løkke skal ud og gøre det, han er bedst til - at slås.

Alt godt

PEM