Dansk Folkepartis stærke mand, Kristian Thulesen Dahl, kritiserer udenrigsminister Lene Espersen for hendes ferie i utide. Den ferie, som forhindrede hende i at deltage i det aktiske topmøde. Og han har ret.

Men dette rækker ud over almindelig DF mobning af de konservative (Løkkes tur til Spanien kritiseres også) af bl.a. følgende grunde.

1) Espersen har med sin hang til ferie leveret DF og oppositionen en friløber mod mÃ¥l i “Messi-klassen”. At sige nej, ikke mindst som ny udenrigsminister, til et møde med Hilary Clinton er direkte dumt. Espersen skal opbygge relationer til dem som virkeligt bestemmer noget, det er sÃ¥dan Danmark som lille land opnÃ¥r indflydelse. Derfor rejste Løkke kloden rundt som en gal før klimatopmødet. Med andre ord, hun kan sagligt kritiseres og alt snak om at det ikke var et topmøde er snik snak. NÃ¥r USA’s udenrigsminister deltager er det ALTID et topmøde for en dansk kollega.

2) Alle vælgere kan se problemet. Ude pÃ¥ arbejdspladserne i det ganske land, kan enhver se problemet. Espersen mÃ¥ tÃ¥le at blive opfattet som useriøs i det vigtige job. For dem, der dagligt færdes i Christiansborgmiljøet, er det mÃ¥ske blot en ‘jo jo det gÃ¥r nok ting’. Men for vælgerne er det en let forstÃ¥elig brøler. Det svarer til at sige chefen i den lille virksomhed i Vestjylland, at man ikke kan komme til møde fordi man skal ud og ryge. DF og Thulesen Dahl har naturligvis lugtet, at dette er der stemmer i. Der er ikke tale om komplicerede detaljer i erhvervsskatteloven. Alle kan følge med - og det er farligt. Derfor er DF nødt til at markere sin utilfredshed, simpelthen for at undgÃ¥, at blive set som et parti der støtter den hÃ¥bløse sag.

3) DF er bekymret for VKO’s tilstand. Det kører ikke, selv om Løkke har rokeret, talt og talt. Espersens skulkeri er om noget et udtryk for magtarrogance og den type ministerladhed, som trænger sig pÃ¥ efter ti Ã¥r ved magten. Og det vinder man ikke valg pÃ¥. SÃ¥ DF ønsker at sende et - berettiget - signal til regeringen om, at hvis dette er stilen, sÃ¥ glem alt om en ny periode ved magten.

Tilbage står HVORDAN, at Espersens dømmekraft kan svigte i en sådan grad. Man kan i høj grad spørge hvad hun skulle med det ministerium, hvis hun ikke vil rejse. Er hun bare lad, som tidligere partifælle Frank Dahlgaard så klædeligt pegede på i går i Politiken, har regeringen et helt andet - og større - problem.

Det er tit, at man i dansk politik kan sige, at dette ellerhint forløb ikke kunne være gennemskuet pÃ¥ forhÃ¥nd. Det kan man ikke sige her. Et minimum af analysekraft havde tændt hele ‘dashboarded’ af røde lamper. Alene ordet ‘Hillary’ burde have fÃ¥et hendes embedsmænd og rÃ¥dgivere til at stoppe hende.

Manien med at tage pÃ¥ ferier uden for ’sæsonen’ bør regeringen overveje at stoppe. Og det er som at vaske trapper - man starter fra toppen. Espersens skulkeri er sÃ¥ indlysende arrogant i forhold til det at passe sit arbejde som minister - som nok er hÃ¥rd men ‘Cry me a river’ - at enhver vælger kan gennemskue det. Det kan blive dyrt for regeringen men endnu dyrere for Espersen.

Dels fordi at hun - på uhørt kort tid - kan blive den første upoplære danske udenrigsminister nogensinde. Og dels fordi at hun endegyldigt kan få det markat på ryggen, at hun er lad. Begge dele er katastrofalt.

Alt godt,

PEM