Det bliver en langt flyvetur hjem fra ‘Riget i midten’, som statsminister Lars Løkke Rasmussen skal ud pÃ¥. Sagen om hvorvidt han har løjet for Folketinget er gÃ¥et amok imens han har været bortrejst. Sagen i sig selv er ikke problemet.

Det er snarere spørgsmålet om hvorfor, at også denne lille processag kan skabe så meget kaos, som må nage statsministeren. Sagt på en anden måde: tror nogen på, at pressen var nedsmeltet på samme måde, hvis det stadig var forgængeren Anders Fogh Rasmussen, som var statsminister?

Løkkes hovedproblem er ikke det politiske indhold, men at han er ved at blive en, som alle elsker at drille. Og ikke mindst hos oppositionen nyder man synet. Thorning-Schmidt fejrer i dag sin femårs fødselsdag som S-leder. Den tiltagende mangel på respekt for statsministeren, som person, giver hende tilsvarende mere. Den bedste gave, som hun kan tænke sig.
Kan Løkke vende udviklingen? Ja da, se bare på Obama, over natten – efter sundhedsreformens vedtagelse – gik fra at være en dårlig udgave af Jimmy Carter, til en blanding af Roosevelt, Kennedy og Reagan.

Ret skal være ret

Løkke fortæller Folketinget, at han ‘ikke har modtaget nogen forhÃ¥ndsorientering fra udenrigsministeren om udenrigsministerens planlægning af de pÃ¥gældende dage i marts mÃ¥ned’. Det udlægger oppositionen – ret elegant – som at statsministeren enten ikke aner, at han er udenrigsminister eller at han lyver for det høje ting.

Løkke selv svarer i gÃ¥r, at han naturligvis vidste, at han var fungerende udenrigsminister, men at han ikke anede noget om selve mødet i Canada. Hvad han altsÃ¥ siger til Folketinget. Ret skal være ret. Det holder. ‘ForhÃ¥ndsorienteringen’ handler ikke om hvorvidt hun er ude og rejse eller ej, men om de møder m.v., som er planlagt i dagene for hendes fravær.
Det er utopisk, at Statsministeriet ikke orienterer statsministeren om, at han er udenrigsminister, når Espersen har pakket sydfrugterne. Den slags er der styr på. Læg hertil, at når en minister vikarierer, vil der altid være et antal småsager, som skal håndteres. Det kan skyldes interne tidsfrister eller andet. Større sager gemmes til den rigtige minister er tilbage i jobbet.

At justitsministeren for længst var taget i ed om sin tur til møde med Hillary Clinton, da Løkke starter sit vikariat, syntes indlysende. Og den rejse, som så mange andre ting, er Løkke lykkeligt ligeglad med. Og skal også være det. Han er vikar og skal naturligvis ikke lege udenrigsminister og blande sig i ministerens detailplanlægning. Så langt så godt.

Eller skidt. For disse procedurer, er åbenbart indviklede nok til at oppositionen kan få hele Christiansborgpressen til at tale om at Løkke har talt usandt, eller ikke aner, at han er udenrigsminister. Oppositionens succes med at gennemføre karaktermordet på den bortrejste statsminister, er vigtig.

Ville pressen have skrevet stolpe og stolpe ned om hvorvidt Anders Fogh anede om han var fungerende udenrigsminister eller ej? Uden først at tale med ham, uden først at få en fortolkning af en – kun lettere– dobbelttydig udtalelse til Folketinget? En grotesk tanke, som i sig selv kan få selv garvede journalister til at klapre tænder af ubehag.

Helles fødselsdagsgave

Helle Thorning-Schmidt havde fødselsdag i går. Fem år som partileder. Det går mildt sagt bedre for S-lederen. Bedre målinger for den røde blok. Men er det hendes egen fortjeneste eller Løkkes fumlerier? Sandheden er, at den største gave Thorning-Schmidt kan tænke sig netop er Løkkes fald i troværdighed. Dels fordi at pressen mener, at Løkke ikke er skræmmende som Fogh.

At han nok er smÃ¥hidsig og sarkastisk men ikke har den pondus, som i sidste ende gør, at de enkelte historier lige tjekkes en ekstra gang, af frygt for at komme i unÃ¥de hos statsministeren. Hvad den aktuelle sag er et stjerneeksempel pÃ¥. Og langt vigtigere, dengang Fogh havde næsten monopol pÃ¥ at udlægge ’sandheden’ pÃ¥ Christiansborg, var det umuligt for oppositionen at komme til.

Dagligdagen i parlamentet handler jo om, at få sin vurdering gjort til alles. Med Løkke er pressen begyndt at lytte til oppositionen igen, hvilket i den grad styrker Thorning-Schmidts muligheder for at føre oppositionspolitik. Det er en magt- og troværdighedsvægtskål og den er nu beviseligt tippet ned i oppositionens favør.
Kan Løkke vende udviklingen og opnÃ¥ Foghs troværdighed? Det bliver svært, men store ting kan ske hurtigt. Efter at Obama fik vedtaget sin sundhedsreform er han sprunget ud som en politisk ‘Rambo’. Nedrustningsaftaler, olieboringsaftaler m.fl. kører i en lind strøm gennem den samme mands kontor, som vi for fÃ¥ uger siden frygtede ville blive det største politiske flop i nyere amerikansk historie. Obama har med sin succes fÃ¥et ‘monopol’ pÃ¥ sandheden. SÃ¥ hurtigt kan det ogsÃ¥ vende i Danmark. SÃ¥dan er politik.

Hvordan Løkke vil klare den opgave, er præcis hvad han sidder i flyet fra Kina og funderer over.

Alt godt

PEM