For to Ã¥r siden kasserede DF regeringens arbejdsmarkedsreform. Den var en buket tidsler til vælgerne. DF vil atter slÃ¥ sig i tøjret over for Løkkes hestekur, hvis S-SF-planen har ‘ velargumenterede ‘ gaver til vælgerne.

Hele det politiske Danmark er ved at nedsmelte over regeringens fumlerier. Men forude venter det egentlige politiske slagsmål. Når S-SF-planen for dansk økonomi udkommer, vil fronterne for alvor blive trukket op. Regeringen savler efter at få noget at slå på, efter at S-leder Thorning-Schmidt ensidigt har kunnet kritisere dens hestekur, ikke mindst kravene til de kommunale besparelser for 2011. Det er en svær opgave at skrive S-SF-planen. Alt det populære vil regeringen selv gennemføre med det samme. Og alt det upopulære vil den mobbe den røde alliance med.

Og skulle S-SF driste sig til at trække i spenderbukserne for at fedte for vælgerne, vil regeringen fremture med anklager om uansvarlighed. Men S-SF bør ikke fortvivle. VKO’s svage punkt hedder Dansk Folkeparti. Nok er partiet blevet ansvarligt, men kan det - i længden - stÃ¥ model til en politik, der alene tilbyder vælgerne et lag tæsk?.

DF i Danmark, Wilders i Holland

Der er valg i Holland, og jeg har talt med adskillige hollandske journalister, som i anledningen valfarter til Danmark.
Hvorfor? Fordi hollandsk politik ligner dansk politik. Hvor vi har Dansk Folkeparti, har hollænderne Geert Wilders og hans Frihedsparti. I Holland handler valgkampen om det samme, som den kommer til at handle om i Danmark: økonomien. Kan Geert Wilders blive en stabil støtte til en borgerlig regering, nÃ¥r han minder mest om det hedengangne Fremskridtspartiet, da det var værst? Wilders rÃ¥ber skældsord efter sine modstandere, udvandrer fra debatter i parlamentet osv. Kjærsgaard udviklede Dansk Folkeparti, hvilket virkede umuligt i 1990′ erne. I Holland, sÃ¥vel som i Danmark, skal Wilders og Kjærsgaard ( hvis valget falder sÃ¥dan ud i Holland) nu støtte op om en økonomisk krisepolitik.

En noget vanskeligere opgave end at lægge ryg til en økonomisk gaveregn.

Kan VKO i længden stÃ¥ sammen om den hestekur, som er lagt frem? Eller føler Dansk Folkeparti ‘ ansvarlighedens snærende bÃ¥nd’ lidt for snærende. Meget afhænger af S-SF-planen.

Det hele handler om vækst

På det saglige plan handler det hele om atter at få økonomisk vækst i Danmark.
Men hvordan? At holde igen med udgifterne synes logisk, når hullet i de offentlige finanser vokser med cirka 100 milliarder kroner om året. Men vi kan ikke spare os til 100 milliarder. Så afvikles velfærdsstaten.

Hullet lukkes alene ved, at flere arbejder mere. Og betaler skat.

Med andre ord, gang i hjulene. Thorning-Schmidt og Søvndal kan drille Kjærsgaard med deres plan. Hvis den altsÃ¥ kommer ( den er foreløbigt udskudt til efter SF’s landsmøde). SÃ¥fremt S-SF-planen indeholder en buket af investeringer i velfærd og milde gaver til strategisk udvalgte vælgergrupper, kan det blive svært for Kjærsgaard at holde sig i ro. Kan S-SF plausibelt argumentere for, at sÃ¥danne ‘ gaver’ er samfundsøkonomisk ansvarlige, ja, ligefrem nødvendige for at fÃ¥ gang i væksten, stiger presset pÃ¥ især DF.

Og Kjærsgaard, som på trods af udlændingepolitiske stramninger, ikke står godt i målingerne, vil blive presset og tirret, hvis Løkke alene vil gennemføre besparelser, idet alle muligheder for at sukre vælgerne ind er gået til skattelettelser.

Kjærsgaard ved, at de færreste vælgere vil kunne forstÃ¥, hvorfor S-SF kan tilbyde dem strategiske lækkerbiskener, nÃ¥r VKO ikke kan? NÃ¥r S-SF-planen udkommer, vil debatten i VKO-blokken handle om, hvilke dele heraf man skal gøre til sine egne. Og hvilke dele man skal stemple som ‘ økonomisk uansvarlige’. SÃ¥ langt har Løkke ikke haft den samme kynisme som sin forgænger til at sætte leflen for vælgerne over alt andet. Men kynisme er ikke en mangelvare hos Kjærsgaard.

Derfor vil S-SF-planen udløse et slagsmÃ¥l i VKO, hvis størrelse vil afhænge af to ting: antallet af ‘ velbegrundede’ lækkerbiskener til vælgerne i S-SF-planen og VKO’s faldende popularitet. Jeg sendte de hollandske journalister hjem med konklusionen om, at DF vil forblive en ansvarlig partner, idet de ikke har andet valg. Men det udelukker ikke, at

Kjærsgaard kan se ideen i at starte en atomkrig, nu hvor det bliver alvor.

Og Kjærsgaard, som på trods af udlændingepolitiske stramninger ikke står godt i målingerne, vil blive presset og tirret, hvis Løkke alene vil gennemføre besparelser.

Alt godt,

PEM