Så kom der endelig en aftale på plads. Den vil give Grækenland hjælp med de nødvendige lån til en rente på omkring 5%, hvilket er lavere end de nuværende markedsvilkår på omkring 7%. Det er dog ingen aftale om, hvor meget det samlede beløb, der skal udbetales er, men i Financial TImes nævnes astronomiske beløb omkring 50-60 mia. euro (375 - 450 mia. kroner).

Læs artiklen her: http://www.ft.com/cms/s/0/762c8ebc-4596-11df-9e46-00144feab49a.html

Ifølge Wolfgang Münchau fra Financial Times er det ikke den værst tænkelige aftale, der er indgået, da renten er holdt under markedsniveau, hvilket tyskernes ellers modsatte sig. Han mener dog fortsat, at renten er for høj i forhold til den kritiske situation Grækenland befinder sig i nu, for slet ikke at snakke om de næste par år frem, hvor dynamiske gældseffekter vil spille en afgørende rolle for landets økonomi samt mulighed for gældssanering. Heri spiller rentestørrelsen en afgørende rolle.

På positiv-siden hører, at Den Europæiske Centralbank i sidste uge besluttede at forlænge det ekstraordinære sikkerhedstiltag, som gør det muligt for banker, der ejer græske obligationer at veksle deres aktiver billigt hos Den Europæiske Centralbank. Det var en betydelig annoncering, der vil give Grækenland og dets kreditorer et pusterum - men kun midlertidigt.

På spørgsmålet om hvorvidt aftalen vil afværge konkurs er Wolfgang Münchau forsigtig. Han mener, at det er vigtigt at skelne mellem konkurs på kort sigt som følge af manglende afdrag på gæld samt muligheden for konkurs på længere sigt. Münchau mener, at aftalen gør, at grækerne ikke går konkurs i år, men samtidig fastholder han, at det sker på et tidspunkt grundet de utænkelig dårlige økonomiske tal.

Andre europæiske lande har tidligere været i kriser, der minder om den græske, men grækerne kan ikke devaluere, de står overfor en udfordrende global økonomi, de har en svag finanspolitisk infrastruktur, et skrøbeligt finansielt system samt en modstand i samfundet mod dybe reformer. Aftalen om bail-out vil derfor kun udgøre et midlertidigt pusterum for landet.

Münchau har svært ved at forestille sig, hvordan Grækenland kan komme ud af både gældskrisen og krisen i konkurrenceevne, uden at landet ender i en ond cirkel med gæld og deflation og/eller en ekstrem offentlig fjendtlighed, der vil modarbejde regeringens reformbestræbelser. Han kan slet ikke forstille sig en situation, hvor det lykkes Grækenland at løsrive sig fra den verserende katastrofe uden en egentlig gældssanering.

EU, med tilhørende institutioner, har ikke stor ære af situationen, da deres politik ikke har været sammenhængende og rettet mod en egentlig gældssanering. Den 11. februar var det Europæiske Råd ude med et politisk statement, der sagde at de i princippet var villige til at støtte Grækenland, mens de efterfølgende ikke kunne blive enige om en nødvendig hjælpepakke. Noget lignende gjorde sig gældende i løbet i marts, hvor der kom mange forskellige udmeldinger. Det har således kostet spekulative angreb mod det græske obligationsmarked og dermed en masse skade før EU for alvor trådte i karakter.

I følge Münchau fører EU stadig ikke en sammenhængende politik. Mange spørgsmål står tilbage:

Hvad der vil ske, hvis Grækenland ikke kan tilbagebetale lÃ¥net? Vil obligationsmarkedet fortolke aftalen som et tegn pÃ¥, at EU ikke vil lade nogen mislykkes, som handler i god tro? Eller vil obligationsmarkedet begynde at teste EU’s solidaritet pÃ¥ lande som Portugal og mÃ¥ske endda Spanien eller Italien? Der vil komme et tidspunkt, hvor EU ikke længere vil være i stand til at hjælpe, selvom den vil. Dertil kunne eksempelvis Spaniens økonomi være for stor.

Som Münchau rigtigt anfører til sidst i artiklen, er det umuligt at besvare disse spørgsmål. Men det er klart, at uanset hvad der bliver aftalt, vil det kun gælde for Grækenland. EU har stadig ikke udviklet en generel kriseløsningsstrategi, hvilket smarte investorer allerede ved.

Alt godt

PEM