Regeringsseminaret på Sørup Herregaard slutter i dag. Uendeligt plagsomt for statsministeren står de radikale mere end hånd i hånd med Løkkes og Espersens egne baglande om at kræve efterlønnen reduceret. Åbner han op, står S klar med øksen. Fremgangen i økonomien er eneste positive nyhed, men den aktualiserer også et efterlønsindgreb.

»Hvorfor er regeringsseminaret flyttet fra Havreholm til Sørup Herregaard?«. Jeg kunne næsten høre forventningens glæde i den anden ende af røret hos journalisten fra Sjællandske Medier - forventningen om en (berettiget) skamros af den smukke sjællandske herregård.

»Fordi seminaret skal ligge længere væk fra København, så ministrene ikke skrider i utide«. Det var lige før, røret blev tabt på gulvet i den anden ende.

Og det er sandt. Det har alle dage været et problem at holde på de mere erfarne (men mindre festlige) ministre, som gennem årene udvikler snedige undskyldninger for at absentere sig i utide. Denne gang får Løkke og Espersen nu næppe noget problem af den art. Den formelle dagsorden handler om at udmønte de overskrifter, som hver minister fik tildelt i forbindelse med det nye regeringsgrundlag. Den uformelle dagsorden handler om, hvordan regeringen kommer ud af sin nuværende dødsspiral? Læg hertil, at Løkke og Espersen har den yderligere opgave, rent ledelsesmæssigt, at overbevise de andre ministre om, at de rent faktisk kan klare deres job. Det sidste er nok det vigtigste.

Alle ved, at den er helt gal
Da Sørup Herregaard i gÃ¥r Ã¥bnede sine døre for ministrene, har den sÃ¥kaldt ‘ gode stemning’ hurtigt indfundet sig. Jo mere presset en regering er, jo mere ‘ hysterisk’ afslappet bliver stemningen. De nye ministre har pÃ¥ seminaret deres første chance for at markere, hvad de mener om andet end deres eget lille omrÃ¥de.

For der er naturligvis lejlighed til at drøfte situationen i almindelighed. Men tag ikke fejl. Hakkeordenen i en regering er mere klar end på et cykelhold under Tour de France. Og den aktuelle regeringskrise har ikke levnet de nye ministre noget nær den opmærksomhed, som de mere høfligt ville have fået, såfremt meningsmålingerne havde været i regeringens favør.

Et regeringsseminar fungerer således, at det er ministrenes chance for at bruge tid sammen og drøfte situationens alvor mere åbent. Men det er statsministerens og vicestatsministerens job at lægge kursen og rammerne for debatten. Med Lene Espersens nye bundplacering hos vælgerne som udenrigsminister og Løkkes økonomiske hestekur som eneste fristelse for vælgerne kan dialogen godt blive en smule anstrengt. Der er ikke meget at glæde sig over bortset fra de smukke omgivelser.

Og det hele blev i går endnu værre. Det politiske sorteperspil om, hvorvidt politikerne skal tage udfordringen med at finde flere hænder til arbejdsmarkedet alvorligt, er igen aktuel. Det Radikale Venstre fremlagde i går deres økonomiske program, som ikke overraskende kalder på at forringe efterlønnen. I stedet for at forringe kommunernes service. Men det blev værre endnu. En ny måling viser, at et overvældende flertal af Løkkes bagland kræver efterlønnen sat til forhandling i næste valgperiode. Men det bliver værre endnu.

Det konservative bagland er - ikke overraskende - endnu mere ivrigt end Løkkes eget. Men det bliver værre endnu. Der meldes om gode udsigter for økonomien ( i sig selv positivt, men ikke i forhold til efterlønnen).

Jobportalen Jobindex melder om massiv fremgang i annonceringen efter arbejdskraft.

Aktuelt forventes virksomhederne at kunne skabe 22.000 flere job om seks måneder. Det er lige før - dog kun lige før - at bankøkonomerne tror, at ledigheden er stagneret. Sker det, vil den gigantiske finanskrise være reduceret til en mindre økonomisk korrektion, hvor der blev renset lidt ud blandt de mindst effektive medarbejdere på landets virksomheder.

Husk på, at ledigheden kun er på 120.000 personer så langt. Fint nok. Men dermed truer manglen på arbejdskraft snart for alvor, og efterlønnen kommer også af den grund under et ekstremt politisk pres.

Økonomien - Løkkes planke
Løkkes bøvl med at holde styr på de hede drømme hos De Konservative og Radikale om at forringe efterlønnen hænger tæt sammen med behovet for mere arbejdskraft.

Mindre krise, mere behov. Større problem for Løkke. Løkke vil på dagens afsluttende pressemøde fortsat tale helt sort omkring efterlønnen. Han ved, at S-leder Thorning-Schmidt ikke vil være med, uanset hvor sagligt nødvendigt det end er.

Løkke ved, at såfremt han først åbner den kasse, vil usikkerheden eksplodere i vælgerkorpset, og Thorning-Schmidt vinder Statsministeriet. Derfor vil han alene satse på, at vælgerne opdager, at han er manden bag Danmarks vej ud af krisen. Men gør de det? Tilbage til ministrene. Hvis de ikke får et klart indtryk af, at Løkke og Espersen har en plan og står sammen, vil de miste modet. Jeg tror, at de fleste tager lidt modløse hjem fra Sørup Herregaard.

Alt godt

PEM