Den spektakulære sag mod Goldman Sachs viser, at det ikke bliver uden sværdslag at gennemføre en populær bankmassakre. Fra Obama til den danske opposition er problemet: Samfund har brug for, at bankerne har det godt.

Præsident Obama ankom i går til New York City. Retsopgøret med finanssektoren er i gang. I USA og alle andre lande. SEC, det amerikanske børstilsyn, har indledt efterkrigstidens måske mest spektakulære retsforfølgelse af Goldman Sachs, alle investeringsbankers moder.

Selv om Obama hårdnakket nægter at kende til sagsanlægget - som han kritiseres af republikanerne for at stå bag og udnytte politisk - hviler hans ånd unægtelig over hele affæren. Obama nægter også af en anden grund at stå bag angrebet på Goldman. Goldman Sachs donerede en million dollar til Obamas præsidentkampagne.

Også i Storbritannien har man øjeblikkelig forstået sagens grandiose karakter.

Det retlige slagsmÃ¥l med Goldman er øjeblikkeligt blevet fulgt op af det britiske børstilsyn. Og i den britiske valgkamp fÃ¥r den heller ikke for lidt. Politikerne falder over hinanden for at forklare vælgerne, at det nu er ‘ pay back time’ over for finanssektoren. Men ogsÃ¥ briterne har deres dobbelte dagsordener.

Når premierminister Gordon Brown sidder til højbords med sine europæiske kolleger, kæmper han som en løve for at bevare Londons finanscentrum intakt. Finanssektoren fylder godt i den britiske økonomi.

Sidste større problem for politikerne: Goldman Sachs, som i forgÃ¥rs kom med et resultat for første kvartal pÃ¥ 3,5 milliarder dollar, har linet en hær af de skarpeste advokater i New York op, som sammen med bankens egne ‘ big guns’ har besluttet, at de vil nedkæmpe enhver anklage om, at banken skulle have forivret sig i tiden op til krisen. De offentlige anklagere skal have mere end en almindelig god dag pÃ¥ ‘ fabrikken’ for at fÃ¥ pulsen hos Goldmans topledelse til at stige med blot ét enkelt slag, hvad angÃ¥r selve retssagen. Mere problematisk er retssagens blotte eksistens for

Goldmans renommé over for bankens kunder
Dansk politik er som oftest en karikatur af de store landes ditto. Retsopgøret er også indledt herhjemme. Som det bl. a. er fremgået af denne avis, er S og SF fast overbevist om, at de finansielle supermarkeders tid er forbi. Kun små banker bør leve. Danske Bank, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og FIH Erhvervsbank skal splittes op ved lov. Dansk Folkeparti lugter vælgermedvind her, så de er med. Og dog. Vi skal trods alt følge de internationale strømme, siger Kristian Thulesen Dahl.

Altså en helgardering fra ham.

Kan man meningsfyldt dele bankerne op i en ’samfundskritisk’ del og en spekulations-og risikobetonet del? Og kun hjælpe førstnævnte med statspenge næste gang krisen kradser? Næppe. For fÃ¥ Ã¥r siden var argumentet for at fusionere bankerne, at de skulle have en størrelse, der netop sikrede, at de ogsÃ¥ kunne servicere de største danske virksomheder.

SÃ¥ de ikke gik hen til, ja, Goldman Sachs.

Man forstÃ¥r godt, at S, SF og DF udnytter sagen politisk. Regeringen er nemlig lÃ¥st af de mere seriøse - og forholdsvis indviklede - overvejelser, som sker i USA og EU. De overvejelser, som bl. a. Obama gør sig. Det ‘politiske retsopgør’ mod finanssektoren er i gang kloden over, og de er kun lige begyndt. Hvor meget, der kommer ud af det i den sidste ende, blæser i vinden.

Meget tyder pÃ¥, at fokus pÃ¥ ‘finansielle risici’ snarere end ’størrelse’ har den største gang pÃ¥ jord. At gøre det dyrt for banker at tage ekstreme risici.

Og meget tyder på, at politikerne kommer til at kæmpe for hver eneste ændring. Problemet er, at de har brug for velfungerende banker, ellers tilter samfundsøkonomien. En hævnfuld massakre på de forhadte banker er altså på forhånd udelukket. Kan være, at der er politisk momentum i folkedybet for at komme efter de tunge drenge i finanssektoren. Men hos Goldman Sachs siger man ikke - som Danske Bank gjorde - undskyld for noget som helst.

Hverken nu eller senere.

Alt godt,

PEM