EU debatten og de efterfølgende forhandlinger om økonomisk hjælp til Grækenland, har som tidligere beskrevet på bloggen været hårde og intense. De gør ikke mindst ondt på selve eurosamarbejdet, der får udstillet dets svaghed hver gang de nationale interesser får overtaget. Endvidere er EU og euroens primus motor Tyskland fanget i et heftigt dilemma omkring hjælpepakken til grækerne.

Men hvad nu hvis Grækenland ikke bliver de sidste?

Læs det tidligere  indlæg: Paradigmeskift i EU

Ifølge tidligere IMF cheføkonom og nuværende Harvard professor, Kenneth Rogoff,  er det mere sandsynligt end ikke, at der inden for de næste 2-3 år skal et IMF  hjælpeprogram til at redde enten Irland, Portugal eller Spanien. Alle er de lande, der virkelig har mærket krisen og nu ser iøjnefaldende skrøbelige ud rent økonomisk.

Rogoff påpeger, at der skal dybe besparelser til, hvis landene skal på ret køl igen.

Det var således Irland, der havde eurozonens største procentvise underskud sidste år på 14,3 procent af bruttonationalproduktet,  mens Grækenlands var på 13,6 procent, Spaniens 11,2 procent og Portugals 9,4  procent. Endvidere er den spanske økonomi langt større end den græske og en spansk bailout vil få det græske til at blegne.

Selv om den spanske gæld som  andel af BNP “blot” er 53,2 procent sammenlignet med Grækenlands pÃ¥ over 100  procent, er den stadig pÃ¥ 560 milliarder euro og dermed mere end dobbelt sÃ¥  stor som den græske gældsbyrde. Irlands gæld er pÃ¥ 105 milliarder euro, eller 64 procent af landets BNP, mens Portugal har en gæld pÃ¥ 126 milliarder euro svarende til 76,8 procent af landets BNP.

Læs mere om emnet her

Set i det lys er det ikke underligt, at også forskellen mellem hvad de forskellige landes statsobligationer handles til, ser ud til at vokse. Den største forskel ses klart på de græske og tyske statsobligationer, der bliver brugt som benchmark, men forskellen bliver også større, hvad angår de portugisiske,  irlandske og spanske overfor de tyske. Men spørgsmålet om hvem der skal hjælpes, afhænger ikke blot af kursen på obligationer og størrelsen af besparelser. Der  skal politisk vilje til, hvis et IMF indgreb skal undgås.

IMF og EU officials har ellers forsøgt at underspille risikoen for, at andre lande end Grækenland får brug for hjælp. Så sent som den 22. april udtalte Dominique  Strauss-Kahn fra IMF, at han ikke så grund til at fokusere på andre lande end Grækenland i øjeblikket. Men den situation kan hurtigt ændre sig, og lande som Irland, Portugal og Spanien kan få brug for både EU og IMF som en slags prygelknabe, når de skal annoncere økonomiske besparelser for deres  respektive befolkninger.

Desuden har EU ikke lært af Grækenland-affæren og undgået arbejdet med en egentlig krisestrategi, der vil kunne bruges, hvis endnu et eurozoneland skulle bukke under. Der risikerer at komme et tidspunkt,  hvor EU ikke længere automatisk vil kunne hjælpe f.eks. Spanien da deres  økonomi er så stor.

Hvordan tror I udviklingen går i eurozonen både politisk og økonomisk?

Alt godt

PEM