Det viser en omfattende undersøgelse bragt i Ugebrevet A4. I undersøgelsen indgik 314 forskere, embedsmænd, interesserepræsentanter og politikere, der har været medlemmer af ét eller flere af regeringens beslutningsforberedende udvalg og kommissioner. Dem har der minimum været nedsat 315 af siden den nuværende VK-regerings tiltræden i 2001. En ikke ubetydelig mængde må man sige. Og hvem husker ikke skattekommissionen, strukturkommissionen og forebyggelseskommissionen for bare at nævne et par stykker.

Ofte bliver kommissioner, beslutningsforberedende udvalg med mere beskyldt for at være syltekrukker, hvor komplekse og problematiske politiske spørgsmål kan gemmes væk. Ligeså ofte har der været rejst kritik af, at regeringen ikke har lyttet til kommissionernes forslag, men blot håndplukket de konklusioner, der var på linje med partiprogrammet og/eller folkestemningen.

Nu viser den første undersøgelse, der undersøger medlemmernes egne erfaringer, at hvis man spørger embedsmænd der har været medlemmer af kommissioner og udvalg så svarer 48 procent, at de oplever arbejdet i kommissioner og udvalg som politisk styrede. Til sammenligning mener 38 procent af de uafhængige eksperter og 65 procent af dem, der repræsenterer særinteresser som for eksempel fagbevægelsen, erhvervslivet eller humanitære organisationer, at de i nogen eller i høj grad har oplevet arbejdet i kommissionerne som politisk styret.

Billedet af kommissioner som uafhængige fora for fri meningsudveksling, viden og forskning kan således være svært at opretholde.

Fra flere steder lyder det, at den politiske styring er subtil. Der er således ikke tale om direkte ministerstyring af udvalgene. I stedet siver den politiske indflydelse ofte ind med embedsmændene. Direktøren for Anvendt KommunalForskning (AKF) Mette Wier, der blandt andet har været formand for Forebyggelseskommissionen, er en af dem der har bemærket den politiske indflydelse på kommissionerne.

“Kommissioner kan være under indirekte politisk indflydelse, nemlig gennem sekretariaterne der er bemandet med folk, der under hele forløbet er ansat i ministerierne under deres sædvanlige chefer. Men visse kommissioner og særligt ekspertudvalgene kan være mere direkte styrede. Sidder der topembedsmænd – tidligere sÃ¥vel som nuværende – som formænd, sÃ¥ har de en mere eller mindre bunden opgave og en dagsorden, der er afstemt med ministerierne” siger Mette Wier

I undersøgelsen fremhæves Velfærdskommissionen som en af de eneste kommissioner, der fungerede fri for politisk styring. Det skyldtes ifølge A4´s kilder, at formanden – Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet – kort efter kommissionen havde været samlet første gang, smed embedsmændene ud af kommissionen.

Læs artiklen i A4 her.

Den politiske styring ser altså ud til være et grundvilkår for langt de fleste udvalg og kommissioner, der beskæftiger sig med spørgsmål af politisk karakter. Alligevel oplever de fleste af kommissionsmedlemmerne arbejdet som meningsfuldt, da alternativet ofte vil være, at det kun er embedsmænd der sidder og laver arbejdet. Kommissionerne bidrager altså med en vis debat, fokus og videndeling.

Men hvor går grænsen? Hvor meget politisk styring kan kommissionerne tåle?

Alt godt

PEM