Grundet problemer med det offentlige budgetter er EU nu kommet med henstillinger til 20 af de 27 EU medlemslande. Langt de fleste EU medlemslande befinder sig i dag i en situation, hvor deres budgetter overskrider 3 pct. af BNP. EU anbefaler derfor landene at stramme finanspolitikken med i gennemsnit knap 4 pct. af BNP fra 2010-2014.

Der synes ellers at være ved at komme gang i væksten i Europa, men krisen kan nu for alvor ses på de offentlige budgetter.

I følge nye tal Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) vil de bebudede EU stramninger, hvis de realiseres i de enkelte medlemslande, medfører et historisk europæisk jobtab på 6 millioner. Bare i Danmark står 40.000 til at miste jobbet og blive parkeret i køerne ved arbejdsformidlingen.

Læs analysen her

Det sker baggrund af en krise, der var så alvorlig, at man for første gang siden 2. verdenskrig oplevede et fald i den samlede verdensøkonomi. 2009 blev et pessimismens år, hvor den økonomiske udviklingen viste sig fra sin mørkeste side og mange prognoser måtte nedjustere med flere procentpoint i BNP-væksten.

AE´s analyse viser at forventninger for 2010 generelt spår en forsigtig opadgående tendens for de slunkne økonomier. I Danmark forventes væksten i 2010 dog at ligge markant under vores samhandelslandes, mens forventningen for 2011 er en moderat vækst og først i 2012 er de økonomiske hjul for alvor smurt.

I en situation, hvor Danmark undlod at stramme finanspolitikken, som der ellers lægges op til i både konvergensprogrammet og regeringens konsolideringsplan, vil dansk økonomi alligevel blive hårdt ramt når vores samhandelspartnere strammer finanspolitikken. Det skyldes, at Danmark er en lille, åben økonomi, som i høj grad lever af at eksportere varer til de andre EU-lande. Offentlige besparelser i andre EU lande og den medfølgende arbejdsløshed vil medføre et dalende forbrug i Europa og dermed også en dalende indtjening for danske eksportvirksomheder.

AE påpeger, at EU landene i højere grad bør samarbejde om finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som det er tilfældet i dag. Fokus på underskuddene sker i dag kun ud fra forkromede monetære hensyn. I stedet burde EU forholde sig til den realøkonomiske udvikling og således ikke kræve stramninger i dårlige tider, men snarer kræve stramninger når det går godt med økonomien.

Med en slet skjult henvisning til Danmark slutter AE med at skrive, at en en sådan forholden sig til realpolitik f.eks. kunne have forhindre, at nogle lande giver skattelettelser (og dermed stimulerer økonomien) i opgangstider, hvilket medfører for store budgetunderskud (og dermed henstillinger om opstramninger) i dårlige tider.

En anden mulighed kunne være, at landene bliver behandlet individuelt, så i lande som de skandinaviske, Tyskland, Frankrig og England ikke nødvendigvis behøver at spare helt igennem, da det offentlige forbrug vil kunne stimulere opsvinget i disse lande. Mens andre lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Italien og Irland derimod kan blive nødt til at stramme finanspolitikken nu, uanset hvor mange arbejdsløse konsekvensen bliver, da alternativet alt andet lige er værre.

Læs også mit indlæg: Er Grækenland et solotilfælde

Hvad mener I, skal EU indover finanspolitikken eller er det et nationalt anliggende? Og hvad med AE´s prognose er den alligevel for pessimistisk?

Alt godt

PEM

Husk I kan følge mine daglige opdateringer på Facebook