SF’s flirten med DF Ã¥bner for, at den stramme udlændingepolitik føres videre med DF’s stemmer. Dermed køres de radikale helt ud af dansk politik.

Midt i alle regeringens ulyksaligheder og massivt faldende tillid hos vælgerne til, at statsministeren hedder Lars Løkke Rasmussen ( V) efter næste valg, er en vulkan af Heklalignende dimensioner ved at tårne sig op i oppositionen. Den radikale leder Margrethe Vestagers værste mareridt er ved at blive en realitet. Både S og SF lægger op til et samarbejde med Dansk Folkeparti om netop de politiske sværvægtsområder, som er liv og død for de radikale.

Især udlændingepolitikken tænkes sikret med Dansk Folkepartis stemmer. Dermed er de radikales rolle reduceret til at holde hånden under en Thorning-Schmidt-regering, så den ikke væltes af selv samme Dansk Folkeparti. Og belønningen er nul indflydelse på partiets hjertesager. Det kan Vestager næppe bære over til partifællerne på Nyborg Strand efter et valg, hvorfor de radikale nu forståeligt gør vrøvl. Situationen er sprængfarlig og kan ende med, at Vestager må undsige Thorning-Schmidt.

Vestager kun stemmekvæg
Kan S og SF mase Vestager til at føje dem? Nej, det kan de ikke. Af én eneste grund, nemlig at de radikale efterlades med intet som helst at tabe, hvis den økonomiske politik ( læs: vælgervenlig, reformløs politik) og udlændingepolitikken gennemføres med DF’s stemmer.

Hold så fast, logikken er følgende: Thorning-Schmidt og Søvndal vil gå til valg på en nogenlunde lige så stram udlændingepolitik som den, vi kender i dag. Ellers frygter de, at valget endnu en gang kan tabes på denne konto. De kan ikke ændre den markant efter et vundet valg.

Pia Kjærsgaard vil i opposition være interesseret i at få indflydelse, og hun vil gerne bruge sine mandater til at støtte S-SF-politikken på udlændingeområdet. Dels for at holde sig synlig, dels for at forhindre, at mere slappe radikale udlændingepolitiske forslag holdes fra døren. Men tag ikke fejl.

Kjærsgaard vil bruge sine stemmer imod S-SF, hvis hun kan vælte den røde regering, og her kommer de radikale stemmer ind. Så længe Vestager blindt støtter Thorning-Schmidt, kan Pia Kjærsgaard ikke vælte S-SF-regeringen. Derfor håber S og SF på, at de radikale kan mases til blindt at lægge stemmer til at holde Thorning-Schmidt og Søvndal ved magten, uden at Vestager føler sig kaldet til at bryde ind i deres samarbejde med Dansk Folkeparti.

Kan Vestager holde til dette? Nej, ikke når det er udlændingepolitikken og den økonomiske politik, som er på tapetet.

Netop derfor er de radikale nødt til at gå på barrikaderne. Søvndal flirtede med Dansk Folkeparti på sit landsmøde. Det nye er, at de radikale nu må frygte, at også SF - for at få magten - er klar til at sikre troværdighed om udlændingepolitikken med Kjærsgaards stemmer.

Den radikale løsning
De radikale vil - som næstformand Morten Østergaard udtrykte det - have en garanti for, at Thorning-Schmidt og Søvndal ikke indgår aftaler med Dansk Folkeparti på afgørende områder, uden at de radikale er med. Det ønske blev hældt rent ned ad brættet af socialdemokraten Henrik Sass Larsen. Men både Østergaard og Sass Larsen ved, hvor skoen trykker.

De radikales politik sigter direkte på at holde Kjærsgaard væk fra indflydelse. Hvis samme Kjærsgaards stemmer måske bruges til at holde de radikale væk fra indflydelse i partiets mærkesager, indebærer det reelt, at Vestager ikke kan true Thorning-Schmidt med noget som helst, når forhandlingerne om et regeringsgrundlag skal gennemføres efter et valg. For når de radikale stiller politiske krav, som S-lederen ikke kan acceptere, kan Thorning-Schmidt hente stemmerne hos Kjærsgaard. Derfor koger alt dette ned til én eneste ting: Vil Vestager - i et scenarium, hvor Kjærsgaard får indflydelse på blandt andet en stram rød udlændingepolitik - fortsat støtte Thorning-Schmidt som statsminister? Socialdemokraterne satser åbenlyst på, at Vestager ikke har andre steder at gå hen.

De ved, at langt de fleste radikale vælgere ønsker, at partiet samarbejder med S. Netop fordi de ikke vil acceptere, at de radikale samarbejder med Dansk Folkeparti.

Men såfremt S-SF-regeringen udnytter netop Dansk Folkepartis stemmer til at holde Det Radikale Venstre fra indflydelse, er Vestager ikke længere bundet til den røde regering, eftersom Kjærsgaard spøger både i den røde og blå blok.

Socialdemokraterne satser yderligere på, at Vestager bliver hos dem, idet det er forbundet med store politiske omkostninger at føre en slingrekurs. Men de omkostninger falder tilsvarende med den nye udvikling i DF-samarbejdet.

True med at vælte Thorning?
Vil Vestager ende med en fuldtonet trussel om alligevel ikke at støtte Thorning-Schmidt som statsminister? Svaret er ja.
Truslen er nu hendes eneste tilbageværende forhandlingskort, hvis hun vil undgÃ¥ at stÃ¥ tilbage som en gÃ¥s, plukket ned til sidste fjer. SF’s grænseløse vilje til at komme i regering, herunder potentielt at samarbejde med Kjærsgaard om udlændingepolitikken og en reformløs, vælgervenlig økonomisk politik, Ã¥bner for en borgerkrig mellem de radikale og resten af den røde blok.

Meget taler for, at de radikale snart indløser deres frihedsbrev. Det nye er, at de radikale nu må frygte, at også SF er klar til at sikre troværdighed omkring udlændingepolitikken med Kjærsgaards stemmer.

Alt godt,

PEM