I weekenden kom de europæiske politikere og IMF med en hidtil uset lånegaranti på 750 milliarder euro. En garanti der skal skabe ro på markederne og stoppe spekulationer mod euroen. Lånegarantien bringer muligvis politikerne et skridt foran de finansielle markeder her og nu og reaktionen har da også været positiv på såvel aktie- som finansmarkedet. Euroen steg stærkt i forhold til dollaren.

Men det betyder som sagt ikke at problemerne er løst på sigt. Alle de mange penge afhjælper f.eks. ikke grækernes gæld direkte. I stedet stilles de til rådighed som en mulighed for nye lån til både Grækenland og andre EU-lande, der på sigt kan komme til at skulle bruge penge til at betale af på gamle lån.

Grækerne kan således bruge de nye lån til at indfrie de gamle, der forfalder 19. maj. Statsbankerotten er således afværget for en stund, men gælden er der stadig. Det samme kan risikere at gøre sig gældende for Italien og Spanien, der i år skal indfri lån på henholdsvis 251 milliarder euro og 76 mia euro.

Læs også indlægget: Er Grækenland et solotilfælde

Der er således en fare for at lånegarantipengene på sigt bliver en slags falsk økonomisk incitament, der får økonomisk svage EU lande med store budgetunderskud og kæmpegæld, til at se lånegarantien som en opfordring til at bede om hjælp hos deres partnere i EU, uden selv at tage det nødvendige ansvar.

Derfor er det godt, at IMF er blevet involveret i lånegarantien. Deres stramme regler for oprydning i statsfinanserne er en forudsætning for, at der kan ydes hjælp til andre lande såsom Spanien, Portugal, Italien osv., da det derved bliver muligt at sanktionere strengere indenfor eurozonen.

Det bliver derfor spændende at følge EU-kommissionen, når de i morgen fremlægger forslag til hvordan henholdsvis gældssætningen i EU igen bringes under kontrol samt hvordan man sikrer større budgetdisciplin i medlemslandene?

Læs mit tidligere indlæg: Jobtab som følge af EU stramninger

Tyskland og Frankrig har allerede luftet muligheden for strammere regler og skærpede sanktionsmuligheder, men nedskæringsprogrammer og reformer må landene selv stå for, hvilket  jo har været afspejlet i situationen i Athen de sidste dage.

Men spørgsmålet er om EU reelt har løst de grundlæggende problemer og ikke blot udskudt dem og derved undgået et umiddelbart sammenbrud på de globale finansielle markeder?

Alt godt

PEM

Husk I kan følge mine daglige opdateringer på Facebook