Finansministeriet smadrer S-SF-planen med den ventede kritik. Men det er måske en skindiskussion. Uroen på kapitalmarkederne vidner om en ny økonomisk verdensorden, hvor det eneste reelle våben imod finansuro er overskud på EU-landenes budgetter. Danmark blive udfordret yderligere, når de toneangivende lande - i erkendelse heraf - kommer ekstremt konkurrencedygtige ud på den anden side af deres nødvendige hestekure.

Om få dage vil der udkomme et notat fra Finansministeriet, som har regnet på S-SF-planen. Det vil vise, at der kommer til at mangle uendelige mængder af milliarder, hvorfor hullet i statskassen vil gå yderligere grassat«. Sådan skrev Deres skribent i den seneste analyse om S-SF-planen. Nu kommer notatet så, men der er ikke grund til at være (selv-) tilfreds, når en så banal forudsigelse holder stik.

‘Plankrigen’ kører pÃ¥ sit højeste i dansk politik, og det har den gjort sÃ¥ mange gange før. Hvem har den bedste økonomiske plan? Men som noget helt nyt handler det ikke alene om, hvad lille Danmark foretager sig, nÃ¥r vi skal vælge den næste regering.

De økonomiske vinde stÃ¥r pÃ¥ storm pÃ¥ verdens børser, hvor man ikke er sikre pÃ¥, at banksystemerne holder vand. Det har aldrig været vigtigere for et land som Danmark at have troværdighed om den økonomiske politik. Hvis landene omkring os nu mÃ¥ gennemføre ubehagelige hestekure, vil de om nogle Ã¥r fremstÃ¥ langt mere konkurrencedygtige, end de gør nu. Derfor skal Danmark fremstÃ¥som en nation, der har en troværdig økonomisk politik, sÃ¥ vi kan undgÃ¥ ‘overgreb’ fra kapitalmarkederne. Men vi skal ogsÃ¥ tænke pÃ¥, hvordan vi langsigtet kan ruste os til en langt mere hÃ¥rd konkurrence end tidligere.

‘Plankrigen’ mellem regeringen og oppositionen sigter pÃ¥ at vinde valget.

Men måske er der mere på spil end spørgsmålet om, hvorvidt efterlønskontingentet skal hæves lidt - eller om de rige pensionister skal betale for støvsugning?

Alle er truet
Kurserne styrter atter på de fleste børser kloden over i disse dage. Endnu en gang må vi med gru konkludere, at verden er uhjælpeligt bundet sammen af penge.
Enorme summer af penge, som flyttes rundt på sekunder. Hjælpepakken til Grækenland, som EU skruede sammen i sidste uge, var god for grækerne. Men også det generelle sikkerhedsnet under kommende kriseramte økonomier er en hjælp til andre eurolande. Troede vi.

Nu ser vi, at der igen er problemer med at holde liv i banksystemet i Europa, denne gang primært på grund af amerikansk mistillid. Bankerne i USA er bange for at tabe penge, hvis deres græske eller portugisiske kolleger drejer nøglen om. Den amerikanske angst ramte så også Spanien, Italien og Irland, så heller ikke banker i disse lande kunne låne penge i USA.

Dette - kære læser - er opskriften på, hvordan vi får finanskrise nummer to, fordi den økonomiske aktivitet i de ramte lande stopper, hvis ikke bankerne kan finansiere sig. Diverse centralbanker er igen på banen for at hjælpe almindelige pengeinstitutter med at skaffe penge, de kan låne videre ud til virksomheder og private.

Problemet er egentlig ikke, at amerikanske banker har ret meget i klemme i Grækenland.

Som forklaret så nydeligt for i avisen Herald Tribune er problemet snarere, at portugisiske banker skylder spanske banker 86 milliarder dollar. Og spanske banker skylder både tyske banker 238 milliarder dollar og franske banker 220 milliarder dollar. Så er pointen om de forbundne kar vist illustreret til fulde, og rædslen for at også tyske og franske banker kan komme i knibe, sidder helt fremme i panden på de amerikanske långivere. Og på de tyske og franske myndigheder.

De fleste europæiske lande - herunder Danmark - døjer med store budgetunderskud på de offentlige finanser - ikke mindst efter indsatsen mod krisen. Derfor har stadig flere regeringer i EU svært ved at låne yderligere enorme summer til kampen mod krisen uden at løbe risikoen for økonomisk ustabilitet. De skylder allerede for meget. Lidt som det er med Grækenland.
Og de kan heller ikke hæve skatterne nævneværdigt, idet dette vil puste det begyndende opsving omkuld.

Hvad med Danmark?
Den opmærksomme læser vil allerede nu have konkluderet, at skal den økonomiske troværdighed reddes på længere sigt, er det kun nedskæringer i den offentlige velfærd, der kan sikre de fleste lande i EU mod en finansiel nedtur. Lande, som længe har levet over evne, og som nu er hårdt ramt af krisen. Og hvornår kommer nedturen igen til USA, som har haft de største budgetproblemer af alle? Hvad betyder det for Danmark? Det går jo bedre her, siger finansministeren - imens han repeterer sin hestekur. Jo, men vi skal nu indstille os på, at mange andre lande i Europa skal igennem en hård nedskæringsperiode, hvilket betyder to ting: 1) Det vil gøre vores opsving mindre, end det ellers ville være blevet, og 2) på den anden side af deres økonomiske hestekure kommer de ud i noget, der minder om økonomisk topform. Klar til konkurrencen mod blandt andre Kina. Hvis ikke Danmark er med, vil vi blive sejlet agterud.

Og sÃ¥ er vi tilbage ved ‘plankrigen’ og Finansministeriets kritiske notat. Som ugerne gÃ¥r, ser uroen pÃ¥ finansmarkederne ud til at være af permanent karakter. Vi har mÃ¥ske en ny økonomisk verdensorden, hvor kun gedigne offentlige overskud hos de toneangivende lande varigt vil kunne fjerne utrygheden for, at banker og lande ikke kollapser. Om S-SF-planen er underfinansieret med syv eller ti milliarder i forhold til regeringens egen plan, kan i det lys svare til at styre ‘ Titanic’ uden om en lille flydende isklump uden at have opdaget de store massive isbjerge kun fÃ¥ hundrede meter længere forude.

Alt godt,

PEM