Kære læsere,

I går afholdte jeg ’Politiken Diskussioner’ her på avisen. Søren Pind og Mette Frederiksen blev grillet  (hvad de nok er uenige i :-)).

Tak til de to politikere og de mange fremmødte.

En spændende debat.  Det var lidt anderledes. De fik ikke lov at hoppe ned i deres normale skyttegrave, som vi kender fra deres egne debatter. Jeg havde ’one-on-one’ sessions med dem hver især. Sjov form for debat. Her følger et lille uddrag af debatten.

Selvom at vi er borgerlige, er vi ikke komplette idioter eller nederdrægtige”
Vi startede med Søren Pind. Oppositionen og regeringens såkaldte ”plankrig” var naturligvis emnet. Pind skulle  lige vænne sig at bruge formuleringen ”regeringens synspunkt”.  Den gamle rebel og interne kritiker. Fogh og han var ikke store fans af hinanden. Det blev der grint af. Han fik dog sagt, at regeringens grundsynspunkt er, at dette ikke er tiden til at spille hasard med økonomien. Man må gøre ting, der kan forekomme ubehagelige. Oppositionen spiller derimod hasard med økonomien. Ifølge Pind anerkender oppositionen slet ikke den økonomiske problemstilling.  Svært at være chokeret over det synspunkt.
Søren mente, at det var vanskeligt at drøfte den økonomiske situation på et ikke-vanvittigt plan. Der er tale om tal af nærmest ubegribelig størrelse. ”Enten er det vanvid, eller også er det super-vanvittigt”. Han holder sig til det første….

Der var lidt problemer med Sørens mikrofon. Hans egen teori om de  tekniske vanskeligheder var, at Politiken simpelthen ikke vil give regeringen taletid.

Søren erkendte, at det sidste år ikke har været kønt for regeringen. Det skulle man være enten Saxo Bank eller ’komiske Ali nede fra Baghdad, der stod og hyldede Saddam til det sidste’ for at mene. Men han spurgte mig (og salen), om jeg (vi) troede, at regeringen gjorde det for sjov, når de ”smadrede løs på overførsler, pensionister og andre”? Det mente han ikke. Som Søren sagde (lettere ironisk) til sine studenter dengang han underviste i Forfatningsret: ’når alt andet svigter, så prøv at læse loven’. Hvilket jo altid er en god idé, når man læser jura, men sådan er situationen også her: Når alt andet svigter, så prøv med sandheden. Regeringen skærer altså ikke i noget, fordi den synes det er sjovt.
Enten må man tro, at regeringen er bevidst ondsindede nederdrægtige mennesker, eller også må man tro, at de faktisk gør det for Danmarks skyld.  Pind er ikke i tvivl.

Vi talte også om statsministeren udtalelse  fra programmet ‘Mogensen og Kristiansen’ om, at han hellere vil  gøre det rigtige og gå ned ”med støvlerne på”,  end gøre det forkerte og vinde valget. Den lader vi lige stå et øjeblik… Ingen i salen købte den. Her var der også kun 3 ud af 180, som var på Sørens hold… Søren ville dog ikke give statsministeren karakter, for hans måde at udtrykke sig på. Han forsvarede Løkke som ‘What you see is what you get’.

Afslutningsvis gjorde Søren det klart, at regeringen (på trods af fordelagtige meningsmålinger for oppositionen, jf. dagens avis) ikke er død endnu. Regeringen har halvandet år til at forklare at ’de har gjort som de har gjort, da der er de trusler der nu engang er’, fra det internationale finansmarked.

”De unge er ikke egoister”
Mette F. gjorde det klart, at en kommende S-SF regering stensikkert vil rulle regeringens udspil om reform af børnepengesystemet tilbage. En nyhed i sig selv.
Men hun ville ikke love for meget. For det kan man ikke som politiker. Man må afvente vælgernes dom, og indordne sig efter den parlamentariske situation. Fair nok.

Vi diskuterede VKOs udmelding om, at familier i fremtiden højest må få 30.00 kroner i børnefamilieydelse om året. Ifølge Finansministeriet vil omkring 160.000 familier blive ramt af den beslutning.
Mette er socialpolitiker, og mener overhovedet ikke, at livet, for de familier man rammer med ’børnegradueringen’ bliver nemmere. Derfor er dette tiltag ifølge hende forkert.  Det burde være indkomstgradueret i stedet. Og der blev klappet højt.  Der er noget med de børn og vælgerne.

Vi talte ikke meget om Mettes beslutning om at sende egne børn i privatskole.  Til sidst fik hun dog lejlighed til at forklare. Intet nyt her. Til gengæld talte vi en del om de ældre skoleelever: de universitetsstuderende. Oppositionen vil forkorte SU-perioden. Jeg spurgte hvordan i alverden det skal lade sig gøre, at mase de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Jeg påpegede, at det ville blive svært. Ikke fordi, at de unge studerende ikke vil ”yde for at nyde”, men simpelthen fordi, at man mig bekendt aldrig har kunnet tvinge dem til noget  som helst. De er en flok æsler , der - som jeg selv gjorde dengang på universitetet - gør hvad der passer dem.  Ja ja, godt ord i gen. Man kan ikke tvinge dem til noget. Forslaget er fugle på taget, og ikke i hånden. Hvad nu, hvis det ikke virker?

Men Mette troede på sin politik. I det hele taget mindede hendes udtalte hang til at tro på på det gode i mennesket mere om en relation til Gud end til vælgerne. Men hun har jo den pointe, at hun er i opposition, og der må man lægge det frem, man tror virker, når man kommer i regering.

Mette mente nemlig, at regeringens alternativ rammer fuldstændigt socialt skævt. De vil i første omgang fastfryse overførselsindkomsterne og gennemføre besparelser i kommunerne. Dette blev som bekendt taget af bordet da regeringen ikke havde flertal til at gennemføre forslaget (DF), men ifølge Mette må man tro (tro igen!) på, at når regeringen fremlægger et program, så er det den politik, de ønsker at gennemføre. Snedigt politikergreb.  At sømme regeringen op på dens første udspil. Selv om forhandlingsresultatet med DF blev et andet… Mette  mente at det afslørede hvad regeringens politik i virkeligheden er, omend de ikke har flertal for at føre den.

Tilbage til de unge. Mette mener, at man sagtens kan bede de unge mennesker om at skynde sig lidt. De har fået gratis uddannelse hele vejen igennem og hvis man spørger dem, om de ikke vil hjælpe samfundet, og gennemføre deres uddannelse et halvt år hurtigere, så vil de naturligvis gøre det. De unge er ikke egoister. Salen var i høj grad uenig… Men  S-socialordføreren holdt skansen. Hun tror (tro igen!) på det gode i mennesket. Det er ikke noget urimeligt krav at stille til den mest privilegerede del af den danske ungdom, når en ny regering vil bede de unge om at bidrage. Når vi som samfund og fællesskab står overfor en økonomisk krise kan vi give hinanden håndslag på at løse den i fællesskab. Sådan.

’Politiken Diskussioner’ takker for et godt debatår, hvor jeg bl.a. i marts havde Løkke og Thorning til debat. Det første møde af den slags i mange år, hvor en statsminister møder oppositionsformanden udenfor en valgkamp. Jeg glæder mig til flere spændende arrangementer efter sommeren. Følg med her på bloggen.

Billeder fra dette arrangement kan ses her på min facebook profil.

Alt godt, og god weekend
PEM