Det er altid satset at indkalde til demonstration. Men yderst fornuftigt, at LO gør det i dag. Organisationen er blevet holdt uden for store beslutninger. Det er prisen for at støtte de røde ensidigt. Men nu er behovet for reformer sÃ¥ grelt, at LO kan komme tilbage til beslutningsbordet, hvis fagbosserne vil hjælpe politikerne med at skabe orden i finanserne. Demoen i dag viser LO’s aktuelle styrke.

»Kom og sig nej til pakken den 8. juni«. LO kalder til dristigt kamp imod regeringens hestekur. Som en kollega på redaktionen sagde i går: »Hvis ikke der kommer en helvedes masse barnevogne, bliver det en fiasko«. Måske får han ret.

Sagen er imidlertid, at der ikke kan være to meninger om, at der snart skal gennemføres en række store reformer, hvis Danmark skal holde sig økonomisk på sporet. Og det uanset om regeringen er ledet af Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt. Derfor bør de fremmødte ikke være så naive at tro, at der aldrig må krummes et hår på modtagere af offentlige ydelser - herunder de arbejdsløse.

Det svarer til at binde sig op på en umulighed. Derimod kan LO og de fremmødte kræve indflydelse på de hestekure, som skal gennemføres i fremtiden. Behovet for reformer er så stort, at også en borgerlig regering har brug for allierede. Derfor vil et ansvarligt LO være langt mere værdifuldt for politikerne, når økonomien skal holdes på sporet i årene fremover.

Vismændenes mørke syn
Når fagbevægelsen i morgen udkæmper kampen imod regeringens plan på pladsen foran Folketinget, gør den det på baggrund af den mest dystre vismandsrapport om dansk økonomi set i mands minde.

Frem til 2040 bliver presset på de offentlige budgetter kun større, fordi de færre på arbejdsmarkedet skal forsørge flere uden for. Vismændene har regnet ud, at der vil være et stort underskud i den offentlige sektor i de næste 40-50 år, selv hvis vi nedbringer antallet af år, man kan gå på efterløn, til tre år, ophæver skattestoppet, så det automatisk begynder at vælte ind med penge i statskassen fra frosne satser, og begynder at spare, så det offentlige forbrug rammer 27 procent af BNP i 2020.

Den tager vi lige igen: 40-50 år.

Det vigtige er ikke, om det er 30, 40 eller 50 år, der er underskud - selv med den af vismændene foreslåede monsterhestekur.
Budskabet er, at Børsting og LO bør demonstrere imod at blive holdt uden for døren ( som man er blevet det denne gang), når de kommende mange års reformer skal gennemføres, snarere end at demonstrere imod selve reformerne. For der kommer flere.

Sandheden er, at der kommer en kæmpediskussion om, hvilke serviceydelser der fremover er relevante, og hvilke der kan undværes, hvis man vil bevare de mest centrale dele af velfærdssamfundet.

Løkke og Kjærsgaard kigger ud. Der er ingen tvivl om, at demonstrationen i dag bliver spændende på mere end en måde. De enorme vælgerskred mod rød vælgerblok, som ses i de senere meningsmålinger, viser, at rigtig mange danskere er blevet utrygge over regeringens håndfaste besparelser. Og den røde bloks manglende ditto forekommer mange attraktive.

Lige nu sidder alle i det politiske system og venter. Venter på at se, hvor meningsmålingerne fryser fast efter skredet. Hvis billedet i målingerne fryser, hvor det er lige nu, er Løkke færdig.

Glider de langsomt tilbage mod VKO igen, er der mulighed for, at reaktionen hos de borgerlige vælgere var protestbetonet.

Vi ser. Helt sikkert er det, at vælgerne i en sjælden grad er kommet i søgelyset efter den seneste plankrig. Derfor er det pludselig vigtigere end længe for fagbevægelsen, at den i dag kan mobilisere. Kan den det, må Løkke og Kjærsgaard føle sig presset til at tage den ind, hvis de fortsætter efter et valg. Kan den ikke mobilisere, er Børsting og co. nødt til at indstille sig på, at de kun får indflydelse, når de røde regerer. Løkke og Kjærsgaard holder godt øje med dagens demonstration.

Radikale kræver svar
I går krævede den radikale Margrethe Vestager svar fra fagbevægelsen om, hvor de 15 milliarder i S-SF-planen skal findes. Fair nok. Børsting har forpligtet sig til at finde pengene, blot er det endnu uklart hvordan.

Det kræver en trepartsforhandling.

Også fair nok.

Men er Børsting med pÃ¥ mere end dette? Hvis vismændene bare har lidt ret, skal der langt mere til i form af offentlige besparelser eller justeringer i efterlønsordningen frem mod 2020. Den gamle sang om ‘ jobfest’ frem for ‘ lønfest’ kan fornuftigvis udbredes fra overenskomstforhandlingerne til hÃ¥ndteringen af de fremtidige udfordringer med at holde de offentlige udgifter i ro.

Der er en lige sammenhæng mellem størrelsen af det offentlige underskud og virksomhedernes finansieringsvilkår.

Renten stiger med underskuddene. Og dermed falder antallet af job i Danmark. Fagbevægelsen kan med fordel gøre sig spilbar, når det handler om at løse de store reformopgaver, uanset hvem der regerer - forudsat, at de kommer med ind til det bord, hvor beslutningerne bliver truffet.

På slotspladsen får vi i dag en indikation af, i hvor stort et omfang politikerne har brug for LO.

Det afgør antallet af barnevogne.

Alt godt,

PEM