Ståhej om efterlønnen. Tilbage står, at Helle T. har måttet true fagbevægelsen for at bevare sin troværdighed.

Det bliver over politisk S-ordfører Henrik Sass Larsens (politiske, mÃ¥ man gÃ¥ ud fra) lig, at efterlønnen forringes under en S-ledet regering. Meget har fagbevægelsen sÃ¥ledes pÃ¥ sin samvittighed, sÃ¥fremt den alligevel ikke kan finde de 15 milliarder kroner, som den har lovet ledelsen af S-SF i forbindelse med deres økonomiske plan ‘Fair forandring’.

Sass Larsens ukloge udtalelse vender vi tilbage til.

Da S-leder Thorning-Schmidt i forgårs meldte ud, at såfremt det ikke lykkes hendes faglige kammerater at finde de 15 milliarder kroner, som de har lovet, må efterlønnen på bordet. Det var klogt sagt. Også selv om hele efterlønspolemikken nu er eksploderet igen.

For det første, fordi al Thorning-Schmidts (og Søvndals) troværdighed er koblet op pÃ¥ ‘Fair løsning’. Falder den, falder de. Og fagbevægelsens gummiagtige garanti for det enorme beløb pÃ¥ 15 milliarder kroner er et af planens svage punkter.

For hvordan findes 15 milliarder, når man ikke må røre ved dagpengene og andre hellige køer?

Man kan forøge arbejdstiden. Men skal det være med lønkompensation?

Det mener S og SF, men beløbets størrelse vil tilsige, at man må ændre sit syn herpå, hvis forhandlingerne skal nå i mål. Man kan vel også skære nogle feriefridage og lignende. Men pointen er, at Thorning-Schmidts aftale med fagbevægelsen er svag, idet beløbet er så stort, hvorfor hun selv står svagt, hvis der kommer det mindste slør i spørgsmålet, om stålviljen er til stede hos Børsting og co.

Og da de radikale og FOAs formand Dennis Kristensen, fra hver sin vinkel, satte spørgsmålstegn ved aftalen, stod aftalens svaghed udspilet i sommerregnen.

Nok syntes der at være total panik nu, idet såvel pressen som stort set alle deltagere i debatten, som altid, overshooter i deres reaktioner.

Men ret skal være ret. Når røgen har lagt sig, har Thorning-Schmidt sendt det klare signal til fagbevægelsen, at de 15 store milliarder ikke er til diskussion.

Larsens ‘lig’
At Sass Larsen genopfrisker sin ukloge udtalelse om sammenhængen mellem hans eget lig og efterlønnen kan kun undre. Dels tager det kraft ud af hans formands pistol for panden af LO, og dels kan han risikere at friste adskillige ‘venner’ i fagbevægelsen over evne.

Omvendt har mere spøgefulde socialdemokrater spottet en forretningsmulighed, idet Larsens ‘lig’ - i stil med den kendte biludlejningsservice af samme navn - mÃ¥ske kan lejes ud, til gavn for pengekassen i den kommende valgkamp.

Larsens forvirrende melding til trods er det for søgt at skyde Thorning-Schmidt og Søvndal i skoene, at de alligevel ønsker at forringe efterlønnen, hvis de får magt.

De siger alene, at de kan blive tvunget til det, hvis andre fejler.

Alt godt,

PEM