Den store uro om LO-støtten til rød blok skaber usikkerhed om S-SF-planen og risikerer at lægge gift for valgkampstøtten til S-SF. LO formand Harald Børsting er presset af mulig medlemsflugt, men han står stærkt i fremtiden, hvis han vinder LO-kampen om linjen.

Hele 43,8 procent af fagbevægelsens medlemmer siger, at de ikke støtter S-SF-planen ‘Fair løsning’.

Mere enkelt kan det næppe forklares, hvorfor der er sÃ¥ heftig en intern diskussion af LO’s forlovelse med S-SFblokken.

Fordelen ved at ‘gÃ¥ i seng’ med Thorning-Schmidt og co. er naturligvis, at sÃ¥fremt S-lederen vinder valget, skal hun tage mere hensyn til fagbevægelsen, end VK-regeringen har gjort. Ulempen er, at de gule fagforeninger, som konkurrerer med LO, potentielt stÃ¥r til at skovle utilfredse medlemmer ind, nemlig alle dem, som stemmer pÃ¥ VKO.

Dermed stÃ¥r LO-formand Harald Børsting i sit livs kamp. Taber han den ( læs: Skrider medlemmerne fra LO i bundter), bliver livet mere end surt. Vinder han den, kan han tage LO til en ny æra med indflydelse. Endelig afhænger al troværdighed omkring den røde plan ‘Fair løsning’ af Børstings succes.

20 procent af fagbevægelsens medlemmer overvejer at melde sig ud af deres LO-forbund på grund af sværmeriet med den røde blok. Det er mange. Rigtig mange. Og det skal ses i lyset af, at de fleste fagforbund i forvejen kæmper hårdt med medlemsnedgang og store sparerunder for at få kontingentet til at række.

Fortiden dukker op..
Og de gule fagforeninger har haft vækst gennem snart flere årtier. En vækst opnået ved påstanden om, at man for et lavere medlemskontingent kan få det samme dér som i en LO-fagforening. Og uden at være politisk bundet op. Børstings dristige ryk spiller derfor lige ind i hænderne på de gules differentieringsstrategi.

Men har Børsting en saglig pointe med sin støtte til S-SF-planen? Jo da.

Sandheden er, at Børsting og hans forbund ikke har haft den store succes med at få indflydelse under den borgerlige regering. Såfremt Børsting definerer sit job som den mand, der skal skaffe LO indflydelse på Christiansborg, er det et helt naturligt træk at satse på en ny regering.

Der er bare lige det problem, at når man satser på de røde, dukker fortiden op. Uanset hvor uskyldsren en interessevaretagelse Børsting går efter, vil det historiske fællesskab med Socialdemokraterne give alle de LO-medlemmer, som stemmer på VKO-flertallet ved folketingsvalg, nervøse trækninger.

Det er reelt umuligt at fedte sig ind hos S-SF-ledelserne uden samtidig at støtte deres politiske kamp for at vippe Løkke af pinden. Derfor er der uro hos ikke mindst de dele af fagbevægelsen, som har mange borgerlige medlemmer.

SÃ¥ledes kunne man se en synligt nervøs formand for HK, Kim Simonsen, som stÃ¥r bag Børstings alliance med Thorning-Schmidt, sidde i DR 2′ s Deadline og igen og igen fortælle sine medlemmer, at han bestemt aldrig ville drømme om at anbefale sine medlemmer, hvem de skal stemme pÃ¥.

Men også Dennis Kristensen fra FOA gør karriere på sagen. Han sad i samme tv-udsendelse og udtrykte sin kritik af Børstings træk. Og så er vi fremme ved sagens to centrale spørgsmål:

1) Kan Børsting holde hjem?

2) Kan S-SF bruge LO’s tilsagn til noget pÃ¥ valgdagen, som kan ligge sÃ¥ langt som halvandet Ã¥r fra nu?.

Medlemmerne afgør sagen
Lige nu sidder alle helt stille i LO og venter pÃ¥ medlemsreaktionen. Hvis de 20 procent skrider, ser det ikke sÃ¥ godt ud for LO’s formand. Læg hertil, at dette er hans første sag pÃ¥ den helt store klinge i offentligheden. Hans succes eller fiasko vil lægge sporene for hans fremtidige muligheder.

Reelt har Børsting kun én mulighed: at sætte sit job ind på at få sin vilje. Går han baglæns, vælter han.

MÃ¥ske endnu mere stille er der pÃ¥ ledelseskontorerne hos S og SF. Den interne uenighed i fagbevægelsen om strategien lægger gift for troværdigheden omkring S-SF-planen ‘Fair løsning’. Dens gennemførelse forudsætter, at Børsting er mand for sin hat. Og S-SF skal holde deres troværdighed flyvende 18 mÃ¥neder frem til valget.

Læg hertil, at LO-uroen om finansieringen af reklamekampagner for S-SF også risikerer at skabe dårlig karma omkring at give S-SF øgede valgkampspenge.

Og endelig, hvis Lars Løkke vil smide benzin på LO-bålet, skal han blot invitere til trepartsforhandlinger under dække af at afsøge muligheden for flere reformer. Den invitation vil Børsting ikke kunne afslå. Hvis forhandlingerne lykkes, har Løkke brudt alliancen mellem LO og oppositionen. Hvis de fejler, har han yderligere dokumenteret, at LO er forenet med de røde. Med mere uro i LO til følge.

Dramaet er kun begyndt, og Børstings, Thorning-Schmidts og Søvndals fremtid står på spil.

Alt godt

PEM