Forleden fik jeg, i forbindelse med min analyse ‘Kampen om indsatsen i Afghanistan’,  et brev fra en læser, Ole Engholm.

Ole stiller nogle gode og vigtige spørgsmål om den danske indsats i krigen, hvorfor jeg ligger dem op til debat her på bloggen.

Ole skriver blandt andet:

»Hver gang jeg læser en artikel om Afghanistan-krigen i en dansk avis - eller hører et interview med en politiker på dansk TV - spekulerer jeg på, om der er en stiltiende aftale mellem pressen og Christiansborg, siden man ikke omtaler eller spørger sig ind til de egentlige interesser bag krigen.«

Er I enige i denne betragtning? At de »egentlige interesser« ikke dækkes af medierne?

Jeg er enig i, at vi sjældent argumenterer ud fra det overordnede strategiske synspunkt når vi snakker Afghanistan. Men det gør vi heller ikke, når vi beskæftiger os med andre landes udskejelser – f.eks. Rusland i Tjetjenien.

»Nationale interesser« er et svært fænomen at behandle i en politisk debat, ligesom indholdet af de »egentlige interesser« varierer alt efter hvem man spørger.

Ole fortsætter:

»Det gælder også starten på din ellers meget fine artikel i Politiken tirsdag [15. Juni 2010]. Du skriver om den svindende støtte til krigen, om Carsten Jensens modstandskamp, om Armadillo – men går som andre udenom det centrale spørgsmål:

Hvorfor er vi med i den krig? Hvad venter vi at opnå?

De spørgsmål har man ikke kunnet finde rimeligt svar på i danske blade – jeg har i hvert fald ikke stødt på antydninger om dem nogen steder.«

Det gennemgående spørsmål i brevet er, om indsatsen i Afghanistan i virkeligheden handler om centralasiens enorme energireserver? Hvad siger I?

»Afghanistan er derfor særdeles militærstrategisk fordelagtigt, hvis man  som USA ønsker indflydelse på centralasiens kommende energistrømme af olie og naturgas og samtidig få en stor bid af kagen (…)«

Er danske pressefolk ignorante overfor de mere, i international politik realistiske, bevæggrunde for at gå ind i Afghanistan? Er det en stor hæmsko i debatten, at vi, danske pressefolk, accepterer de »ædlere officielle forklaringer – fange Osama bin Laden, bygge pigeskoler, udrydde opiumsdyrkning og korruption, gøre afghanerne frie og indføre demokrati i stammesamfundet«?

Hvad siger I, om debatten i medierne om indsatsen i Afghanistan?

Indsatsen og folkeretten
Egentlig mener jeg, at vi – når vi bedømmer indsatsen i Afghanistan – kan (og nok bør?) tage det klassiske barometer i brug, som vi altid tager i brug overfor andre stater:

Folkeretten.

Danmark er bundet af og ansvarlig for overholdelsen af folkeretten, som er kernen i de Forenede Nationers pagt. Under chartret forbyder FN anvendelsen af militær magt for næsten alle formÃ¥l – herunder repressalier, hævn, straf eller forhindring af fremtidige angreb. FN’s SikkerhedsrÃ¥d kan kollektivt tillade brugen af magt for at forsvare international fred og sikkerhed, men et enkelt land kan lovligt kun bruge militær magt i selvforsvar under overhængende fare og fortløbende angreb.

Men det er som bekendt heller ikke så ligetil. Meget bliver et spørgsmål om definition. Hvad er overhængende fare? Var 9/11 et udtryk for »fortløbende angreb«?

I overenstemmelse med folkeretten må man ikke gå i krig, for at motivere et regimeskifte: det defineres nemlig under ’aggression’ begået af en stat eller statsterror.

Var regimeskiftet grunden til at gå ind i Afghanistan?

Til tider i debatten: Ja. Sir Admiral Boyle fra den britiske hær udtalte tre uger efter den første bombning: »[bombningen] vil fortsætte indtil befolkningen i landet anderkender at deres lederskab skal ændres«.

Det interessante spørgsmål i denne optik, bliver det amerikanske begreb om »forebyggende selvforsvar«. Dette begreb er ikke medtaget i FN’s charter eller folkeretten. Artikel 51 blev bevidst holdt smal, så at påstanden om »selvforsvar« ikke kunne anvendes vilkårligt eller ud fra bekvemmelighed.

Falder invasionen af Afghanistan ind under de bevidst restriktive rammer for de internationalt bestemte regler for brugen af vold, nÃ¥r denne blev sat i værk uger efter et angreb (9/11), der blev foretaget af statsborgere fra andre lande end Afghanistan? De fleste terrorister om bord pÃ¥ flyene var tyske statsborgere…

Alt godt,
PEM