S-lederen tog alt for let på krisehåndteringen af skattesagen. Hun glemte at lege Djævelens advokat. Nu trækker sagen selvforskyldt ud.

Den er ikke go’ - Thorning-Schmidts (mands) skattesag.

Men hun (han) har ikke rod i tingene. Så tosset kan intet menneske, der ønsker at blive statsminister, vel være.

Men sagen er et eksempel på, at ikke kun Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen m.fl. lider under nedslidning, som tiden går. Det gør oppositionens leder også.

Der dukker altid sager op.

Sagt lige ud, så er skatteregler for danskere, der arbejder i udlandet, ikke en sag, som en socialdemokratisk leder ønsker at komme i nærheden af, uanset hvor rent mel i posen hun og gemalen måtte have. Set fra S-lederens vindue er tiden givet langt bedre ud på at snakke om, hvordan regeringens hestekur smadrer både opsvinget og velfærdssamfundet.

I forgÃ¥rs, da sagen breakede i B.T., vibrerede hele den politiske verden. Var dette Thorning-Schmidts private udgave af Lene Espersen ‘Arktistur’? Principielt er det samme hajfyldte farvand, som skattesagen befinder sig i. Det handler om politikerens almindelige moral og dømmekraft.

Et område, hvor man ikke må fejle, hvis man ønsker folkets almindelige tillid.

Nu er det klargjort, at Espersen havde valgt ikke at deltage i mødet med Hillary Clinton. Derimod er det endnu ikke klart, om Thorning-Schmidt - sammen med sin mand - har foretaget sig noget forkert. PÃ¥ trods af B.T.’ s side op og side ned om sagen kan det hele være i den skønneste orden.

Thorning-Schmidt, som længe har vidst, at artiklen var på vej, havde valgt - i bedste Ritt Bjerregaard-stil - at teste sin egen power i folkehavet.

Hun benægtede alt. Og stod fast.

En sådan strategi er kun god, hvis man har alle vinkler dækket. Det havde S-lederen ikke.

Hun og gemalen havde ikke sikret sig, at Skat havde kastet sit hellige vand ud over Stephen Kinnocks valg af skatteland. Efter en lang dag med kommunikationsmæssig stædighed måtte Thorning-Schmidt erklære sig rede til at få sagen prøvet af Skat. Hun og hendes rådgivere havde tydeligvis undervurderet sagen.

En stor politisk fejl i krisehåndteringen. Glemt at lege Djævelens advokat.

Sagen holdes nu i live
Hvis man kan vælge, om man skal betale 15-20 procent i skat i Schweiz eller godt 60 procent herhjemme, kræver det enten en helgens moral at vælge det sidste eller krystalklare regler at vælge det første.

Alene i forgårs var et hav af skatteeksperter ude og tale både for og imod, hvorvidt Thorning-Schmidts mand betjente sig af den forkerte ordning. Sagen var alt andet end klar.

Og vælgerne stod forvirrede tilbage.

Endnu en kæmpe fejl i vurderingen af sagens kompleksitet, som bidrog vægtigt til, at S-lederen måtte sende sagen til prøvelse hos Skat.

Næste fejl handler om de afgørende 180 dage, som Stephen Kinnock maksimalt mÃ¥ være i Danmark, hvis han vil betale skat i Schweiz. NÃ¥r selv yngste avispraktikant kan regne sammen, at en firedagesuge plus det løse med ferier osv. bringer opholdet herhjemme tæt pÃ¥ de 180, forærer Thorning-Schmidt sine politiske modstandere chancen for at propagandere med, at familien ‘holder hus’ med de dage, som gemalen tilbringer i Danmark.

En simpel og normal ting for enhver dansker i Kinnocks situation, men uheldig, hvis man er gift med en måske kommende statsminister, som lever sit liv på første parket i pressens søgelys.

Skat frikender Thorning-Schmidts mand.

Hvis ikke, bryder helvede løs.

Sagen holdes nu i live, indtil Skat har afsluttet sin vurdering. En selvforskyldt ulykke. I den tid vil den - i alt sin uklarhed - synke ind i baghovedet på vælgerne og med de borgerlige politikeres hjælp forstærke indtrykket af en anskudt S-leder.

Politik er tit en urimelig metier.

Men forargelse nytter ikke. Løkke er nu ikke den eneste, som har brug for at komme på sommerferie - hvis der altså er dage tilbage hertil..

Alt godt,

PEM