Hun gør det helt rigtige, nemlig lægger tingene frem og omdirigerer gemalens skat fra 2009.

Men det sidste er nyt.

Et frivilligt ekstra knæfald. I toppolitik? Hvorfor nu det?

Det må gøre enhver socialdemokrat bange. Og knæfald koster - nogle gange dyrt. Sagen er og bliver en gave til VKO, idet vi nu pludselig er i tvivl om hvem Thorning-Schmidt i virkeligheden er? Viser det sig, at loven er blevet brudt, vil det være katastrofalt for hendes troværdighed.

Det er ren, brutal politik. S-leder Thorning-Schmidt og hendes mand havde intet valg, end at komme kritikken i møde. Hvis hun fortsat vil være statsministerkandidat.

Nu skal Stephen Kinnock betale skat i Danmark, med tilbagevirkende kraft. Og SKAT skal undersøge om hun og gemalen har overholdt skattereglerne. Thorning-Schmidt er rykket hurtigt ud, imens hele Danmark er på sommerferie.

Et klogt knæfald og ditto timing i den nuværende pressede situation, men sagen kan stadig udvikle sig til et mareridt. Med beslutningen om, at Kinnock skal betale skat i Danmark går hun længere end hidtil annonceret.

Er det for at afbøde krisen, såfremt Skattemyndighederne kommer frem til, at ægteparret ikke har opført sig korrekt? Buddene er mange.

Givet at Thorning-Schmidt ikke ligefrem har til opgave, at komme med indrømmelser, som hendes modstandere kan bruge imod hende, er indrømmelsen omkring skattesagen kun udtryk for én ting:

Thorning-Schmidt har forstået, at hun og hendes mand alligevel ikke befandt sig entydigt på den rigtige side af skattelovgivningen. Uden for alle tænkelige gråzoner. Hun har med den seneste indrømmelse haft fokus på sit forhold til vælgerne.

Det har nemlig i stadig større grad vist sig umuligt for hende at frigøre sig for mistanken om skattespekulation, i takt med at lovgivningen blev boret ud i pressen, til tonerne af ekspertuenighed.

Thorning-Schmidt har hele vejen optrÃ¥dt skrÃ¥sikkert i skattesagen. Men hun er igen og igen blevet overrasket over nye ’rum i huset’, hvilket ogsÃ¥ har skabt usikkerhed ud af til. Det duer ikke, nÃ¥r man vil være statsminister, at man ikke ydmygt samler sig overblikket, før man buser ud med ’sandheden’.

Thorning-Schmidt har nu meddelt, at gemalen betaler skat i Danmark fra 2009. Det er nyt og virker både åbent (hvad der naturligvis er hensigten) og lidt mistænkeligt på én gang. En ekstra frivillig luns til ulvene.

Men det kan stadig gå helt galt for S-lederen. Tre rædselsscenarier.

1) . Hvis det viser sig, at hendes mand har brudt skattelovgivningen. Mistanken om at hun og han ud af ren griskhed har indskibet sig i en ’går den så går den’ situation bliver da umulig og fjerne. Her taler vi om katastrofen. Og det er aldeles ligegyldigt om det er med fortsæt eller uforvarende, at hun og gemalen har truffet de forkerte skattebeslutninger.

2) . Hvis SKATs undersøgelse viser, at lovgivningen nok er overholdt, men at ægteparret har måtte tælle de dage, som Kinnock skulle overnatte uden for hjemmet hvert år, for at sikre beskatning i Schweiz. I den situation vil det være umuligt at fjerne indtrykket af en partileder, der lever sit professionelle og private liv efter dobbelte standarder.

3) . Hvis Kinnock har betalt skat efter reglerne ifølge SKAT i 2009, og endda er vel på den rigtige side med dagene han kan opholde sig i Danmark, kan sagen alligevel bruges aggressivt af VKO mod S-lederen. Sagen er indviklet, og indviklede sager har det med at ende uafgjort, når de er blev udsat for almindelig politisk polemik.

Det ved VKO-partierne naturligvis. Uafgjort vil være et katastrofalt resultat for Thorning-Schmidt, idet bare den mindste mistanke om hendes skattemoral, som minimum trækker halvdelen af hendes politiske tænder ud.

Netop denne type kritik rammer en statsministerkandidat ekstra hårdt, idet at hun, i fald hun vinder valget, bliver den person, som gennem sin regeringstid skal være vælgernes endelige garant for at ministrene holdes moralsk ædru.

Det er klogt, at Thorning-Schmidt nu lader sin mand betale skat. Fra 2009. Budskabet er klart, nemlig at når han har betalt sin skat herhjemme, så behøver vi ikke polemisere mere om den sag. Men den holder næppe.

Hvis scenarium 1) eller 2) kommer ud kan det true hendes position. For en socialdemokrat svarer det at undslå sig finansieringen af kollektivet, til at en katolik bander foran Paven.

Havde det været Anker Jørgensen, som havde gjort i skattenællerne, havde mange nok trukket på skuldrene. Men Thorning-Schmidt har så meget at tabe. Vi har at gøre med en kvinde, som i den grad har kæmpet alle sine vågne øjeblikke for blot at komme til at lugte lidt af socialdemokrat.

Derfor dukker spørgsmålet om ’hvorfor?’, naturligvis op igen og igen hos ethvert håbefuldt S-medlem. Hvorfor skulle hun bringe sig i den situation? Hvordan kan en person, som mener at hun er klog nok til at regere landet, føre indviklet økonomisk politik, føre komplicerede internationale forhandlinger, undgå at få den tanke, at når manden starter på et nyt job i Schweiz, er en forhåndsgodkendelse fra SKAT nok er en god lille ting?

Det hele påvirkes af hvor robust Thorning-Schmidts popularitet er lige nu. Er hun så populær, at hun bare sejler ind i Statsministeriet fordi Løkke er dømt endegyldigt ude af et flertal, vil sagen ikke få den store betydning.

Situationen minder da meget om valget i 2001, hvor Fogh nærmest kunne begå mord, og alligevel blive valgt. Er situationen, at hun fortsat skal kæmpe fra hus til hus, for akkurat at slæbe sejren hjem, kan skattesagen i den grad får betydning. To ting er givet: Undersøgelsen fra SKAT bliver afgørende og VKO helmer ikke. Dette har nu udviklet sig til at blive S-lederens største prøve så langt. Vi er pludselig kommet i tvivl om hvem hun er.