Både Lene Espersens og Thornings sager handler om moral. Espersen kæmper med arbejdsmoral, S-lederens med skattemoral. Som statsministerkandidat er Thornings værst og hun kan ikke leve med mindre end en total frikendelse. Så langt har hun fået det modsatte af vælgerne.

Derfor kæmper hun ret beset for sit politiske liv. Men hvordan det overhovedet kunne komme hertil er fortsat sagens vigtigste spørgsmål?
Det slår faktisk aldrig fejl. Tilstandene i politik skifter konstant, og altid imod enhver forventning. Hvem havde troet, at S-leder Helle Thorning-Schmidt sad oven på en politisk atombombe, sin mands skattepligtighed i Danmark eller Schweiz og en trekvart år gammel mailkorrespondance mellem hende selv og Justitsministeriet?

Lad mig konkludere med det samme: denne sag går ikke væk. Det bedste Thorning-Schmidt kan håbe på, er at hun selv – men vigtigere endnu, vælgerne – lærer at leve med den. Statsministeren, og hele VKO menageriet, har gennem den seneste uge kunne bytte rødvinen ud med kold champagne, når grillen er blevet tændt på de varme sommeraftener.

Fra at have været godt nede i sækken, er regeringen nu på vej tilbage i en grad, som ingen i VKO, i deres vildeste fantasi, havde kunne forestille sig. Lad os kigge på de tre årsager til at sagen ikke dør

Usikkerheden vokser hele tiden

Sagen er frygtelig fordi den er kompliceret. Der dukker hele tiden nye forhold op, som virker som benzin på bålet. Først mente Thorning-Schmidt, at de berømte 180 dage bestemte hvor manden skal betale skat.

Det viste sig at være langt mere kompliceret og hun stod flosset tilbage. Usikkerhed. Senest mener hun, at der ingen fordele er ved at få sin mand som medejer af deres fælles hun, samtidig med, at hun alligevel brugte en betydelig energi på at overbevise Justitsministeriet om, at manden praktisk talt var dansker, hvorfor han burde få dispensation.

Som det fremgik af adskillige aviser efter hendes hjemkomst lørdag, kunne skatte og revisionseksperter kaste adskillige af hendes udsagn i grams. Mere usikkerhed. Pointen er den, at alene sagens kompleksitet betyder, at hun ikke kan klare sig med sine vanlige dygtige - og skråsikre - pressekonfrontationer.

Hver gang at hun åbner munden, åbner hun også en ny flanke og fremstår som om at hun ikke kan sagen godt nok. Mere usikkerhed. Og med alle medier i synkronsvømning omkring sagen, får vælgerne et klart indtryk af, at der er noget muggent omkring hendes motiver.

S-lederens problem er, at der end ikke må være den mindste tvivl om hendes motiver, idet det handler om moral, og at hun med den eskalerende usikkerhed aldrig kommer i havn med sine forklaringer, hvad også dagens Megafon-måling i den grad vidner om. Og dette uanset, om hun er ren som nyfalden sne.

Kynisme skræmmer vælgerne

Det sværeste i hele denne sag handler om hvordan hun kan komme i denne situation. Hvordan kan hun undgå at indhente en officiel blåstempling af mandens skattepligtighed FØR han starter på sit arbejde i Schweiz?

Hun har lige været vidne til, hvordan statsministeren, som finansminister, blev slæbt rundt i et bilagshelvede, for små beløb til fadøl hist og pist, og alligevel er der ikke en klokke som ringer, når hun i en privat anledning sidder midt i det mest følsomme moralspørgsmål af dem alle: villigheden til at betale skat.

Og hvordan kan hun gennemføre hele debatten før sommer om mandens 33 uger etc., vel vidende, at der i Justitsministeriet ligger en rygende pistol i form af en angivelse af, at manden opholder sig i landet hver weekend? For vælgerne ligner dette en ‘gÃ¥r den sÃ¥ gÃ¥r den’ operation, og den slags gamblinger passer ikke pÃ¥ en statsministerkandidat.

Senere har Thorning-Schmidt sagt, at der ikke var en krone i sagen for hende privat, men vælgerne kan konstatere, at sagen var vigtig nok til at hun personligt mailede med Justitsministeriet (ikke den lokale kommuneforvaltning) adskillige gange og gjorde sit til at fremme sagen. Igen - selvom kendsgerningerne gør hende til nyfalden sne - indebærer hendes adfærd, at hun lever livet så amatøragtigt politisk farligt, at det vil kunne sende hendes nærmeste rådgivere i livslang psykologisk analyse.

Engell eller Sahlin?

Det vigtige herfra er naturligvis, at Løkke er tilbage i sadlen. Vi har den næste meningsmåling til gode, men selv om balancen mellem blokkene ikke flytter sig afgørende, har VKO fået en lastbil fyldt med for tidlige julegaver, når det kommer til angrebspunkter på S-lederens personlige moral. Og alle ressourcer er naturligvis sat ind i den blå blok på at holde liv i sagen.

Hvor ender dette? Ingen aner det, for hvor meget mere ligger tilbage og venter på offentliggørelse og hvad mener vælgerne i stemmeboksen? Thorning-Schmidt er nødt til at forklare, hvorfor hun overhovedet kunne bringe sig i denne situation, og samtidig forvente, at blive opfattet som en person, der tager sit eget mål seriøst? Juridisk er sagen også uklar.

Har hun opgivet forkerte oplysninger til myndighederne, og er dette strafbart, ligner sagen lidt dengang, daværende K-leder, Hans Engell med promillekørsel smadrede sin bil imod en betonblok.

Er der blot tale nogle ’sjuskedorte ting’, som Thorning-Schmidt hævder, minder det lidt om dengang, at den nuværende svenske partileder havde rod i sine personlige kontokort m.m. BÃ¥de Engell og Sahlin endte med at forlade deres job, hvorfor man ikke skal tage fejl af situationen: Thorning-Schmidts kæmper for sit politiske liv, idet hendes chancer for at blive statsminister er forringet.

——————————————

Kære alle

Så er ferien forbi, også for politikerne, selv om enkelte har været ufrivilligt tilbage i noget tid.

Det bliver en fantastisk sæson, og dette første indlæg, fra dagens avis, er første udspil hr på bloggen fra min hånd.

HÃ¥ber I alle har nydt sommeren

alt godt

PEM