Vestres sommergruppemøde i Hanstholm gav godt nok et billede af ‘Løkke med hummer’, men langt mere skal til.
Sommeren er forbi og statsminister Lars Løkke Rasmussen har fire store ting cyklende rundt i sit politiske hoved.

Hvad skal finansloven indeholde? Hvad skal hans åbningstale i oktober indeholde? Hvordan lige med den anskudte Espersen? Og hvor længe kan den frydefulde nedtur for S-leder Thorning-Schmidt holdes i live? Løkke har chancen for et comeback, men han ved udmærket, at det ikke sker af sig selv.

Hvis han kan regne med, at glansen er pillet endegyldigt af Sct. Gertrud, in casu Helle Thorning-Schmidt, kan han også regne med, at vælgerne ikke forkaster ham alene fordi han på valgdagen har siddet i regering i ti år. Med en grumset S-glorie afgøres folketingsvalget igen af den politiske substans, men Løkke er kun delvis herre over sin egen skæbne.

Økonomien helt afgørende

En ægte katastrofe truer, såfremt Løkke ikke på valgdagen kan proklamere økonomisk succes. At han – nærmest egenhændigt – har styret landet gennem krisen. Men det er udviklingen i den globale økonomi, der afgør sagen.

Hele den økonomiske verden holder i disse måneder vejret, idet vi nu ser de første beviser på, om det spirende økonomiske opsving kan fastholdes, efter at det kunstige åndedræt, som bl.a. G20 landene gennemførte i de ophedede måneder i foråret 2009, nu trækkes tilbage. De fleste statschefer får i dag flossede nerver ved tanken om, at skabe yderligere hul i statskassen for at holde liv i økonomien.

Alle holder derfor vejret imens de beder til at den globale økonomi er selvbærende. Onsdagens udgave af avisen International Herald Tribune, gav Løkke grund til optimisme. USA’s finansminister, Timothy Geithner, læste bl.a. disse positive signaler i kaffegrumset.

1) den amerikanske eksport er eksploderet, primært i hightech brancherne,

2) skabelsen af job i den private sektor er tilbage, 136.000 i de forgangne seks måneder (hvilket ikke er meget men bedre end at tabe 750.000 job per måned, som i krisens start),

3) virksomhederne har gennemført besparelser og er blevet mere konkurrencedygtige,

4) amerikanske familier sparer op og betaler af på gæld,

5) bankerne er i bedring efter politiske krav om øget polstring imod udlånsrisici mv.

6) den amerikanske regering har tjent 20 milliarder dollars pÃ¥ at redde bankerne. Det er godt nyt for Løkke, hvis Geithner fÃ¥r ret. PÃ¥ min facebookside blev jeg samme onsdag kritiseret for at tage ‘Geithners agitation’ for gode varer.

En rimelig bekymring, idet Geithner også er ude i et politisk ærinde. Men han kan trods alt ikke holde til at male det sorte hvidt, idet han i denne - ekstremt eksponerede sag – hurtigt ville blive udråbt som komiske Ali, med store afledte troværdighedsomkostninger for hans chef, præsident Obama.
I det seneste nummer af The Economist kan man læse, at den kinesiske regering nu lader arbejderne i Kina få lidt mere plads. Både hvad angår retten til at strejke, men også hvad angår løn.

I Kina går cirka 53 procent af indkomsten fra den nationale produktion til løn. I USA er tallet 66 procent. Den kinesiske lønandel får nu lov til at stige (ja, sådan kan man gøre i et diktatur), på bekostning af profitten. Det betyder stigende forbrug i Kina, hvilket kan bidrage til at holde gang i de globale hjul. Meget kan derfor ske men én ting er sikkert: Løkkes ene øje vil permanent være manisk stirrende på den økonomiske udvikling, for går det galt, vælter han.

Espersens nedtur god for Løkke?

Vil Løkke udskrive valg nu når Thorning-Schmidt ligger ned? Nej, fordi han ikke kan vinde et valg med Espersen hængende med en hvis legemsdel i vandskorpen. Korrekt? Nej, forkert.

Sandheden er, at Espersens nedtur lige nu kun er et problem for Espersen og de konservative. Liberal Alliance, dette endnu lidt mærkelige nyliberale Saxobankparti, har formået at samle en stribe af de konservative vælgere op.

Udenrigsministeren har fÃ¥et flere tæsk end rimeligt er, hendes politiske ‘forbrydelse’ taget i betragtning. Imidlertid er hun – fortjent eller ej – blevet til en tung møllesten om halsen pÃ¥ partiet. Er det et problem for Løkke, sÃ¥fremt de konservative decimeres i forhold til Venstre imens Liberal alliance vokser? Næ, Løkke kommer hermed op af Pia Kjærsgaards lomme, hvor regeringen har ligget siden 2001?

Det eneste, som Løkke må være bekymret for lige nu er en total nedsmeltning af det forpinte konservative parti, hvilket ikke kan udelukkes både givet partiets historie og Per Stig Møllers gentagne bagholdsangreb på Espersen i den aktuelle krise. Espersen bliver ikke en barriere for at udskrive et valg, hvis den blå blok samlet står til gevinst, hvilket de første målinger dog ikke tyder på.

Vækst uden penge

Både Løkkes åbningstale i oktober og regeringens kommende finanslov vil skulle fokusere på at få økonomien driblet igennem, frem til valget. Hans vækstforum er nødlidende, der sker for lidt.

Regeringen har ikke penge til reformer fordi at der er hul i statskassen. Derfor bliver både finansloven og åbningstalen enten kortere end vanlig, eller bøffes op med varm luft, hvad det kalorielette, pensionskassefinansierede forslag om iværksætterhjælp fra Venstres sommergruppemøde til fulde illustrerer.

Status er lige nu, at nok har Thorning-Schmidts skattekrise bragt Løkke tilbage i kampen, men mixet af en uafklaret økonomi, Espersens krise og manglen på penge til nye tiltag gør, at han på ingen måde går et nemt folketingsår i møde.

Der skal langt mere til end en ensom hummer, men hvad?